Frederiksen arver 'lidt af en hadeopgave' på sin første arbejdsdag i EU's magtfulde klub

I Det Europæiske Råd skal statsministeren være med til at sætte kursen for EU. Og det er mange interesser på spil, når EU's ledere mødes, forklarer EU-korrespondent Karin Axelsson.

Tillykke med statsministerposten, Mette Frederiksen. Og velkommen til klubben.

Polske Donald Tusk, der er formand for Det Europæiske Råd, var ikke længe om at lykønske den socialdemokratiske formand med det nye job.

- Jeg ser frem til vores samarbejde, skrev han torsdag på Twitter, kort tid efter at S-formanden havde været forbi dronningen med sin nye regering.

Mette Frederiksen har nemlig ikke kun overtaget nøglerne til Statsministeriet. Hun har også fået et adgangskort til en af de mest magtfulde klubber i Europa, Det Europæiske Råd.

Det er her, EU's 28 stats- og regeringschefer mødes med rådets egen formand samt formanden for Europa-Kommissionen for at lægge de store, overordnede politiske linjer for, hvor EU-samarbejdet skal bevæge sig hen.

Skal EU være klimaneutral i 2050? Hvordan skal landene håndtere brexit? Hvordan får man sat en stopper for flygtningekrisen?

Og der er nok udfordringer at tage af, understregede Donald Tusk i sit velkomstbrev.

- Jeg er sikker på, at Danmark – også med den nye regering – fortsat vil bidrage både aktivt og konstruktivt til, at vi får taget hånd om de fælles udfordringer, vi står overfor - lige fra klimaforandringerne til brexit og den nye og mere uforudsigelige geopolitiske virkelighed, skrev rådsformanden.

Det er ved dette runde bord, at stats- og regeringscheferne mødes med formændene for henholdsvis Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen, når der er topmøde i Bruxelles. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

'Lidt af en hadeopgave'

Første arbejdsdag i EU for Mette Frederiksen bliver her til eftermiddag, hvor hun skal deltage i sit første topmøde i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

Det er et ekstraordinært et af slagsen, hvor der kun er én ting på dagsordenen: At få fordelt EU's absolutte topposter, heriblandt posten som formand for Europa-Kommissionen og for Det Europæiske Råd.

Og det er "lidt af en hadeopave, hun har arvet", forklarer DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

- Mette Frederiksen vil hurtigt indse, at det er langt mere kompliceret end at uddele ministerposter til kolleger. Her sidder hun rundt om bordet med 27 andre ledere, som er meget, meget uenige om, hvem der skal besætte posterne, siger Karin Axelsson.

Det var egentlig meningen, at posterne skulle være blevet fordelt i sidste uge. Men de kunne ikke nå til enighed, og derfor havde de brug for en ekstra uge til vende de forskellige muligheder.

Mette Frederiksen har dog udtalt, at hun bakker op om danske Margrethe Vestager (R) som den næste kommissionsformand.

- Hun lander midt i en diskussion, som har kørt længe, og som hun slet ikke har fulgt, fordi den er foregået i fortrolighed mellem de forskellige ledere, siger Karin Axelsson.

Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: Mads Rafte Hein)
Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)

Der bliver lyttet efter

Ellers plejer stats- og regeringscheferne normalt at mødes fire gange om året til de ordinære topmøder i Bruxelles.

Det Europæiske Råd er ikke en af EU's lovgivende institutioner. Derfor kommer Mette Frederiksen heller ikke til at skulle sidde og forhandle eksempelvis nye regler for plastik, dagpenge eller transportkørsel på plads med sine europæiske kollegaer.

Den del af arbejdet tager Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet sig i fællesskab af.

Men det er som sagt Det Europæiske Råd, der beslutter, hvad der skal være på dagsordenen i EU. Og der bliver lyttet til de konklusioner, stats- og regeringscheferne når frem til, eftersom det er dem, der udstikker de overordnede politiske linjer.

- Hvis lederne eksempelvis beslutter, at der bør være styrket kontrol ved EU's ydre grænser eller arbejdes hen mod en fælles digital skat, så noterer kommissionsformanden det ned. Så er det herefter op til kommissionen at udarbejde et konkret forslag og bestemme den præcise timing, forklarer Karin Axelsson.

Det er rådsformand Donald Tusk, der styrer topmøderne i Bruxelles. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Luftige ord giver Kommissionen magt

Ved det seneste topmøde i midten af juni vedtog stats- og regeringscheferne en ny strategisk dagsorden for EU, som skal gælde i de kommende fem år.

Blandt målene er, at man skal fremme de ”europæiske interesser og værdier på den globale scene”, opbygge et ”klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa” samt ”beskyttelse af borgerne og frihedsrettighederne”.

Og jo mere konkrete og enige, EU-lederne er i deres målsætninger, jo mere indflydelse har de over, hvordan et lovforslag kommer til at se ud fra kommissionens side, forklarer Karin Axelsson.

- Hvis det derimod er nogle meget overordnede og luftige ord, så er det i stedet Europa-Kommissionen, der har magten til at fylde indhold på. Men de største og mest vanskelige sager havner gerne på ledernes bord igen efterfølgende, når det skal vedtages, og ministrene ikke kan blive enige, siger hun.

- Så er det op til lederne at løse de gordiske knuder og få sat skub i tingene.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sidder også med ved forhandlingsbordet. Det er Europa-Kommissionen, der efterfølgende skal omdanne stats- og regeringschefernes tanker til lovforslag. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

God til natte-alliancer

Det er kun stats- og regeringscheferne, der kan stemme i Det Europæiske Råd, og normalt træffer de beslutningerne ved kvalificeret flertal – det vil sige, at 55 procent af medlemslandene, der til sammen repræsenterer 65 procent af EU’s samlede befolkning, skal stemme for.

I visse specifikke tilfælde sker det dog ved enstemmighed eller ved et simpelt flertal.

Det er formanden for Det Europæiske Råd, som leder møderne, og som skal forsøge at finde flertal blandt medlemmerne. Og det er ikke altid ligetil.

Der er mange interesser på spil, og der er forskel på, hvordan man ser verden, alt efter om man er en socialdemokratisk statsminister fra et nordisk land, en liberal præsident fra Vesteuropa eller en nationalkonservativ premierminister fra et østeuropæisk land.

Mette Frederiksen kan derfor se frem til nogle komplekse armlægninger ved forhandlingsbordet.

- Hvis hun skal gøre sig gældende på EU-plan, handler det først og fremmest om at være god til at bygge alliancer med de andre ledere og have evnen til at være en god og pragmatisk forhandler – ikke mindst ude på de små nattetimer, hvor de mest komplicerede sager ofte ender med at ligge tilbage på bordet, siger Karin Axelsson.

Statsministeren har sagt, at hun vil kæmpe for, at den radikale Margrethe Vestager bliver den næste kommissionsformand. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)