Frederiksen er taget til budgettopmøde uden returbillet: Der er endnu langt til et kompromis

Statsministeren er klar til at begrænse den støtte, danske regioner kan få fra EU, for at lande et budgetkompromis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke tænkt sig at haste et budgetkompromis igennem. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) ved endnu ikke, hvornår hun rejser tilbage til Danmark. Men hun har ikke travlt med at komme hjem fra det ekstraordinære EU-topmøde, der netop er gået i gang i Bruxelles.

Her skal hun sammen med de andre stats- og regeringschefer forsøge at lande et kompromis om unionens næste budgetramme, der skal gælde de kommende syv år.

Og lederne står fortsat langt fra hinanden.

- Jeg har planlagt efter at blive her, og jeg har taget mange forskellige sæt tøj med. Jeg har ingen bagkant. Og der er lang vej igen, før der er et resultat, understregede statsministeren, inden hun gik ind til topmødet.

Intet kompromis i sigte

Den danske statsminister har to hovedkrav til forhandlingerne:

Den kommende budgetramme skal ligge på samme niveau, som den gør i dag, og Danmark skal beholde sin nuværende milliardrabat på EU-kontingentet.

Det er dog flere blevet blankt afvist, senest af Charles Michel, er er formand for Det Europæiske Råd. I sidste uge fremlagde han et kompromisforslag, hvor budgettet står til at blive højere end det nuværende niveau.

- Det, der er lagt frem, er så langt fra den danske position, så jeg kan ikke se et kompromis med baggrund i det, lød det fra statsministeren.

Hun er med på, at der er mange modsatrettede interesser ved forhandlingsbordet, hvor flere ønsker et endnu større budget, end der er lagt op til. Men hun mener fortsat godt, at det kan lade sig gøre at løse de ekstraopgaver, EU står overfor – heriblandt klimakrisen og en øget grænsekontrol – med en budgetramme, der forbliver på det nuværende niveau.

- Både af hensyn til Europa og vores nationale budgetter skal det kunne lade sig gøre at løse de fælles udfordringer, vi har, inden for et budget, hvor vi ikke bare beder eksempelvis den danske befolkning om at betale væsentligt mere til EU, sagde hun.

  • Inden selve topmødet mødtes den danske statsminister og hendes kollegaer fra Sverige, Holland og Østrig med rådsformand Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen. De fire land er de såkaldte ’budgetbisser’, der ønsker et mindre budget, end det rådsformanden og Kommissionen har lagt op til. (Foto: VIRGINIA MAYO © Scanpix)
  • Den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker en større budgetramme sammenlignet med den nuværende. Og han ønsker blandt andet flere penge til landbruget, som Danmark ellers ønsker at skære på. Han sagde dog inden mødet, at han tror på, at ”der er en vej fremad”. - Hvis alle ellers går ind til forhandlingerne med ønsket og ambitionen om at nå et kompromis, sagde han. - Det kan tage flere timer, flere dage, flere nætter. Jeg er klar, understregede han. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)
  • Tyskland er ikke en del af 'sparebanden' sammen med Danmark, Sverige, Østrig og Holland, men landet går efter et strammere budget, end rådsformanden har lagt op til. Og den tyske kansler, Angela Merkel, sagde inden topmødet, at der er brug for at finde ”den nødvendige balance” for de lande, der er nettobidragsydere – det vil sige, at de betaler mere til EU, end de får igen. Det er både Tyskland og Danmark. Men der er også "store forskellige, der skal overvindes". - Det er alt i alt kompliceret, konstaterede Angela Merkel. (Foto: Reinhard Krause © Scanpix)
  • Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, er bestemt ikke begejstret for det seneste kompromisforslag. Spanien er et af de lande, der gerne vil bruge flere penge på budgettet, og han kaldet forslaget "yderst skuffende", da han ankom. Han mener, der skal bruges flere penge på blandt andet den grønne omstilling, uddannelse og landbrugsstøtten, som Danmark ellers ønsker at beskære yderligere. - Der er stadigvæk lang vej igen, sagde han. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)
  • Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, er heller ikke tilfreds med kompromisforslaget. Og han betegner de kommende budgetforhandlinger som "historiens sværeste". Han ønsker et større budget, og han ønsker i modsætning til Danmark at bruge flere penge på både landbruget og samhørighedspolitikken. Og selvom han er enig i, at eksempelvis forskning, migrationsbekæmpelse og forsvar skal prioriteres, så må det ikke ske på bekostning af de gamle politikområder. (Foto: IAN LANGSDON © Scanpix)
  • De baltiske lande, heriblandt Letland med premierminister Krisjanis Karins, ønsker "en mere fair landbrugsstøtte". Det betyder, at der skal ske en udjævning af landbrugsstøtten i EU, mener han. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)
1 / 6

Vil skære i støtte til regioner

Rådsformand Charles Michel har lagt op til at målrette de såkaldte samhørighedsmidler, der går til at støtte regionerne i Europa, så de i højere grad går til de fattigste dele af unionen.

Det er statsministeren enig i. Også selvom det vil betyde færre penge til de danske regioner, der ligger i den mere velstående ende, og som i dag kan søge om penge fra dem.

- Der siger jeg med åbne øjne til danskerne og folk i Europa, at vi skal koncentrere flere af midlerne til de regioner, som er fattigst. Og det er Danmark jo ikke, understregede hun.

Der er dog en undtagelse, nemlig Region Sjælland.

- Det er en region, der ligger under resten af Danmark i forhold til økonomisk formåen. Med det forslag, vi har lagt på bordet, vil der fortsat være dele af Danmark, der kan modtage samhørighedsmidler, lød det fra statsministeren, som dog også ønsker at skære yderligere i samhørighedsmidlerne.

Det har Charles Michel hidtil afvist. Han ønsker samtidig at udfase den milliardrabat, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik forhandlet på plads under de seneste budgetforhandlinger for syv år siden.

Aldrig sige aldrig

Mette Frederiksen går dog efter at fastholde rabatten. Danmark er nemlig nettobidragsyder til EU - det vil sige, at danskerne betaler mere til fælleskassen, end de får igen - og derfor er det ifølge regeringen kun rimeligt, at vi også får et nedsat kontingent.

Men hun afviser at vurdere, om hun er en bedre rabatforhandler end forgængeren.

- Enhver statsminister forhandler i den givne situation, man er i. Den her gang forhandler vi oven på et brexit og nogle nye udfordringer på vores vej. For syv år siden diskuterede vi ikke ret meget klima i Europa. Det gør vi heldigvis i dag. Og ligegyldigt hvem der er statsminister, skal vi kæmpe for Danmarks interesser, understregede hun – og tilføjede:

- Danmark har en kæmpe interesse i et stærkt EU, der evner at løse de udfordringer, EU står overfor. Derudover har Danmark selvfølgelig også en interesse i, at vi ikke skal skære ned på vores eget velfærdssamfund på grund af et EU-budget. De to ting kan godt forenes. Det er muligt at være budgetbisse, samtidig med at vi moderniserer det europæiske budget, sagde statsministeren.

Der er dog fortsat lang vej igen. Og statsministeren selv tør ikke at satse mange penge på, at hun bliver enig med sine kollegaer på dette topmøde.

- Jeg tror, vi står for langt fra hinanden, til at der en aftale inden for de næste par døgn. Men man skal aldrig sige aldrig, og vi er her jo med henblik på virkelig at være i arbejdstøjet og se, om vi kan lave en aftale.