Politisk orientering:

Liberale (centrum-højre)

Topkandidat:

Rainer Brüderle

Partifarve:

Gul

Medlemmer:

Cirka 68.000

Mærkesager:

Blandt andet skattelettelser, ligestilling af homoseksuelle, fleksibel pensionsalder, strukturreformer i kriselande

Historielæreren fortæller

I årtier fandtes der kun tre størrelser i tysk politik: CDU/CSU, SPD - og FDP. Og her var de liberale som oftest tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regering. Nogle gange var de med de konservative, nogle gange med socialdemokraterne.

I slutningen af 1980'erne profilerede FDP-udenrigsministeren Hans-Dietrich Genscher sig som en af arkitekterne bag den tyske genforening.

Individets frihed og ansvar er i højsædet hos FDP, staten bør så vidt muligt undlade at blande sig. Økonomien bør altid være bestemt af fri konkurrence.

Partiets temperatur lige nu

FDP havde et fantastisk valg i 2009, men siden da er de røget helt i kulkælderen. Forud for det kommende valg hænger partiet nede omkring spærregrænsen. Hvad er gået galt?

Ved sidste valg lovede FDP store skattelettelser. Men de kunne de ikke indfri løftet - ikke mindst fordi regeringspartneren, CDU, ikke ville lege med midt i den europæiske finanskrise. Så i stedet valgte FDP kun at belønne deres stamvælgere.

Men det brudte løfte og særbehandlingen gjorde partiets øvrige vælgere godt sure.

Værre blev det, da partiets topfigur, udenrigsminister Guido Westerwelle, ikke kunne holde sig ude af spinatbedet.

Han inviterede venner på ministerrejse. Han fornærmede udenlandske journalister og kaldte kontanthjælp et udtryk for "romersk dekadence".

Så blev han væltet, men hans efterfølgere har ikke kunnet rette op på skaden. Det engang så stolte parti er i dag en skygge af sig selv - et "zombieparti", skriver tyske medier.