Fra prishop på brændstof til nedskydninger i gaderne - hvad foregår der i Kasakhstan?

Den tidligere sovjetstats præsident har givet sikkerhedsstyrkerne lov til at skyde uden varsel.

En udbrændt kassevogn i Almaty. (Grafik: Katrine Holst Nielsen, DR Nyheder) (Foto: Alexander Bogdanov/AFP/Ritzau Sc © AFP or licensors)

- En antiterror-operation er blevet iværksat. Styrker for lov og orden arbejder hårdt. Konstitutionel orden er i det store hele blevet genskabt i alle regioner af landet.

Sådan lød det i morges fra Kasakhstans præsident, Kassym-Djomart Tokajev.

Meldingen kommer efter flere dages voldsom uro i landet, der blev antændt efter voldsomme prisstigninger på brændstof. Det har siden udviklet sig til en opstand, hvor der bliver skudt i gaderne, og russiske soldater er blevet tilkaldt.

For kort tid siden meddelte præsidenten på stats-tv, at han har givet landets sikkerheds- og militære styrker tilladelse til at skyde uden advarsel i forbindelse med urolighederne. Han tilføjer, at de personer, der ikke overgiver sig, vil blive "tilintetgjort".

Men hvad er det egentlig, der foregår i Kasakhstan? Og hvorfor har Putin sendt soldater til nabolandet?

Det kigger vi nærmere på her.

I går blev der blandt andet skudt foran rådhuset i Kasakhstans største by, Almaty:

Hvad sker der i Kasakhstan?

I går ankom russiske soldater til nabolandet Kasakhstan efter en anmodning fra den kasakhiske præsident, Kassym-Djomart Tokajev.

Det sker efter flere dage med blodige gadekampe i storbyen Almaty. Urolighederne begyndte i weekenden og har de seneste dage udviklet sig til blodige konfrontationer mellem demonstranter og landets sikkerhedsstyrker.

Indenrigsministeriet i Kasakhstan siger ifølge BBC, at 26 "bevæbnede kriminelle" er blevet "likvideret", mens 18 sikkerhedsfolk har mistet livet. Samtidig meldes over 1.000 personer såret og flere end 3.000 anholdt.

Det er dog svært at få bekræftet oplysningerne fra det autoritære land, hvor internettet er lukket ned.

Onsdag gik regeringen af, og der er erklæret undtagelsestilstand frem til den 19. januar.

Ifølge myndighederne i Kasakhstan har man nu fået kontrol over alle de administrationsbygninger, der er blevet stormet og besat de seneste dage af vrede deonstranter og uromagere. Lukningen af internettet gør det dog ekstremt svært at få bekræftet meldingerne fra landet i øjeblikket, påpeger DR's Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer.

- Meldingen er, at man føler, at man har kontrol over situationen - også i Almaty, som på mange måder er epicenteret, fortæller hun.

- Men samtidig får vi også meldinger om, at demonstranter og oprørere - eller terrorister som myndighederne kalder dem - har besat en tv-station meget tæt på centrum i Almaty. Og myndigheder fastholder, at hele landet er i rødt beredskab. Så der er altså ikke et fuldstændig klart billede af, hvad der foregår.

Hvad handler protesterne om?

De voldsomme og massive protester mod regeringen opstod i weekenden i vrede over store prisstigninger på brændstof, der har gjort det dobbelt så dyrt at tanke sin bil.

Protesterne handler dog langt fra kun om brændstof - prishoppet er i stedet den gnist, der antændte en dybtliggende frustration over social og økonomisk uretfærdighed, siger DR's Rusland-korrespondent.

- Den utilfredshed, vi har set slå ud i fuld protest i denne uge, er ikke opstået pludseligt. Der har i lang tid været frustration over arbejdsløshed, lave lønninger og stigende priser på både fødevarer og energi, og så er det på mange måder også en protest mod den tidligere præsident, Nursultan Nazarbajev og den måde, hans inderkreds er blevet ustyrlige velhavende i hans næsten tre årtier ved magten, siger Matilde Kimer.

Blandt andet natten til onsdag var der voldsomme kampe i Almaty:

Hun peger på, at der længe har været et ønske om at få indført ikke bare kosmetiske reformer, men reelle forbedringer i samfundet, så det almindelige, arbejdende folk ikke lever på et eksistensminimum.

- I den vestlige del af landet, hvor mange er beskæftiget i olie- og gassektoren har følelsen af uretfærdighed været ekstra markant og har styrket opfattelsen af, at landet hiver utrolige rigdomme op af jorden, mens befolkningen ikke får lov at nyde godt af landets naturressourcer, siger hun.

Hvem demonstrerer?

Demonstrationerne startede som en folkelig protest sidste søndag, og de følgende dage gik folk på gaden i alle Kasakhstans store byer og krævede magtskifte og et opgør med den økonomiske ulighed i landet - noget der er uhørt i landets 30 år lange historie som selvstændig stat, påpeger mediet The Diplomat.

De overvejende fredelige demonstranter blev blandt andet mødt af chokgranater og tåregas fra politiets side. Men natten til onsdag ændrede tingene sig, da voldsparate personer ifølge mediet fik opstanden til at ændre karakter ved at plyndre, begå hærværk og gå i clinch med politiet.

Demonstranter i kamp med politiet i byen Aktobe i onsdags. (Foto: INTERIOR MINISTRY OF KAZAKHSTAN © Ritzau Scanpix)

Der er derfor tale om en utrolig blandet skare, der har været på gaden, siger Matilde Kimer.

