- Klimakrisen og udfordringerne i vores tid kræver fælles handling. Og det har aldrig været mere presserende end nu.
Sådan lød det fra den brasilianske præsident, Lula da Silva, i åbningstalen for et møde for landene omkring Amazonas-regnskoven, der finder sted i den brasilianske by Belém.
Og efter mødets første dag er de otte lande omkring Amazonas-regnskoven - Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela - blevet enige om at gøre en større indsats for at beskytte regnskoven.
Det vil man blandt andet gøre ved at bekæmpe organiserede kriminelle, der fælder træerne for at gøre plads til kvæg og afgrøder som soja og palmeolie.
Samtidig siger landene, at man vil arbejde tættere sammen i forhold til bæredygtig udvikling, samt hvordan man vil forhandle og beskytte de regionale interesser ved kommende klimatopmøder.
Det har de skrevet under på i en fælles erklæring efter mødet tirsdag, der har fået navnet Belém-erklæringen, skriver BBC.
Ingen konkrete mål
De otte lande ved mødet i Belém er dog ikke blevet enige om konkrete målsætninger eller årstal for ambitionerne, og de er heller ikke blevet enige om et fælles mål om at stoppe afskovningen af Amazonas-regnskoven.
- Det er ikke noget, der vil splitte landene i Amazonas-regionen. Der er en aftale, og i sidste ende har der været en forståelse af spørgsmålet om skovrydning, sagde Brasiliens udenrigsminister, Mauro Vieira, i nat efter erklæringen blev underskrevet.
Det var ellers ambitionen fra Brasiliens præsident, at landene skulle nå til enighed om at sætte en stopper for afskovningen.
Det er første gang i 14 år, at et lignende møde har fundet sted. Og selvom det er positivt i sig selv, at landene mødes, er det også afgørende for at forhindre et "point of no return" for regnskoven.
Det siger Gry Bossen, der er teamleder for politik og engagement i miljøorganisationen Verdens Skove, til P1 Morgen.
- Amazonas-regnskoven er allerede så ødelagt, at den snart ikke vil kunne opretholde sig selv som økosystem. Man ved ikke, hvornår det sker, men det kan være inden for meget kort tid. Det har man skrevet ind i erklæringen, at man vil undgå. Så det vil sige, at de skal stoppe afskovningen ret snart, siger hun.
Afgørende rolle for klimaet
Regnskove absorberer enorme mængder af CO2 og andre drivhusgasser til sig, som ellers ville blive i atmosfæren og bidrage til drivhuseffekten, der varmer planeten op.
Da Amazonas-regnskoven er verdens største regnskov, spiller den derfor en helt afgørende rolle i forhold til klimamålene om at sænke den globale temperatur.
Mødet i Belém kommer efter flere år med afskovning og manglende kontrol med firmaer og bønder, der rydder skoven.
Særligt i Brasilien under den tidligere præsident Jair Bolsonaro er der siden 2017 blevet ryddet enorme mængder regnskov.
Omkring 60 procent af Amazonas-regnskoven ligger i brasiliansk territorie.
Men da Lula da Silva blev valgt, lovede han, at afskovningen af Amazonas-regnskoven i Brasilien ville stoppe helt inden år 2030. Både af hensyn til klimaet, men også biodiversiteten og de oprindelige folk, der bor i og omkring regnskoven.
Derfor er flere internationale organisationer glade for, at der afholdes et møde om beskyttelsen af regnskoven - også selvom, der endnu ikke er kommet nogle konkrete tiltag, skriver BBC.
Onsdag skal lederne fra de otte lande igen mødes, og her håber Lula da Silva, at landene når til en form for enighed ved mødet, siger Gry Bossen fra Verdens Skove.
- Han ved godt, at man ikke kan undgå det her point of no return, hvis det kun er Brasilien, der stopper afskovningen. Derfor er han nødt til at få de andre lande med på vognen, siger hun til P1 Morgen.
I sidste uge var mængden af afskovning i Amazonas-regnskoven på sit laveste i seks år, og det var faldet med 66 procent i forhold til samme tid sidste år.