Fredsaftale med Farc mødes med stor mistro i Colombia

Den colombianske regering skal nu overbevise befolkningen om at stemme for aftalen med guerillagruppen, siger seniorforsker fra DIIS.

Om seks uger skal colombianerne stemme om den historiske fredsaftale, som oprørsgruppen Farc og Colombias regering netop har givet hinanden hånden på.

Og selvom fredsaftalen på papiret er både robust, gennemtænkt og en uhyre god nyhed for den colombianske befolkning, så bliver den også mødt med stor mistro.

Det fortæller seniorforsker Jairo Munive fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der har forsket i afvæbning af oprørere og colombianske forhold.

- Fredsaftalen i Colombia kan få enorm betydning, da den kan skabe tillid i befolkningen, som har levet med krig i 50 år. Men det er langt fra alle, der er glade for aftalen. Folk er meget mistroiske både over for Farc og over for regeringen, siger han.

Rygter florerer om aftalen

Oprørerne gik med til fredsforhandlinger med regeringen, efter at præsident Juan Manuel Santos tilbage i 2010 fremlagde en reform, der imødekom en del af Farcs krav.

Blandt modstanderne af aftalen er den tidligere præsident Álvaro Vélez og hans tilhængere, som ikke mener, at regeringen og Farc har spillet med åbne kort i fredsforhandlingerne.

Den udbredte mistillid betyder, at der nu venter regeringen et stort arbejde med at overbevise befolkningen om at stemme for aftalen.

- Der er masser af rygter i Colombia om selve indholdet af aftalen, som ikke er offentliggjort endnu, herunder at medlemmerne af Farc vil blive belønnet med løn på 2.000 kroner om måneden. Så de kommende seks uger må vi se, hvordan regeringen vil sælge aftalen til colombianerne. Det er mest folk i byerne, som er imod aftalen, for de tror stadig, at Farc kan bekæmpes militært, siger Jairo Munive.

260.000 døde

Farc er på både USA's og EU's liste over narkotikarelaterede terroristorganisationer. Den fem årtier lange borgerkrig med guerillagruppen har kostet op mod 260.000 personer livet.

Blandt modstanderne af fredsaftalen er der derfor også frustration over, at de fleste menige medlemmer af oprørsgruppen vil slippe for regulære straffe og eksempelvis i stedet skal hjælpe med at genopbygge skoler eller veje.

- At de slipper for straf var simpelthen en nødvendighed for at sikre, at Farc gik med til aftalen. Ingen bevægelse ville sige ja til en aftale, velvidende at de fleste medlemmer ville blive straffet, siger Jairo Munive.

Trods modstanden tegner der sig dog i øjeblikket et klart flertal for fredsaftalen, hvorfor man ifølge seniorforskeren godt kan forvente, den bliver stemt igennem.

Farc var hårdt svækket

Fredsaftalen er blevet indgået, efter Colombias militær med opbakning fra USA gennem længere tid har befundet sig i en overlegen styrkeposition, og efter det er lykkedes at dræbe Farc-ledere på stribe.

Venstrefløjsbevægelsen har ifølge Jairo Munive oplevet en nedgang i antallet af guerillakrigere fra op mod 20.000 i 1990'erne til ned mellem 8.000 og 16.000 i dag.

- De er blevet trætte af krig. De har været i junglen i 50 år, mens Colombia er blevet mere og mere urbant. Folk bor simpelthen i højere grad i byerne, så Farc har mistet takten med udviklingen, fortæller Jairo Munive.

Han mener, at der er god grund til at tro, at fredsaftalen ikke blot bliver stemt igennem, men at den også vil holde.

- Farc er en meget topstyret bevægelse eller milits, så selvom der sikkert vil være nogle, der afviger fra aftalen, så står de fleste bag den.

Lange udsigter til stabilitet

Der venter dog fortsat mange udfordringer i arbejdet med at samle landet igen, og den helt store sten på vejen bliver ifølge Jairo Munive ikke at få nedlagt våbnene. Det bliver derimod at få sluset de op til 16.000 tidligere oprørere ud i samfundet igen.

Efter planen skal de i første omgang flyttes til lejre, som FN står for, og det er også FN, der skal holde øje med, at Farc afleverer deres våben.

- Men folk er meget bange, og det gælder også Farc-folkene, der frygter for deres sikkerhed. For der er også en del grupper, som ikke er omfattet af aftalen, herunder en anden guerillagruppe og bevæbnede narkokarteller, så der er en masse aktører, som kan undergrave fredsaftalen, siger Jairo Munive.

Godt for demokrati og økonomi

Seniorforskeren beskriver Colombia som et land i vækst, og som et land der siden 2010 har været meget stabilt. Han forventer derfor, at fredsaftalen vil sætte yderligere skub i et voksende marked med forbrugere, der efterspørger langt mere end for blot fem til ti år siden.

Også på den politiske scene kan colombianerne ifølge Jairo Munive forvente at se fremskridt i kraft af fredsaftalen.

- Farc kommer til at danne et politisk parti, som skal konkurrere med de etablerede partier, og jeg tror, de vil have stor opbakning de steder, hvor de har haft deres baser. Venstrefløjen i Colombia er meget veletableret og vil formentlig få mere spillerum med et nyt venstrefløjsparti.

Fakta Hvad er Farc?

  • Oprørsgruppen Farc og Colombias regering er nået til enighed om en historisk fredsaftale

  • Farc er en forkortelse for Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionære styrker)

  • Farc blev stiftet i 1964 og er en venstreorienteret oprørsbevægelse, der har kæmpet for et socialistisk styre

  • Gennem 1980'erne og 1990'erne fik Farc kontrol med store dele af især det nordlige og østlige Colombia

  • I storhedstider havde Farc 20.000 soldater, men gruppen blev svækket efter drab på gruppens ledere

  • Oprørsgruppen har haft kokain og guld som store indtægtskilder

  • Som modsvar til Farc har jordejere og narkokarteller dannet højreorienterede, paramilitære styrker

  • Farc har bortført flere tusinde personer for at inddrive løsepenge eller som forhandlingsbrikker

Facebook
Twitter