Fra rotter til pigtråd – nye asyllejre i Grækenland møder kritik

Nye EU-finansierede lejre på øen Samos bliver kaldt "umenneskelige".

(Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Ritzau Scanpix)

Væk er rotterne, afføringen, bålene, teltene, presenningerne, de efterladte sko, madresterne på jorden, lugten af fugtigt tøj - og røgen. Den røg, der river i næsen og sætter sig i tøjet, når plastic, affald og frugtigt træ bliver brændt af på interimistiske bål her og der.

Alt det er erstattet af pigtråd, uniformerede vagter, legepladser, boldbaner, farveopdelte beboelseszoner, barakker på rækker og fingeraftrykskontrol.

Der er en verden til forskel mellem de nye og de gamle asyllejre på de græske øer.

Men væk er også retten til at færdes frit og at gå og komme, som man vil. Den er erstattet af retten til at forlade lejren fra klokken 8 om morgenen – og pligten til at være hjemme i egen zone senest klokken 20. En billet til en af de fem daglige busser til og fra byen koster 12 kroner hver vej.

Anna Gaarslev viser rundt i den gamle asyllejr, som nu er forladt:

En tredjedel af pladserne i lejren er reelle fængselspladser, som er reserveret til dem, hvis ansøgning om asyl bliver afvist – og til dem, der bryder lejrens regler.

'Psykisk er det værre'

Vi er i den nybyggede Zervou-lejr, otte kilometer uden for Samos by.

Det er den første af i alt fem EU-finansierede lejre, som er klar til at huse de migranter, der krydser Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet og lander her. EU har bevilget to milliarder kroner til lejrene. I alt er omkring 8.500 migranter kommet til Grækenland i år – lidt under halvdelen her til øerne.

Langt de fleste nytilkome er fra Afghanistan, ligesom Nima der er en af Zervou-lejrens nye beboere. Han er glad for at slippe for rotterne i den gamle lejr, men:

- Fysisk er der meget bedre, men psykisk er det værre. Jeg føler mig indespærret. En busbillet er dyr for os. Det er ikke bare noget, man køber. Så vi kan ikke rigtig komme nogen steder.

En luftfoto af den nye lejr på Samos. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Ritzau Scanpix)

Og netop det faktum, at beboerne ikke kan bevæge sig frit, har fået adskillige internationale organisationer – fra FN over Læger uden Grænser til Amnesty International - til at kritisere lejren.

- Det er en fængselslignende lejr. Man respekterer ikke grundlæggende menneskerettigheder som retten til at bevæge sig frit, siger Martin Lemberg Pedersen, chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske afdeling.

- De gamle lejre var kaotiske, men de nye har grundlæggende samme afskrækkende funktion og budskab: Du skal ikke komme her – og hvis du gør – så ender du i fængsel.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bryder sig ikke om de nye asyllejre, men han mener, at de er nødvendige.

- Det er jo bedre, at de bor i containere, end at de bor i iglotelte. Men det grundlæggende problem i europæisk asylpolitik er her jo stadigvæk, nemlig at folk skal bruge menneskesmuglerne, de skal bevæge sig af nogle livsfarlige ruter for at komme til Europa og få søgt asyl - i stedet for at vi har et mere kontrolleret asylsystem, hvor vi har asylsagsbehandlingen uden for Europas grænser, siger Mattias Tesfaye.

Behandlet som kriminelle

Også på europæisk plan vækker lejrene debat.

- De er umenneskelige. Disse mennesker er ikke kriminelle. De er på flugt, men vi behandler dem som kriminelle. Vores skattekroner skal ikke gå til det, siger Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten.

Lejrens inspektør viser de forskellige zoner, som den er inddelt i. (Foto: Omid Jafi © DR)

Omvendt er forholdene bedre end i de gamle lejre, mener Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

- Det vigtigste for mig er, at man kan få lov at gå ud og ind af centeret. Det er ikke et fængsel, og det skal ikke være et fængsel. Men mest af alt, så har de altså fået markant bedre forhold, end de havde i de her forfærdelige teltlejre, og det glæder jeg mig over, siger hun.

Brug for orden efter kaos

Den græske regering forsvarer lejrene og beboernes begrænsede bevægelsesfrihed med, at landet har brug for en smule orden efter års kaos på de græske øer.

Og blandt lokale er der også mærkbar lettelse over, at migranterne nu ikke længere er deres naboer.

- De skal behandles ordentligt. Tidligere var det uudholdelige forhold for dem og kaos for os, fortæller Giorgos, en af den gamle lejrs naboer.

Imens fortsætter byggerierne, Zervou-lejren på Samos skal kunne huse 3.000 personer, når den er færdigbygget. Efter planen står alle fem EU-betalte lukkede lejre færdig i løbet af 2022.

FacebookTwitter