Fra uddøende landsby til plejehjemsby: Sådan fik Pescuezas gamle lov til at blive hjemme

Den spanske landsby Pescueza er omdannet til et plejehjem fremfor at blive forladt.

Pescuezas ældre er flyttet på plejehjem - uden at forlade deres hjem. (Foto: Mathias Vejen © DR Nyheder)

Pio Ramón Péres kan ikke finde sine piller. Han trykker på alarmknappen, og de overvågningskameraer, der dækker hver en centimeter af hans hjem, bliver aktiveret.

- Er der sket dig noget, Pio? gjalder en stemme ud i køkkenet.

- Nej, jeg kan bare ikke finde mine piller!

Stemmen, der tilbyder hjælp, tilhører Raquel García, daglig leder af det lokale ældre-plejecenter i landsbyen Pescueza.

- Vi tilbyder alt det, de ældre har brug. Vi har rengøring, hjemmehjælp, frisør, fysisk træning, psykologhjælp, transport, hjælp til officielle papirer, læger og sygeplejersker. Vores overordnede idé er, at du skal have lov til at blive i dit eget hjem, i din egen by. I det, du har kendt hele dit liv.

Plejehjem over hele byen

I Pescueza er to tredjedele af befolkningen gået på pension. De ældste og mest syge ville normalt være på plejehjem. Men her har man gjort det modsatte: Man har flyttet plejehjemmet til byen.

De ældres hjem er dækket af overvågningskameraer, der bliver aktiveret, hvis beboeren selv trykker på sin alarmknap. Der bliver serveret fire daglige måltider i fælleshuset, der også har læge, gymnastik og mulighed for socialt samvær.

  • Med et tryk på en knap hjemme i sit køkken, kan Pio Ramon Peres få kontakt... (Foto: Mathias Vejen © DR Nyheder)
  • ...til Raquel Garcia, den daglige leder af Pescuezas ældrecenter. (Foto: Mathias Vejen © DR Nyheder)
1 / 2

Gamle ujævne gader er asfalteret glatte, en skridsikker blå bane snor sig gennem landsbyen, der er gelænder at støtte sig til og en el-bil, der minder om en forvokset golfvogn, til at køre gamle, trætte ben rundt.

Skridsikker asfalt gør det lettere for byens ældre borgere at færdes i gaderne, og elbilen (i baggrunden) kan hjælpe til, hvis benene svigter. (Foto: Mathias Vejen © DR Nyheder)

- Vi kører folk overalt. I kirke, op i fælleshuset og hjem igen. Men ikke på baren! Hvis nogen spurgte, så kunne vi måske godt. Men de, der gerne vil på baren, kan som regel gå selv, fortæller Raquel García med et skævt smil.

Pío Ramón Péres er en af dem, der selv kan gå hen på baren, hvis han vil. Men han kan ikke længere klare sig selv efter slagtilfælde, cancer og operationer. Derfor var han dømt til at tilbringe resten af sit liv på plejehjem.

- Jeg var på plejehjem i 17 måneder. Det var ikke rart. Men så fik jeg muligheden for at flytte hjem igen, fordi jeg kan få hjælp, når jeg behøver det. Det er dejligt at være tilbage, hvor jeg kender det hele. Min fremtid er her. Så må vi se, hvad der sker!

Et bedre liv for færre penge

Projektet er finansieret dels gennem private midler, og dels gennem regionen Extremaduras regionsregering. Og manden, der sammen med Pescuezas daværende borgmester fik ideen til at flytte plejehjemmet til beboerne – i stedet for omvendt – håber på, at denne model vil blive startskuddet til at en ny form for ældrepleje andre steder i Spanien:

- Vi er i kontakt med adskillige kommuner, der er interesserede i at lære af vores erfaringer. Vi skal lave en ny model for, hvordan vi plejer vores ældre. Staten har vist sine begrænsninger, når det gælder ældresektoren. Vi kan give de ældre et meget bedre liv – for en meget lavere pris, fortæller Constancio Rodríguez.

Constancio Rodriques har hjulpet med at få omdannet byen til en praktisk og anvendelig by for de ældre indbyggere. (Foto: Mathias Vejen © DR Nyheder)

Og her i Pescueza er der basis for at fortsætte denne form for ældrepleje mange år endnu.

Ikke alene har ældreplejen skabt nyt liv og arbejdspladser i en ellers døende landsby. For første gang i årtier er der født et barn i byen. Og når to ud af tre indbyggere er pensionister, der ikke har nogen planer om at flytte, så er der kunder mange år fremover:

- Vi regner bestemt med, at de, der i dag er ældre men ikke har brug for vores hjælp endnu, de får det på et tidspunkt, siger Raquel García.

Facebook
Twitter