Frankrig truer med at trække soldater hjem fra Mali efter militærkup

Flere end 5.000 franske soldater er lige nu udstationeret i det ustabile vestafrikanske land.

Franske soldater under en områdekontrol i Gourma-regionen i Ndaki, Mali, i 2019. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

Hvis den politiske ustabilitet i Mali bliver værre og fører til en større islamistisk radikalisering, så kan det være, at Frankrig trækker sine soldater i landet hjem.

Sådan lød det i går fra den franske præsident, Emmanuel Macron, efter Mali i sidste uge gennemgik sit andet militærkup på bare ni måneder.

Her blev Malis præsident, Bah N'Daw, og premierminister Moctar Ouane anholdt og tvunget til at træde tilbage af vicepræsident Assimi Goïta, der stod i spidsen for kuppet - og som efterfølgende er blevet indsat som præsident.

Det var ellers meningen, at de to skulle sikre den overgangsperiode efter sidste års militærkup, der skulle kulminere i et demokratisk valg i starten af 2022.

- En advarsel til kupmagerne

At der endnu en gang er blevet trykket på pauseknappen i Malis demokratiske proces, kan skabe grobund for, at landets politiske oppposition - heriblandt også militante, islamistiske grupper - kan få øget plads og støtte. Det fortæller Thomas Mandrup, som er forsker ved Forsvarsakademiet og universitetet i Stellenbosch i Sydafrika.

Men det skaber også frygt for, at militæret vil gå i retning af netop disse grupper, når man igen skal have den demokratiske proces i gang, siger han.

- De her islamistiske grupper, som Macron snakker om, er relativt stærke i Mali, muligvis også internt i militæret, og man frygter, at det er den retning, man går for at gøre op med den gamle politiske elite, siger han og tilføjer, at det netop var leden over Malis korrupte politiske ledere, der førte til sidste års militærkup:

- Så når Macron siger det her, er det en klar advarsel til kuplederne om, at vi kan acceptere, at I indsætter en premierminister og får den her overgang tilbage til sporet, men vi accepterer ikke, at I går i den retning, der hedder, at de her islamistiske grupper får mere indflydelse.

Frankrigs udmelding er også et udtryk for, at franskmændene føler, at de trækker en alt for stor del af ansvaret i forhold til den europæiske sikkerhed, siger Thomas Mandrup.

- Det, man siger, er, at radikale islamisme, der findes blandt de grupper, som er aktive i Mali og resten af Sahel-bæltet, er en trussel mod europæisk sikkerhed – og det er Frankrig, der har taget ansvaret for den trussel, siger han.

- Franskmændene har i lang tid – både i forhold til de andre EU-lande, men også i forhold til regionen - givet udtryk for, at man gerne vil ud. At franskmændene blandt andet har fået Sverige, Holland og Danmark til at bidrage yderligere til missionen er også et tegn på, at man fra fransk side ønsker at dele ansvaret ud på flere lande, fortæller han.

Kofod: Vi holder alle muligheder åbne

En mulig fransk tilbagetrækning fra Mali kan få konsekvenser for de danske planer for at sende specialstyrker afsted for at hjælpe i kampen mod mod terrorgrupper fra al-Qaeda og Islamisk Stat.

Det sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i går.

- Der holder vi alle muligheder åbne. Altså det er klart, at forudsætningen for, at vi er til stede, er, at vi støtter kampen mod terror selvfølgelig, men også at det er en regering og et system, som lever op til de forventninger, vi har til en partner, og det gør de ikke nu.

Det er ikke kun Frankrig og dets allierede i missionen, der lige nu lægger pres på Malis militærledelse.

I går lød også meldingen fra ECOWAS, den økonomiske sammenslutning af lande i regionen, at Mali er suspenderet som medlem - i hvert fald indtil man indsætter en civil premierminister til at varetage overgangsperioden frem mod et valg.

Meldingen er en indirekte accept af, at Goita har position som præsident indtil overgangsperioden næste år, siger Thomas Mandrup.

- Det tyder på, at man er ved at finde en eller anden form for løsning, så den her overgangsperiode kan fortsættte. Og Goita har også haft travlt med at række hænderne ud og have forsonende toner, siger han.

Den 38-årige oberst i Malis hær og nuværende præsident, Assimi Goita, er hovedmanden bag begge de militærkup, som har fundet sted i Mali i løbet af de seneste ni måneder. (Foto: MALIK KONATE © Ritzau Scanpix)

Fransk exit ikke sandsynlig

Han tilføjer, at Frankrigs engagement samtidig er så stort i regionen, at det kan vise sig udfordrende at slippe grebet i både Mali og resten af Sahel-regionen:

- Operationen kører jo hele vejen fra Senegal i vest og helt over til Niger og Burkina Faso, så Mali er bare en del af den. De danske styrker skulle godt nok indsættes i Mali, men operationen er meget bredere end det, siger han og fortsætter:

- Så hvor reelt det her er, og om Frankrig kan tåle bare at trække sig og lade Mali passe sig selv, er svært at sige. Lige nu tror jeg ikke, det er sandsynligt, at Frankrig trækker sig, men det kommer helt an på, hvad der kommer til at ske i den kommende tid, siger han.

Demonstranter i Malis hovedstad, Bamako, brænder et fransk flag af under en demonstration mod den franske tilstedeværelse i landet. (Foto: MICHELE CATTANI © Ritzau Scanpix)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk