Frederiksen står fast efter fjerde krise-topmøde: Vi skal ikke hæfte for andre landes gæld

EU's stats- og regeringschefer har i dag diskuteret den nye genopretningsfond, der har skabt stor debat i de seneste dage.

EU har brug for en særlig genopretningsfond til at hjælpe medlemslandene på fode igen efter coronakrisen. Men hvor stor fonden skal være, hvordan pengene skal skaffes, og hvordan de efterfølgende skal fordeles, er stadigvæk et uafklaret stridspunkt blandt landene.

Det er status efter det fjerde EU-topmøde om coronakrisen på blot syv uger. Her skulle stats- og regeringscheferne blandt andet diskutere den nye genopretningsfond, som deres finansministre før påske blev enige om at etablere. Men lederne blev, helt som ventet, ikke enige om en løsning.

- Jeg tror, det er for tidligt at pege på en mellemvej. Og hvis den var foran os, havde vi også indgået et kompromis i aften, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen, der deltog via videolink fra Marienborg.

Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd og derved mødeleder, når der er EU-topmøder, er glad for, at landene trods uenighederne ønsker en genopretningsplan.

- Det er påkrævet og presserende. Den skal være af tilstrækkelig størrelse og målrettet de sektorer, der har mest brug for den, siger han.

Genopretningsfonden skal kort fortalt hjælpe medlemslandene med på længere sigt at genopbygge deres økonomier. For situationen ser alvorlig ud, som Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, understregede under dagens møde.

Ifølge en ny vurdering fra centralbanken kan bruttonationalproduktet i eurozonen - det vil sige de 19 lande, der er med i eurosamarbejdet - skrumpe med helt op til 15 procent i år som følge af den globale pandemi. Derfor er der også enighed om, at der er brug for yderligere genopretningshjælp, heriblandt til lande som Italien og Spanien, der er blandt de hårdest ramte lande i EU-samarbejdet.

Men allerede inden topmødet var der dog langt fra enighed om selve indholdet af fonden.

Statsministeren er imod, at EU-landene skal hæfte for hinandens gæld. Men hun understreger, at Danmark skal vise stor solidaritet med de andre EU-lande i denne tid. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Fælles gældstiftelse er ikke solidaritet

Spanien havde talt varmt for, at medlemslandene i fællesskab skulle låne helt op mod 11.200 milliarder kroner gennem særlige obligationer uden udløbsdato, som de så skulle bruge på at chokstarte EU-landenes økonomier.

Ved at alle medlemslandene, både de rige og de fattige, sammen stiftede gæld, ville man kunne sikre sig nogle mere fordelagtige lånevilkår, end hvis økonomisk trængte lande skulle ud at låne på egen hånd.

Den franske regering havde også argumenteret for fælleslån, som skulle bruges på nye investeringer i især de hårdest ramte lande. Hvor den spanske regering ville give penge i direkte tilskud til landene, ville den franske give dem som lån, der skulle betales tilbage.

Men den danske regering havde på forhånd sammen med blandt andre Holland og Tyskland afvist enhver tanke om fælleslån, hvor landene hæfter solidarisk for gælden.

- Der er ingen tvivl om, at der skal genereres midler til de lande, der er hårdest ramt, og for de lande, der vil være ramt i længst tid. Men at sætte lighedstegn mellem solidaritet og fælles gældshæftelse er grundlæggende en forkert præmis, siger statsministeren og fortsætter:

- Faren ved at hæfte for hinandens gæld er, at man flytter noget af ansvaret for den nationale finanspolitik fra det enkelte land til nogle andre. Der bliver vi nødt til hver især at tage ansvaret.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, deltog fra Élyséepalæet i Paris. (Foto: IAN LANGSDON © Scanpix)

Ingen slinger i dansk budgetkurs

Mette Frederiksen tilføjer, at der heller ikke er blevet enighed om, hvorvidt pengene fra fonden skal gives som direkte overførsler, som Spanien har talt varmt for, eller som lån, der skal betales tilbage.

