Frederiksen tager ny kansler i forsvar i Rusland-krise: 'Jeg betragter ikke Tyskland som det svage led'

Statsministeren vil heller ikke ud med, om den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning kan blive ramt, hvis EU indfører nye sanktioner mod Rusland.

Det var første gang efter Olaf Scholz' valgsejr ved det tyske valg sidste år, at statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg i Berlin. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Det kan godt være, at den tyske kansler, Olaf Scholz, på det seneste er blevet kritiseret for at være alt for blødsøden og føjelig over for den russiske regering, som har opmarcheret mere end 100.000 soldater langs grænsen til Ukraine.

Men det er ikke et billede, statsminister Mette Frederiksen (S) kan genkende.

- Helt grundlæggende betragter jeg ikke Tyskland som det svage led, fastslog hun her til eftermiddag, efter at hun havde holdt frokostmøde med forbundskansleren i Berlin.

- Jeg både havde og har et rigtig, rigtig positivt indtryk af den nye tyske kansler. I krisesituationer som denne vil der altid være masser af diskussioner og spekulationer i offentligheden om forskellige roller. Jeg synes, det afgørende er, at EU og Nato holder sammen, og at vi i fællesskab forbereder de skridt, det kan blive nødvendige at tage, hvis vi ser en endnu mere aggressiv fremfærd fra russisk side, sagde statsministeren med henvisning til den nye sanktionspakke mod Rusland, som lige nu er ved at blive udarbejdet.

EU-landene har ved flere lejligheder understreget, at det vil få "massive konsekvenser og voldsomme omkostninger" for russerne, hvis de fortsætter deres militære aggression mod Ukraine.

- Der synes jeg sådan set, at Tyskland spiller en vigtig rolle, tilføjede Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser ligesom den tyske kansler at fortælle, hvilke sanktioner EU-landene lige nu overvejer at indføre mod Rusland, hvis det skulle finde på at invadere Ukraine. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Vævende svar

Den tyske regering blev ellers mødt med hovedrysten fra flere sider, da den i slutningen af januar tilbød at sende 5.000 militærhjelme afsted til Ukraine. Ukrainerne havde nemlig bedt Tyskland om reel våbenhjælp, men det afviste regeringen i Berlin med henvisning til, at tyskerne på grund af deres "historiske ansvar" ikke leverer våben til konfliktområder.

- Den tyske regerings opførsel efterlader mig bare målløs, lød det fra Vitali Klitschko, der er borgmester i hovedstaden, Kiev.

Derudover er den tyske kansler gentagne gange blevet kritiseret for ikke at ville tage klar stilling, hvad der vil ske med den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning, hvis russerne skulle finde på at angribe eller invadere Ukraine.

Gasrørledningen, der løber fra Rusland til Tyskland, skal efter planen levere russisk naturgas til tyskerne, som allerede i forvejen er dybt afhængige af de russiske gasleverancer. Og tidligere på ugen fastslog den amerikanske præsident, Joe Biden, under et pressemøde med Olaf Scholz, at "der ikke længere vil været noget, der hedder Nord Stream 2", hvis russerne invaderer Ukraine.

Men også her var den tyske kansler vævende, da han selv skulle forholde sig til spørgsmålet. Og det samme var han i dag, da han blev spurgt ind til det.

Taler med én stemme

Den danske regering er imod gasrørledningen, som blandt andet løber langs Bornholm, og statsministeren understregede også efter dagens møde, at "meldingerne fra Det Hvide Hus om Nord Stream 2 er rigtig gode".

Men ligesom Olaf Scholz vil hun heller ikke selv gå i detaljer med de konkrete sanktioner, der lige nu ligger på arbejdsbordet.

- Det er med god grund, at vi ikke deler det. Men transatlantisk er vi enige om, at såfremt der finder en invasion sted i Ukraine, så skal det mødes med et robust svar. Både økonomisk og politisk. Det arbejde er godt i gang, og det er jeg meget fortrøstningsfuld omkring, sagde Mette Frederiksen og understregede, at hun ikke er "et sekund i tvivl om den europæiske loyalitet over for vores partner i Ukraine".

Den ukrainske regering har for nylig bedt Danmark om hjælp til at imødegå truslen fra Rusland, og ifølge statsministeren er det ikke utænkeligt, at man fra dansk side vil hjælpe ukrainerne militært i forhold til kapaciteter.

- Vi taler med én stemme i den her sag, og det skal Vesten også gøre, tilføjede hun.

Nord Stream 2-gasrørledningen, der skal levere russisk naturgas til Tyskland, har længe vakt bekymring i især USA, men også flere europæiske lande. (Foto: Anton Vaganov © Ritzau Scanpix)

'En vis afspænding'

I de seneste dage har der været et større diplomatisk tryk fra Vestens side for at forsøge at finde en diplomatisk løsning på striden.

I mandags besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, den russiske præsident, Vladimir Putin, i et forsøg på at agere fredsmægler og deeskalere konflikten. I næste uge rejser Olaf Scholz selv til Moskva for at drøfte krisen. Og fra EU's side er man også klar til dialog med den russiske regering.

Der var langt mellem de to præsidenter, da de tidligere på ugen mødtes i Moskva. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, udtalte i går, at mødet mellem den franske og den russiske præsident har ført til "en vis afspænding" i striden, som er blevet betegnet som den mest alvorlige siden Den Kolde Krig.

- Så længe der er forhandlinger, og så længe folk er klar til at sætte sig ved et bord og tale sammen, så er der et håb for, at de ikke ender i en militær konfrontation, sagde udenrigschefen.

Og Olaf Scholz påpegede også selv efter dagens møde med Mette Frederiksen, at der i den seneste tid "er sket fremskridt" i krisen.

- Opgaven er at sikre sikkerhed i Europa, og jeg tror, at vi kommer til at opnå det, sagde den tyske kansler.

Den russiske regering har gentagne gange afvist, at den har planer om at angribe eller invadere Ukraine.

Ifølge Nato har Rusland opmarcheret "langt over 100.000" soldater langs grænsen til Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø, som Rusland tog kontrollen med i 2014.
Ifølge Nato har Rusland opmarcheret "langt over 100.000" soldater langs grænsen til Ukraine og på den ulovligt annekterede Krim-halvø, som Rusland tog kontrollen med i 2014.