Fransk knivdrab efterforskes ikke som terror

Afdød gerningsmand var psykisk syg, siger Frankrigs indenrigsminister, Gerard Collomb.

Fransk politi bevogter omårdet i Trappes, 30 kilometer fra Paris, hvor en mand tidligere i dag dræbte to personer og sårede en tredje. (Foto: Michel Euler © Scanpix)

Det var en svært psykisk syg mand, der dræbte to personer og sårede en tredje alvorligt i Paris-forstaden Trappes torsdag formiddag.

Sådan lyder det fra den franske indenrigsminister Gerard Collomb, der samtidig understreger, at anklagemyndigheden ikke betragter hændelsen som en terrorsag.

Gerningsmanden gik til angreb bevæbnet med en kniv midt på gaden Rue Camille Claudel lidt før klokken 10, hvor han dræbte to personer og sårede en tredje, inden han blev skudt og dræbt af politiet.

Ifølge Gerard Collomb led gerningsmanden af svære psykiske lidelser, men har også været i myndighedernes søgelys for at have hyldet terrorisme.

De to ofre har vist sig at være gerningsmanden at være hans søster og mor.

Det tredje offer er ifølge det franske medie BMF-tv stadig i kritisk tilstand og overført til Georges Pompidou hospitalet i Paris.

Umiddelbart efter angrebet roste indenrigsministeren på Twitter politiets evne til handle hurtigt hurtigt at gribe ind og effektivt stoppe situationen

Indenrigsministeren, der tidligere i dag besøgte området, har beskrevet manden mere som "en ustabil person end en som ville kunne tage imod ordrer fra terrororganisationer.

Kort efter angrebet tog terrororganisationen Islamisk Stat ellers ansvaret for angrebet, som den mener er sket, efter organisationen har opfordret til at angribe civile i lande, der er i krig med IS.

Facebook
Twitter