Frederiksen: EU-landene skal blive bedre til at stå på egne ben, men forholdet til USA er vigtigst

Især Frankrig presser på for, at Europa skal blive mere uafhængig af resten af verden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at en EU-forsvarsunion har "meget, meget lange udsigter". (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Der er ingen tvivl om, at Europa fremover bliver nødt til at stå stærkere på den internationale scene og eksempelvis gøre endnu mere for at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer.

Men det må aldrig ske på bekostning af det tætte forhold, som de europæiske lande i årtier har haft med skiftende præsidenter i USA.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i aftes ankom til EU-topmødet i Slovenien, som indtil årsskiftet har formandskabet for den europæiske union.

Her var EU’s rolle i verden det store debatemne under aftensmaden mellem stats- og regeringscheferne. Og i den seneste tid har især den franske præsident, Emmanuel Macron, presset på for, at medlemslandene skal stå meget mere på egne ben, ikke mindst når det kommer til at kunne tage vare på deres egen sikkerhed og forsvar.

Men ifølge statsministeren er alliancen mellem Europa og USA "den vigtigste alliance på globalt plan", og det skal den blive ved med at være.

- Det er i øvrigt den alliance, der har bibragt ikke alene Danmark og Europa, men hele Vesten og derved også det globale verdenssamfund stabilitet, tryghed og sikkerhed, sagde Mette Frederiksen.

- Det behøver ikke at stå i modsætning til, at der ikke også kan gøres noget på europæisk jord, og at vi kan styrke det europæiske samarbejde eksempelvis i forhold til migration fra Afrika og den terrortrussel, der også udspringer derfra; Men det må i mine øjne ikke ske på bekostning af det transatlantiske samarbejde, tilføjede hun.

EU's stats- og regeringschefer mødtes i aftes til det uformelle topmøde, der finder sted lidt uden for den slovenske hovedstad, Ljubljana. (Foto: BORUT ZIVULOVIC © Ritzau Scanpix)

'Meget, meget lange udsigter'

Derfor ser statsministeren heller ikke lige for sig, at EU-landene i den nærmeste fremtid får etableret den forsvarsunion, som kommissionsformand Ursula von der Leyen ellers talte varmt om under sin store state of the union-tale i sidste måned.

- Europa kan — og bør helt klart — være i stand til og være villig til at gøre mere på egen hånd, sagde EU-formanden.

Det handler eksempelvis om at udvikle fælles tanks og droner samt etablere et nyt fælles forskningsprogram på forsvarsområdet. Men EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har også talt om, at EU bør have en indsatsstyrke på 5.000 mand, der hurtigt kan rykke ud i krisesituationer som den, medlemslandene oplevede i Afghanistan i august under den kaotiske tilbagetrækning.

- Efter Afghanistan har USA udsendt et klart budskab om, at de ønsker at reevaluere af deres udenrigspolitiske prioriteter. De har nu primært fokus på Kina, og vi skal være rede til at tilpasse os den nye situation. Og vi skal også tage vores del af byrden for at sikre fred og sikkerhed i verden, sagde Josep Borrell tirsdag formiddag under en debat i Europa-Parlamentet.

Men spørger man Mette Frederiksen, så har sådan en europæisk forsvarsunion fortsat "meget, meget lange udsigter".

- Vi går ind i alle diskussioner omkring forsvar, fordi sikkerhed er afgørende. Men det er det transatlantiske (Nato-samarbejdet, red.), der er både udgangspunktet og omdrejningspunkt. Og jeg mener også, det er der, vores fremtid primært er, sagde statsministeren inden middagen.

Det er et budskab, som flere af de østeuropæiske medlemslande også er enige.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, ser gerne, at EU-landene bliver endnu bedre til at tage vare på sig selv. (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

Ikke en konflikt mellem EU og USA

Det var første gang siden tilbagetrækningen fra Afghanistan samt den højspændte ubådsstrid, hvor den australske regering skrottede en milliardstor ubådsaftale med den franske regering for i stedet at danne en forsvarsalliance med USA og Storbritannien, at EU-landenes ledere mødtes ansigt til ansigt.

Især striden om ubådene har skabt stor debat, og forholdet mellem Frankrig og USA er stadigvæk ikke godt. Det blev også understreget, da den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, få timer inden topmødet besøgte præsident Macron i Paris.

- Nogle gange har vi det med at tage et forhold, der er så vigtigt og dybt som det, der forbinder Frankrig og USA, for givet, lød det efterfølgende fra udenrigsministeren.

Men statsminister Mette Frederiksen afviser, at striden i sig selv har skadet EU-landenes samlede forhold til USA. Og hun mener, at Frankrig og andre medlemslande skal være påpasselige med at puste egne sammenstød op til store, regionale konflikter, der pludselig involverer alle.

- Selvfølgelig kan der være nogle konflikter og tvister mellem lande, der normalvis arbejder sammen, men i mine øjne må det ikke blive løftet op til på nogen som helst måde at udfordre alliancen. Hvis der er tvister mellem Europa og USA, er det eksempelvis Rusland eller andre, der ikke vil os det godt, som vinder, understregede hun.

EU-rådsformand Charles Michel, der styrede diskussionen under mødet, sagde efterfølgende, at alle medlemslandene ønsker at blive mere autonome, når det kommer til eksempelvis energipolitik, cybersikkerhed og handel. Men han understregede også, at EU fortsat vil arbejde tæt sammen med sine allierede - "især USA og inden for Nato, som er hjørnestenen i vores sikkerhed."

EU-topmødet fortsætter i dag, hvor stats- og regeringscheferne skal mødes med lederne af de seks lande på Vestbalkan – Montenegro, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Albanien og Nordmakedonien – for at tale om forholdet til EU.

Facebook
Twitter