Frankrig trækker stikket på ombrust militæroperation i Mali

Militærjuntaen i det vestafrikanske land smed i januar de danske soldater ud af landet.

I ni år har Frankrig bekæmpet terror i Mali, men nu trækker den franske præsident, Emmanuel Macron, sine styrker fra landet. (Foto: Nic Bothma © Ritzau Scanpix)

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sammen med sine allierede besluttet at trække stikket på deres militære indsats i Mali, som lige nu er præget af voldsom terror og uro.

Det sker, efter at en militærjunta i 2020 overtog magten i det vestafrikanske land efter et kup.

Ifølge en udtalelse fra den franske præsident er forholdene i landet nu så dårlige, at det ikke længere er praktisk muligt at fortsætte indsatsen. Derudover prioriterer militærjuntaen ifølge præsident Macron ikke i tilstrækkelig grad at bekæmpe de militante islamistiske militsgrupper, der er i landet.

Derfor har Frankrig sammen med sine allierede besluttet at "igangsætte en koordineret tilbagetrækning" af deres respektive styrker fra det uroplagede land.

- Som følge af talrige forhindringer fra Malis overgangsmyndigheder vurderer Canada og de europæiske lande, der opererer sammen i Operation Barkane (navnet på den overordnede militære indsats, red.) og i Task Force Takuba, at de politiske, operationelle og juridiske betingelser ikke længere eksisterer, således at de allierede effektivt kan fortsætte deres militære engagement i kampen mod terror i Mali, lyder det i en udtalelse.

Tilbagetrækningen vil ifølge præsident Macron tage mellem fire og seks måneder. Men landene understreger dog, at de "fortsat vil yde en fælles indsats mod terrorisme i Sahel-regionen, særligt i Niger og Guineabugten".

- Udgangspunktet for denne militærindsats vil ikke længere være i Mali, men i Niger, siger præsident Macron på en pressekonference.

Danmark smidt ud i januar

Danmark var egentlig også en del af den franskledede militærindsats i Mali, som i de seneste ni år har bekæmpet terrorisme i den afrikanske Sahel-region. Men i sidste måned valgte den danske regering at trække omkring 100 danske jægersoldater og kirurger hjem igen.

De skulle have deltaget i den særlige Task Force Takuba, som skulle bekæmpe terror i området, men få dage efter de ankom til landet, røg Danmark og Mali ud i et offentligt slagsmål om soldaternes tilstedeværelse.

Ifølge Malis militærjunta var de danske tropper nemlig ikke velkomne i landet. Og efter et højspændt politisk tovtrækkeri, hvor den danske regering beskyldte Malis kupgeneraler for at løbe fra en klar aftale, valgte regeringen at trække de danske tropper og læger ud igen.

- Vi kan ikke blive, når Malis regering ikke ønsker os. Vi er der, fordi Mali har bedt os om at komme og hjælpe dem, og når de ikke længere ønsker vores hjælp, har vi ikke noget grundlag for at være der. Og vi gider heller ikke være til grin, sagde daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) efterfølgende.

Møde med Frederiksen

Sahel-regionen er et langt bælte, der strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav mod øst. Mange lande i området er plaget af voldelige konflikter, hvor blandt andre terrorgrupperne Islamisk Stat og Al-Qaeda i det islamiske Maghreb-område er aktive. Der er også omfattende humanitære problemer.

Franskmændene har været engageret i Mali med Operation Barkhane i ni år, men de var allerede før dagens melding i gang med at nedskrive antallet af soldater i Mali. Sidste år havde de omkring 5.000 mand i landet, nu er der omkring 2.500 tilbage.

Meldingen kommer, efter at den franske præsident i går havde inviteret en række stats- og regeringschefer fra Afrika og Europa, heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S), til arbejdsmiddag om situationen i Sahel-regionen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltog i aftes i en middag med den franske præsident, Emmanuel Macron, om situationen i Sahel-regionen. Den udgør ifølge statsministeren "en alvorlig krise på tærsklen til Europa." (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

Her diskuterede de blandt andet, hvordan de kan hjælpe til med at løse de sikkerhedsmæssige, politiske og humanitære problemer, der lige nu præger regionen.

- Situationen i Sahel udgør en alvorlig krise på tærsklen til Europa. Udviklingen har stor betydning for Danmark. Skrøbeligheden øger risikoen for migrantstrømme mod Europa. Der er terrorgrupper som al-Qaeda og Islamisk Stat i området, som må og skal bekæmpes, lød det inden gårsdagens møde fra den danske statsminister.

Pres for plan

I dag og i morgen mødes EU’s stats- og regeringschefer så med flere end 40 afrikanske ledere til et topmøde i Bruxelles. Her er sikkerhedssituationen i Afrika også et af de temaer, der er på dagsordenen.

Mali deltager dog ikke, da landet er blevet suspenderet fra Den Afrikanske Union som følge af militærkuppet.

Fra EU’s side har man længe forsøgt at tvinge Malis kupgeneraler til at afholde det valg, som de oprindeligt havde lovet at afholde i februar måned i år.

For kort tid siden lød beskeden fra kupmagerne, at det var udskudt i fem år, hvilket udløste stor vrede fra både nabolandene og fra EU, der vil have en demokratisk køreplan.

- Det her er et spil, som Malis generaler forsøger at lave, fordi de er under pres for at levere en plan, der kan genindføre demokratiet i Mali - det demokrati, som de selvsamme generaler har taget fra Malis befolkning, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i januar.

Krisen i Sahel-området er også noget, der bekymrer de omkringliggende afrikanske lande, og Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, udtalte her til formiddag, at de vestafrikanske kysstater nu bør gør mere for at komme den voksende trussel fra islamistiske terrorister i forkøbet.