Frederiksen efter Trump-møde: Vi svinger godt sammen

USA og rigsfællesskabet skal styrke det strategiske samarbejde, siger statsministeren efter mødet med den amerikanske præsident.

Grønland er ikke til salg. Og selve ideen blev heller ikke berørt under det møde, som statsminister Mette Frederiksen (S) her til eftermiddag havde med den amerikanske præsident, Donald Trump.

- Det forventer jeg heller ikke, at vi kommer til på et andet tidspunkt, lyder det klart fra den danske statsminister.

Det var ellers præsidentens ønske om at købe Grønland, der i sensommeren førte til en større diplomatisk krise mellem Danmark og USA.

Mette Frederiksen betegnede tanken som ”absurd”, og det fik efterfølgende Donald Trump til at aflyse et officielt statsbesøg i Danmark.

Men forholdet mellem USA og Danmark har ikke lidt skade af striden, understreger statsministeren efterfølgende.

- Jeg oplever ikke, at der er nogen som helst konflikt mellem Danmark og USA. Heller ikke, når det vedrører Grønland. Og det skal der heller ikke være. Vi er meget, meget vigtige samarbejdspartnere, og der er ikke nogen som helst tvivl om, at USA er vores absolut mest vigtige allierede, siger hun.

Vi svinger godt sammen

Mødet mellem de to ledere fandt sted efter Nato-topmødet i Watford, der er en forstad til London.

Det var tredje gang, at statsministeren mødte sin amerikanske kollega.

Første gang var ved FN's generalforsamling i New York, og anden gang var i går, hvor de begge deltog i receptioner på henholdsvis Buckingham Palace og Downing Street 10.

Og Mette Frederiksens indtryk af den amerikanske præsident er positivt.

- Vi svinger godt sammen, og vi har en meget direkte dialog med hinanden. Der er ikke så meget, der bliver pakket ind, og det, tror jeg, er godt i det internationale samarbejde, siger hun.

Det arktiske spørgsmål blev dog vendt under deres møde, hvor blandt andet også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og forsvarsminister Trine Bramsen (S) deltog.

Og her ønsker den danske statsminister at styrke det strategiske samarbejde mellem USA på den ene side og rigsfællesskabet – Danmark, Grønland og Færøerne – på den anden.

- Arktis forandrer sig, og der er en stormagtsrivalisering, som vi fra rigsfællesskabets side skal være opmærksomme på, siger hun.

Mette Frederiksen deltog i dag i sit første topmøde i Nato-regi. Danmark har været medlem siden 1949. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

Grønland og Færøerne bliver involveret

Tidligere på dagen har der dog været kritik fra henholdsvis Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti IA, og Sjúrdur Skaale, der medlem af Folketinget for det færøske parti Javnaðarflokkurin.

De forstår ikke, hvorfor hverken Grønland eller Færøerne var repræsenteret ved mødet i dag. Men den kritik afviser Mette Frederiksen.

- Mødet i dag handlede ikke om Grønland eller Arktis. Det handlede om det arktiske spørgsmål, siger hun og understreger, at de vil blive inddraget, når det egentlige strategiske samarbejde skal formuleres.

- Det er ikke et arbejde, vi kommer til at lave fra dansk side. Derudover er der grund til at glæde sig i hele rigsfællesskabet over, at den amerikanske præsident prioriterer Danmark som et af de få lande, det holder bilaterale møder med i dag, siger hun.

Der er brug for et styrket strategisk samarbejde mellem USA og rigsfællesskabet, mener både Mette Frederiksen og Donald Trump. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

'Trump har en pointe'

Udover det arktiske spørgsmål blev Nato-samarbejdet også vendt. Her har Danmark sagt ja til at stille med ekstra fly

- I forhold til Nato er der ønsker om yderligere dansk bidrag på flykapacitet, og det har vi sagt ja til at imødekomme, siger statsministeren.

Danmark har i forvejen lovet at stille fire fly til rådighed for Nato. Derfor er der nu tale om otte kampfly - men kun i to år.

- Der er et ønske om yderligere fire fly i 2020 og 2021. De er en del af det Nato-beredskab, som vi i forvejen indgår i. Det er en forlængelse af det arbejde, vi er i gang med allerede, forklarer hun.

Derudover var der en diskussion om byrdefordelingen i Nato under mødet.

Målsætningen er, at alle medlemslandene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvarsområdet, men det er de færreste, der gør det.

Danmark bruger eksempelvis kun 1,32 procent, og det har den amerikanske præsident flere gange kritiseret.

- Jeg mener, at USA og præsident Trump har en pointe. Europa bliver nødt til at påtage sig en større andel af ansvaret, og det er vi godt i gang med, siger hun og påpeger, at Danmark i det nuværende forsvarsforlig har øget udgiftsniveauet.

- Vi kommer til at bruge flere penge på det danske forsvar, lover statsministeren.

Statsministeren ønsker blandt andet at styrke det strategiske samarbejde mellem USA på den ene side og rigsfællesskabet – Danmark, Grønland og Færøerne – på den anden. Hør hvorfor i videoen:

Facebook
Twitter