Fredsaftale eller kniv i ryggen? Det mener parterne i aftalen mellem Israel og Emiraterne

Det er 26 år siden, at et arabisk land og Israel sidst indgik en aftale.

USA's præsident Trump i Det Ovale Værelse omgivet af rådgivere, der har landet aftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater. (Foto: pool © Scanpix)

Israel og De Forenede Arabiske Emirater så hinanden i øjnene i går og skrev under på en historisk aftale.

Den er historisk, fordi det er 26 år siden, at et land i Mellemøsten sidst indgik en aftale med Israel.

USA og Trump-regeringen har ageret mægler mellem Israel og Emiraterne, og derfor var det også den amerikanske præsident, Donald Trump, der i aftes overbragte nyheden om den nye aftale.

Aftalen betyder kort og godt, at de to lande nu skal normalisere deres forbindelser. Det betyder, at Israel og Emiraterne skal have ambassader i hinandens lande og samarbejde om emner som turisme, sundhed, handel og sikkerhed.

Men hvad er baggrunden for denne historiske aftale, og kommer den overhovedet til at have en betydning?

Det forsøger vi herunder at give dig svar på.

Er det en fredsaftale?

Det fælles dokument fra USA's præsident, Donald Trump, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Sheik Mohammed Bin Zayed fra Emiraterne. (Foto: pool © Scanpix)

Selvom aftalen mellem Israel og Emiraterne flere steder omtales som en 'fredsaftale' - blandt andre af USA's præsident Trump - er det en misvisende betegnelse, mener seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- En fredsaftale er egentlig en sjov betegnelse. De to lande har nemlig aldrig været i krig med hinanden.

- Aftalen er kort og godt en køreplan for, at der muligvis kan komme en diplomatisk forbindelse, siger Lars Erslev Andersen.

Samme udlægning har DR's USA-korrespondent Steffen Kretz:

- Det er ikke en fredsaftale. Men det ér til gengæld en historisk aftale og dermed en diplomatisk sejr for Trump, og diplomatiske sejre er ikke noget, som Trump har mange af.

Hvorfor kommer aftalen lige nu?

Den historiske aftale er på forsiden af avisen The National, der har base i De Forenede Arabiske Emirater. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)

Det kom bag på mange, selv for journalister i Mellemøsten, da Donald Trump i går slog dørene op til Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus og annoncerede, at der var landet en aftale mellem Israel og Emiraterne.

Det fortæller DR's korrespondent Michael S. Lund fra Libanon.

- Det var overraskende, at aftalen kom lige præcis nu. Men det ligger i forlængelse af den udvikling, man har set de senere år, hvor de to lande har samarbejdet om blandt andet efterretninger og sikkerhed. Deres forhold er blødt op, fordi de har fælles fjender - især Iran.

Ifølge DR's USA-korrespondent Steffen Kretz lader det til, at det er Donald Trumps svigersøn og særlige rådgiver, Jared Kushner, der har fået aftalen landet netop nu.

- Han har de seneste seks uger haft telefonsamtaler med Emiraterne, da parterne var imod Israels plan om at ville annektere store områder på Vestbredden, siger Steffen Kretz.

Vestbredden er et område med palæstinensisk selvstyre, der grænser op til Israel og Jordan, hvilket også fremgår af kortet herunder.

Hvad siger israelerne?

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, holdt også pressemøde i aftes om aftalen. (Foto: Abir sultan © Scanpix)

Israelerne er den store sejrherre i aftalen med Emiraterne, vurderer seniorforsker Lars Erslev Andersen:

- De har nemlig ikke givet noget for det, vurderer han.

For selvom Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lover at udskyde sin plan om at indlemme områder på Vestbredden, er det kun midlertidigt.

Israel mener af religiøse og historiske årsager, at landområdet, der huser op mod tre millioner palæstinensere, tilhører jøderne.

- Selvom planen er udskudt, ønsker Israel selvfølgelig stadig at tage det land, som de mener, er deres, siger Lars Erslev Andersen.

DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund er enig med DIIS-forskeren og tilføjer, at planen om annektering allerede var i modvind i forvejen:

- Annekteringen var i forvejen gået i stå, fordi premierminister Netanyahu havde svært ved at overbevise Trump om, at det var en god idé. Han har hverken kunnet få det til ske eller har kunnet fremlægge en plan for, hvordan det skulle foregå. Så det passer ham sikkert fint, at planen bliver udsat.

