Det er en skandalisering af Nobels testamente, at Nobels fredspris går til Finlands tidligere præsident, Martti Ahtisaari.
Det mener Jan Øberg, der er fredsforsker og leder af den Transnationale Stiftelse for for Freds- og Fremtidsforskning i Lund.
- Ahtisaari har aldrig gjort noget væsentligt for den folkelige fred, sådan som den er defineret af Nobel. Han er magtelitens mand, siger en tydeligt harm Jan Øberg til DR Nyheder.
Bombning af Serbien
Ifølge Øberg er ingen af de tre kriterier, der bør ligge til grund for at man kan få Nobels fredspris, til stede i valget af Ahtisaari.
Enten skal man have bidraget til folkelig forbrødring eller været en aktiv part i reduktionen af armeer og våben i verden. Eller også kan man have bidraget ved hjælp af fredsmøder og viden om fred, siger han.
- Han er manden bag det selvstændige Kosovo, der bygger på bombningen af Serbien. Det har intet med fred at gøre, siger Øberg.
Amatører uddeler fredspris
Selv om han er rystet, er Jan Øberg dog ikke overrasket over valget af Ahtisaari.
- Valget af Ahtisaari kommer udelukkende, fordi det er parlamentarikere, der udvælger fredsprisen. Det i sig selv er en skandale. Man ville jo aldrig sætte amatører til at udvælge medicinprisen eller litteraturprisen, siger han.
Tidligere på ugen udkom bogen Nobels vilje, hvor forfatteren Heffermehl retter en skarp kritik af uddelingen af netop Nobels fredspris.
Godt at være upopulær på begge sider
DRs Balkanmedarbejder, Thomas Hjortsø, siger, at Ahtisaaris succes skyldes, at det er lykkedes ham at lave en plan for et selvstændigt Kosovo, som stadig bruges, selv om der ikke er enighed om den.
- Ahtisaari er god til at lytte, og han har vendt ethvert kludetæppe på Balkan for at høre alle synspunkter. Han er utrættelig og bliver ved til han finder en løsning, siger Thomas Hjortsø.
- Han er upopulær i Serbien, der ikke mener, at man skulle have givet afkald på Kosovo, men han er også upopulær hos kosovoalbanerne, fordi han gav serberne i Kosovo for mange rettigheder.
Og det er vel i grunden ikke så skidt at være lidt upopulær på begge sider, når man er fredsmægler, siger Thomas Hjortsø.