Frygt for ny krig på Balkan: 'Jeg skal væk fra det her land'

Politiske og etniske spændinger har fået 100.000 til at forlade Bosnien-Hercegovina sidste år.

Amila Omanovic (tv) i samtale med Europa-korrespondent Anna Gaarslev. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © (c) DR)

Amila Omanovic tænder hjemmevant computeren, sætter kameraet til og venter på dagens første elev.

- For mig er det fantastisk, at så mange vil forlade landet. Det giver mig masser af arbejde.

Amila underviser i sprog, og listen over elever, der vil dygtiggøre sig, inden de emigrerer, er lang.

Amila Omanovic fjernunderviser i sprog. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © (c) DR)

Amilas fransk-elev, Emir, drømmer om et liv i Canada:

- Jeg kan ikke se min fremtid her. Jeg kan ikke forestille mig at sætte børn i verden her i landet med de værdier, der hersker her. Det er som om, at det her er et land uden fremtid.

26 år med konflikt

Dayton-fredsaftalen fra 1995 satte et formelt punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina.

Den inddelte landet i to regioner: Den bosnisk-kroatiske føderation og Republika Srpska. Samtidig blev der indført en tredeling af præsidentmagten med både en kroatisk, en bosnisk og en serbisk præsident for at tilgodese alle befolkningsgrupper.

Men de efterfølgende 26 år har været præget af interne konflikter, politisk og økonomisk stagnation og korruptionsskandaler.

Fredsaftalen stoppede kugleregnen, men den løste ikke de interne stridigheder, der udløste den. Stridighederne er nu blusset op, efter at den bosnisk-serbiske leder, Milorad Dodik, har truet med at trække den serbiske del af Bosnien-Hercegovina, Republika Srpska, ud af den bosniske stat.

Parlamentet i Repubublika Srpska har netop vedtaget at trække sig ud af den fælles hær, det retslige samarbejde og skattesystemet. Den beslutning får mange til at frygte i bedste fald uvished og handlingslammelse - i værste fald en ny krig på det vestlige Balkan.

Den bosnisk-serbiske leder, Milorad Dodik. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

'Jeg vil afsted'

Selvom sproglæreren Amila Omanovic har nok at lave, har også hun længe tænkt over sin fremtid. Og den seneste politiske krise har gjort udslaget.

- Det er ikke så lang tid siden, at det slog mig: Jeg vil afsted. Jeg skal væk fra det her land. Jeg er 26 år gammel, og det gik op for mig for nylig, at jeg ikke længere tror på, at noget for alvor forandrer sig. Jeg vil ikke leve med uvisheden og frygten for, hvor det her bringer os hen. Derfor rejser jeg.

Amila Omanovic er uddannet i europæisk litteratur, hun taler en håndfuld sprog flydende og håber, at det vil bane vejen for et nyt liv – helst i Frankrig.

- Men hvis ikke det lykkes, så prøver jeg noget andet. Lige nu er det vigtige at komme afsted - ikke hvor jeg lander.

Befolkningstallet skrumper

Før borgerkrigen i starten af 1990’erne boede der over fire millioner mennesker i Bosnien-Hercegovina, men nu anslås det, at befolkningstallet er skrumpet til mellem 2,5 og 3 millioner mennesker. Alene i 2021 har over 100.000 mennesker forladt landet. De fleste søger et bedre liv et andet sted i Europa.

Især Tyskland er populært. Antallet af ansøgere om arbejdstilladelse i Tyskland er så stort, at myndighederne har erstattet den almindelige procedure med et lotteri: Alle kan søge online, men kun de, der bliver udtrukket i lotteriet, får lov til at komme til samtale.

USA sendte i november diplomaten Gabriel Escobar til Bosnien-Hercegovina i et forsøg på at bremse konfliktoptrapningen i landet. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

- Befolkningsflugten er et gigantisk problem, og den er et symptom på, at vi reelt er et sort hul midt i Europa. Et hul, hvor demokratiske institutioner og spilleregler bliver nedbrudt, hvor mennesker ikke længere kan se en fremtid. Det skaber grobund for konflikter, der kan sprede sig til hele regionen. Den politiske krise, vi ser nu, er den alvorligste hidtil, lyder vurderingen fra international politisk analytiker Adnan Huskic.

Amila Omanovic er klar til at rykke ud, lige så snart muligheden byder sig:

- Mine forældre er kede af det. Min far siger til mig: ”Jeg har kæmpet for, at du skulle få et sted, du kunne kalde dit hjem. Men det er nok det bedste for dig at rejse.” Og jeg ved, at det ikke bliver nemt at starte forfra i et nyt land. Men i det mindste gør jeg noget - noget, der giver mig håb.

FacebookTwitter