Derfor bliver den nye aftale heller ikke afgørende for Vestbredden, sådan som præsident Trump prøvede at få det til at fremstå, siger Lars Erslev Andersen fra DIIS.

- Det her ændrer på ingen måde det hele. Israel har i forvejen uformelt annekteret store dele af Vestbredden, tilføjer han.

Hvad siger De Forenede Arabiske Emirater?

Det er Abu Dhabis kronprins Mohammed bin Zayed (til højre), der har landet aftalen på vegne af Emiraterne med Israels premierminister Benjamin Netanyahu (til venstre). (Foto: GALI TIBBON © Scanpix)

Det er vigtigt at hæfte sig ved, at Emiraterne er et arabisk land.

Da den nye jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948, udbrød der allerede dagen efter krig mellem Israel og de arabiske naboer, hvilket du kan læse mere om her.

Og Emiraterne er altså kun det tredje arabiske land - ud over Egypten og Jordan - der har indvilliget i en sådan normaliseringsaftale med Israel, som nu er på bordet.

- Aftalen giver Emiraterne en god position i forhold til USA. Det er et lille land tæt på fjenden Iran, og derfor er det vigtigt at have et godt forhold til USA, siger seniorforsker Lars Erslev Andersen.

På den måde ligger Israel og Emiraterne på linje med Trump-regeringen, siger USA-korrespondent, Steffen Kretz.

- Dette har også spillet ind i deres dialog med USA, siger han.

Når Emiraterne indadtil kan forsvare at være på diplomatisk kurs med Israel, skyldes det, at de kan trække "annekterings-kortet".

- Emiraterne gør ikke det her for at afværge annekteringen. Det er en undskyldning for at gøre noget, der er i Emiraternes egen interesse, siger mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Stort set samme melding kommer fra DIIS-forsker Lars Erslev Andersen:

- De kan lave aftalen med Israel, fordi de samtidig har fået suspenderet planen om at annektere Vestbredden, hvilket giver Emiraterne legitimitet i den arabiske befolking. Så må vi jo vente og se, om det er en rigtig kalkule.

Hvad siger palæstinenserne?

Palæstinensere demonstrerer mod aftalen. (Foto: JAAFAR ASHTIYEH © Scanpix)

- Palæstinenserne er rasende, siger Michael S. Lund og uddyber:

- De ser det som forræderi og som en kniv i ryggen.

Palæstinenserne ser det som et nederlag for dem, da deres taktik har været at få den arabiske verden til at stå sammen om at presse Israel i fredsprocessen.

De havde ifølge DR's korrespondent håbet, at israelerne kunne give efter for nogle ting, i forhold til at palæstinenserne gerne vil oprette deres egen stat.

- De frygter med rette, at andre arabiske lande, især flere af Golflandene, vil gøre det samme som Emiraterne, hvis de kan se samme fordele ved at normalisere forbindelsen til Israel, siger Michael S. Lund.

Det kunne for eksempel være Bahrain eller Oman. Det vil mindske presset på Israel i den fredsproces, som i forvejen er gået i stå, siger han.

Hvad siger USA?

Trump på pressekonferencen i aftes, da nyheden om aftalen blev præsenteret. (Foto: TASOS KATOPODIS © Scanpix)

USA's præsident, Donald Trump, har kort og godt fået det ud af det, at aftalen i sig selv er en diplomatisk sejr.

- Der er valg om 11 uger, og Trump har ikke mange diplomatiske sejre, siger Steffen Kretz fra USA.

Selvom der er lang vej, før forholdet mellem Israel og Emiraterne er normaliseret, skriver Trump nu historie. Og derudover er Israel et vigtigt emne for en stor vælgergruppe, der støtter Trump, nemlig de evangelisk-kristne.

- Og selvom udenrigspolitik generelt ikke er det, der flytter stemmer i USA, er Trump langt bagud i meningsmålingerne, og han står svagt i mange svingstater. Så måske kan det rykke nogle marginaler, siger USA-korrespondent Steffen Kretz.

Facebook
Twitter