- Det skal diskuteres videre. Størrelsen skal vi også være positive i forhold til at diskutere. Det må også afhænge af behovet. Det vigtige for Europa må i mine øjne være vores evne til at generere kapital til at hjælpe Europa ud af den her krise, siger statsministeren.

Et andet spørgsmål, der også var oppe at vende ved det virtuelle mødebord, var EU’s næste langtidsbudget, den såkaldte flerårige finansielle ramme. Budgetrammen fastsætter kort fortalt, hvor mange penge EU kan bruge i de kommende syv år. Og den næste budgetramme, der for tiden er ved at blive forhandlet på plads, skal træde i kraft ved årsskiftet.

Danmark har sammen med lande som Holland, Sverige og Tyskland stået for en budgetrestriktiv linje, hvor de har kæmpet for et budget, der var noget mindre end det, der var lagt op til fra Europa-Kommissionens side.

Den står statsministeren fast på, selvom den tyske kansler, Angela Merkel, tidligere på dagen var ude at sige, at hun ”i solidaritetens ånd” havde ændret kurs, og at hun nu var klar til ”et væsentligt højere bidrag til det europæiske budget over en vis periode”.

- Det bør være muligt at lave et europæiske budget inden for én procent af bni (som er regeringens holdning, red.). Så er der selvfølgelig behov for, at vi ved siden af det almindelige syvårige budget diskuterer, hvordan vi bedst får Europa igennem den her krise, og om der er noget, vi målrettet kan gøre. Ikke mindst selvfølgelig i forhold til de lande, der er hårdest ramt. Den diskussion går jeg gerne ind i, siger Mette Frederiksen og tilføjer, at hun håber, at man vil køre diskussionen om budgetrammen og genopretningsfonden sammen.

- Det bør alt andet lige være en samlet diskussion, og at vi finder en måde at sikre noget kapital til de lande, der har størst behov. Vi vil gerne være solidariske, men vi vil ikke betale for andres gæld.

Her kan du se, hvordan corona-pandemien har slået bunden ud af den globale økonomi:

Kæmpe hjælpepakke godkendt

Statsministeren understreger, at EU-landene allerede har gjort meget for at hjælpe hinanden. På dagens topmøde blåstemplede EU-lederne den redningspakke på mere end 4.000 milliarder kroner, som blev aftalt før påske.

Derudover har medlemslandene bedt Europa-Kommissionen om at udarbejde en endnu større genopretningspakke. Og nu er det op til kommissionsformand Ursula von der Leyen at arbejde videre med de forskellige forslag, så hun i begyndelsen af maj kan præsentere et kompromisforslag.

Hun ser ligsom den danske statsminister også gerne, at genopretningsfonden og langtidsbudgettet kommer til at hænge sammen. Dermed kan man også stille betingelser om, at investeringer er grønne og klimavenlige, understreger hun.

Men hvor den danske statsminister siger, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan pengene fra fonden skal fordeles, så understreger Ursula von der Leyen, at der vil være "en sund balance" mellem tilskud og lån.

- Der er en masse holdninger om tilskud og lån, og hvor meget de hver især skal fylde. Men der vil være en sund balance. Det er op til forhandling mellem medlemsstaterne, siger hun.

Den italienske premierminister, Giuseppe Conte, der også har argumenteret for fælles gældsstiftelse, var umiddelbart positiv efter topmødet. I et Facbook-opslag sagde han, at de europæiske ledere havde gjort "store fremskridt" under det fire timer lange møde.

- Noget, der var utænkeligt for bare få uger siden, tilføjede han.

Den tyske kansler var også positiv. Ifølge Reuters sagde Angela Merkel, at hun er klar til at finde flere penge - helt op til 15.000 milliarder kroner - til at hjælpe EU-landene igennem krisen. Men det afhænger af det konkrete behov, understregede hun og tilføjede, at hun fortsat er imod fællesobligationer, som eurolandene udsteder i fælleskab.

- Fælles gældsstiftelse er ikke acceptabelt, lyder det fra den tyske kansler.

Facebook
Twitter