- Der er pensionister og studerende. Arbejdere og funktionærer. Pacifister og radikale oprørere. Der er ingen central ledelse af denne bevægelse, og vi ser en kolossal forskel på demonstrationer i forskellige byer, siger korrespondenten.

Flere butikker i Almaty er blevet plyndret under de seneste dages uroligheder. (Foto: ALEXANDER BOGDANOV © Ritzau Scanpix)

Hun peger på, at demonstrationerne i den vestlige del af landet har foregået fredeligt.

Her er der billeder af soldater og demonstranter, der spiser frokost sammen. Omvendt ser det ud i storbyen Almaty.

- Det er gået ekstremt voldsomt for sig i Almaty, og der klager mange demonstranter over, at der onsdag nat pludselig dukkede en gruppe bevæbnede mænd op, som slet ikke hørte med i ”deres” gruppe, og at det var dem, der startede med at smadre og plyndre butikker, fortæller hun.

- Mange af de kasakher, der støtter demonstrationerne, er ligeså vrede på ballademagerne som styret er – men er rasende over alle at blive benævnt som terrorister.

Hvad siger omverdenen?

Præsident Tokajev henvendte sig onsdag til den regionale sikkerhedsalliance CSTO, som foruden Rusland og Kasakhstan består af Armenien, Belarus, Kirgisistan og Tajikistan, for igen at få kontrol over situationen i landet.

Derfor sendte landene i går “fredsbevarende styrker til Kasakhstan i en begrænset periode for at stabilisere og normalisere situationen i landet”.

Deres job bliver at hjælpe de kasakhiske myndigheder med at genoprette ro og orden - herunder ved at beskytte vigtige ejendomme, siger Matilde Kimer, der peger på, at det blandt andet lykkedes demonstranter at storme præsidentens residens.

Ifølge CSTO er der tale om en “invasion af grupper trænet uden for landet”.

Både FN, USA, Frankrig og Storbritannien har opfordret begge sider af konflikten til at afholde sig fra vold. Samtidig advarer USA Rusland mod at krænke menneskerettigheder i Kasakhstan.

- Vi vil også følge med i, hvorvidt der sker handlinger, som kan kaldes overtagelse af institutioner i Kasakhstan, lyder det i en erklæring torsdag fra det amerikanske udenrigsministerium, beretter Ritzau.

Tokajevs reaktionopfordringerne til forhandlinger var dog temmelig kontant i morgenens tale til nationen:

- Folk fra udlandet opfordrer de os til at have fredelige forhandlinger for at løse problemerne! Hvor idiotisk! Hvordan kan man have samtaler med forbrydere, mordere?

Præsident Kassym-Djomart Tokajev takkede i dag sin russiske modpart. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Amerikanerne advarer mod, at russiske soldater, som er udstationeret i Kasakhstan, sættes til at overtage kontrollen med institutioner i den tidligere sovjetrepublik. Advarslen hænger sammen med de verserende spændinger om Ruslands ageren i forhold til Ukraine og Hviderusland, som også er tidligere sovjetrepublikker, påpeger nyhedsbureauet.

Men præsident Tokajev takkede alle de statsledere, der har bidraget med tropper og sendte en særlig tak til Vladimir Putin:

- Jeg vil gerne udtrykke min særlige taknemmelighed overfor Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han reagerede meget hurtigt, og hvad vigtigere er, reagerede meget varmt på min appel, lød det fra Tokajev.

Hvad er Putins interesse i Kasakhstan?

Efter den offentlige henvendelse fra præsident Tokajev tidligere på ugen var det svært for den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke at sende den ønskede hjælp til Kasakhstan, siger Matilde Kimer.

Men samtidig har den russiske præsident mange interesser i forhold til nabolandet, vurderer korrespondenten.

- På det politiske plan kan man sige, at det nok er den største frygt i Putins univers med folkelige opstande, siger Matilde Kimer, der peger på, at udviklingen muligvis er kommet som noget af en overraskelse for Rusland.

Landet har nemlig indtil nu været kendt som det mest stabile af de tidligere sovjet-stater.

- Så interessen er at fastholde status quo - at fastholde en politisk ledelse, som er venligt stemt over for Moskva, siger Matilde Kimer og tilføjer:

- Når man kommer en siddende præsident til undsætning på den her måde, så tror jeg også, at man forventer en vis loyalitet bagefter.

Lokale passerer det blodige fortov i Almaty. (Foto: ALEXANDER BOGDANOV © Ritzau Scanpix)

Også Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier., peger på, at Vladimir Putin havde svært ved at sige nej, efter præsident Tokajev på tv havde bedt Rusland om at komme ham til undsætning.

Den hurtige russiske reaktion handler dog også om, at der står meget på spil for den russiske præsident, mener han.

- Der er måske også en kærkommen lejlighed for Rusland til lige at manifestere sig eller i hvert fald være med til at stabilisere situationen i landet og komme en kollega – eller en anden diktator om man vil - til undsætning og så være med til at forme Kasakhstans fremtid, siger seniorforskeren til P1 Morgen.

- Det ville være meget problematisk for Putin, hvis der kom en demokratisk leder i Kasakhstan, og det ville også være problematisk for ham, hvis landet drejede i en helt anden retning – for eksempel væk fra Rusland.

Opdateret med citater fra Flemming Splidsboel

FacebookTwitter