Frederiksen gør klar til hårde budget-forhandlinger: 'Rollen som budgetbisse er svær'

Danmark er blandt de lande i EU, der ikke ønsker et større budget.

Sammen med blandt andre den hollandske premierminister, Mark Rutte (th), ønsker statsminister Mette Frederiksen (S) ikke et større EU-budget. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Tonen var egentlig god, da EU’s stats- og regeringschefer i dag tog hul på den store, politiske diskussion om unionens kommende syvårsbudget.

Men ifølge den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), var det tydeligt, at der er meget delte meninger om, hvor stort budgettet skal være.

- Det her kommer til at tage lang tid, for her står vi rigtig langt for hinanden, konstaterer Mette Frederiksen efter den første forhandlingsrunde om budgettet - også kendt som den flerårige finansielle ramme.

I dag er EU's budget på omkring 1,120 milliarder kroner om året. Det svarer til 1,0 procent af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI).

Men Europa-Kommissionen har i sit budget udspil lagt op til, at det samlede udgiftsniveauet skal hæves til 1,11 procent af BNI. Det svarer til omkring 1.361 milliarder kroner årligt i løbende priser.

Det er den danske regering dog stærk uenig i.

Sammen med Holland, Sverige og Østrig ønsker Danmark, at budgettet, der skal løbe fra 2021 til 2027, fortsat skal ligge på én procent af BNI.

Andre lande, heriblandt Ungarn, ønsker, at der skal bruges flere penge. Og spørger man Europa-Parlamentet, skal det op på 1,3 procent af BNI.

- Det er svært at indtage rollen som budgetbisse. Men for Europa mener jeg, at det er både rigtigt og vigtigt. Vi skal kunne løse de opgaver, vi står overfor, inden for én procent af BNI, understreger Mette Frederiksen, som talte på vegne af de fire lande under dagens møde.

Færre penge på landbrug

Europa-Kommissionen har flere gange peget på, at der er brug for flere penge, hvis de mange opgaver, EU står overfor, skal løses. Heriblandt klimaudfordringerne og den nye, store klimaplan, som den nye kommission har bebudet.

- Hvis man fortæller de lande, at det bidrag, de i givet fald betaler, vil gå til at opfylde det klimamål, så vil det nok møde større forståelse, sagde Frans Timmermans, der står til at få det overordnede ansvar for EU's grønne omstilling, da han i sidste uge var i høring i Europa-Parlamentet.

Men ifølge den danske statsminister handler det omvendt om prioritering.

Der skal bruges langt færre penge på blandt andet landbruget - noget, som kommissionen allerede har lagt op til - og på administration. Til gengæld skal der bruges flere på at styrke netop den grønne omstilling samt forbedre EU's ydre grænser og sikkerheden, mener statsministeren.

- Vi har ikke bare pengene til at udvide budgettet i Danmark. Men for mig handler det også om Europa. Der er ingen, der i dag har overbevist mig om, at vi får et bedre europæisk samarbejde af at bruge flere penge, siger Mette Frederiksen.

- Vi burde på mange måder gøre det modsatte og få et mere målrettet europæisk budget.

Den østrigske kansler, Brigitte Bierlein, ønsker heller ikke, at EU's næste budget bliver større end 1,0 procent af BNI. (Foto: THIERRY ROGE © Scanpix)

Kan blive dyrere

Derudover går den danske regering efter at fastholde den rabat, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fik forhandlet hjem ved de seneste budgetforhandlinger.

Den svarer til omkring én milliard kroner om året.

- Vi går efter at bevare den danske rabat. Der er også en række andre lande, der er optagede af rabatspørgsmålet. Men det bliver rigtig, rigtig svære forhandlinger, siger Mette Frederiksen og understreger, at selvom Danmark står sammen med tre andre "budgetbisser", så er intet givet.

- Det kan godt gå hen og blive noget dyrere, for der er flere ting i spil. Der er både spørgsmålet om, hvor meget Danmark skal betale til fællesopgaverne i EU, og om den danske rabat. Lægger man det hele sammen – og lægger et brexit oveni - kan det blive en regning på flere milliarder, siger hun.

Briternes farvel vil nemlig efterlade et hul i budgettet på omkring 75 milliarder kroner om året.

Budgetforhandlingerne fortsætter nu, og planen var egentlig, at stats- og regeringscheferne skulle nå til enighed i december. Men det kommer højst sandsynligvis ikke til at ske, lød det efter topmødet fra den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

- Jeg håber, at de rykker sig, så vi kan komme tættere på en løsning. Men det var et statusmøde, for alle gentog holdninger, som vi allerede kendte. Der var intet nyt, lød det efterfølgende.

Men Mette Frederiksen har ikke tænkt sig at rykke sig.

- Der er hårde forhandlinger og møder foran os, siger hun.

Facebook
Twitter