Frankrig går i national gruppeterapi anført af Macron

Præsident Macron er taget på turne og forsøger at vinde franskmændene tilbage med timelange debatmøder.

Præsident Emmanuel Macron afholder endnu et marathonmøde, denne gang med lokale i Bourg-de-Peage nær Valence. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)

I dag drog han ud på landevejene igen, Emmanuel Macron.

I et forsøg på at samle sit land efter snart tre måneders massive protester og demonstrationer har Frankrigs præsident iværksat noget, der minder om national gruppeterapi:

”Le Grand Débat”, den store debat, hedder manøvren, som varer næsten to måneder, og hvor politikere og befolkning mødes til dialogmøder i franske småbyer.

I tusindvis af kommuner mødes lokalbefolkningerne med deres folkevalgte for at sætte ord på deres frustrationer.

Der er ikke mange Gule Veste til stede ved møderne (de fleste foretrækker at fortsætte kampen for større social lighed med store demonstrationer i de franske gader).

Men eftersom mere end halvdelen af befolkningen fortsat støtter den sociale protestbevægelse, er der i dén grad brug for at genopbygge tilliden mellem befolkningen og magthaverne.

Macron smider blazerjakken

Derfor tager selveste republikkens præsident sin tørn ved borgermøderne, som Emmanuel Macron kalder 'en meningsudveksling uden filter'.

Første stop var i Normandiet, hvor Emmanuel Macron i forrige uge debatterede med 600 nordfranske borgmestre i, hold nu godt fast, 6 timer og 38 minutter.

Andet stop var i Lot-regionen, hvor Macron mødtes med 600 sydvestfranske borgmestre i 6 timer og 32 minutter.

Denne torsdags etape når til byen Valence, 570 kilometer sydøst for Paris.

Macron ligner en mand, der er taget i valgkamp igen. Ikke for at vinde præsidentposten, men for at vinde franskmændene tilbage.

Præsidenten smider blazerjakken og står op i timevis og debatterer uden manuskript.

Butiksdød og regeljungler

Emnerne er, mildest talt, varierede.

Skattepolitik. Købekraft og reallønsnedgang. Transportproblemer. Butiksdød i affolkede landkommuner.

Regeljungler i det berømte og berygtede franske bureaukrati, der kan gøre det til et mareridt for små og store selvstændige at tjene penge og skabe arbejdspladser.

Fællesnævneren for de franske frustrationer er en bred kløft mellem land og by, mellem den brede befolkning og den smalle elite.

Det er globaliseringens vindere og globaliseringens tabere, der diskuterer deres samfund og deres fremtid i rådhussale, idrætshaller og forsamlingshuse rundt omkring i Frankrig.

Præsident Macron vil med egne ord forvandle "vrede til løsninger".

Le grand bluff?

Men kritikerne kalder præsidentens "Grand Débat" for "Le Grand Bluff" – ikke mange af de gulklædte demonstranter i Frankrig tror på, at den nationale samtaleterapi er meget andet end en afledningsmanøvre.

  • Præsident Emmanuel Macron er steget ned fra magtens tinder for at møde folket. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)
  • Præsidenten tager plads og venter på spørgsmål. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)
  • Nogle af hans debatmøder har varet over seks timer. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)
  • Emmanuel Macron taler med ældre på plejehjemmet Le Clos de l'Hermitage i Bourg-de-Peage nær Valence. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)
  • En ældre herre får lidt præsidentiel opmærksomhed. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)
1 / 5

Men hvor den brede befolkning også var meget kritisk over for regeringens lancering af de månedlange debatter, så ser det ud til at vende så småt i dag, hvor Emmanuel Macron mødes med lokale borgmestre og lederen af Det Republikanske Parti til debat – uden tv-kameraer denne gang – i Valence i det sydøstlige Frakrig.

For det første falder den brede befolknings støtte til De Gule Veste, om end langsomt.

Og samtidig stiger præsidentens katastrofale meningsmålinger, selv om man næsten skal bruge en lup for at måle fremgangen.

Emmanuel Macron har bevæget sig fra målinger på 23 procent op mod 30 procent.

Ikke et tal, som i sig selv burde kunne vække begejstring i det franske, hvide hus, Elyseepalæet.

Men et tal, som de seneste tre måneders totale tumult i Frankrig taget i betragtning antyder, at der er kræfter i samfundet, som trods alt gerne vil overveje, om de skal begynde at tale sammen.

Fartgrænsen på vej op

Imens rejser Emmanuel Macron land og rige rundt og forsøger at vise, at han lytter.

Og præsidenten ser ud til at være klar til at give sig på en sag, der virkelig har fået franskmændenes sind i kog; nemlig hastigheden på landevejen, som regeringen sidste år satte ned fra 90 til 80 kilometer i timen.

Noget, der i øvrigt også udløste en åben konflikt mellem præsidenten og hans daværende indenrigsminister, Gérard Collomb, som endte med at sige op i raseri og rejse hjem til Lyon.

Balladen om fartgrænsen var netop, sammen med de planlagte klimaskatter på diesel og benzin, det, som i november måned udløste hele det sociale oprør anført af De Gule Veste.

Gule veste er mødt op i Bourg-de-peage. Men det er politiet også. (Foto: Arnold Jerocki © Scanpix)

Siden har Emmanuel Macron taget klimaskatterne af bordet, hævet mindstelønnen og styrket en række sociale støtteordninger.

Det har kostet præsidenten dyrt i såvel politisk forfængelighed som i euro; indrømmelserne til De Gule Veste står foreløbig til at koste cirka 75 milliarder kroner.

1700-tallets klagebøger fundet frem

Derfor bruger Emmanuel Macron også sin ”Grand Debat” og ditto provinsturné til at gøre det klart, at han nægter at lempe på formueskatten.

Og, ikke mindst, at han til gengæld for eventuelle andre skattelettelser skal have konkrete bud på offentlige nedskæringer fra de mennesker, der møder op til dialogmøderne over alt i Frankrig.

Frustrationerne er fortsat så store, og kravene så mange og forskellige, at flere rådhuse har valgt at lægge klagebøger frem, som befolkningen kan komme forbi og skrive deres utilfredshed ned.

Klagebøgerne er et redskab, som blev opfundet i Frankrig i slutningen af 1700-tallet.

Dengang endte det som bekendt med revolution. Denne gang, håber præsidenten, ender det med ”løsninger”.

Borgmester i Valence, Nicolas Daragon,modtager en liste over klagepunkter fra gule veste. (Foto: JEAN-PHILIPPE KSIAZEK © Scanpix)
Facebook
Twitter