Frygt for terror-angreb i Prag

Den tjekkiske regering frygter et terror-angreb i hovedstaden Prag, og bevæbnet politi patruljerer i gaderne i den gamle bydel. Også i lufthavnen er sikkerheden skærpet.

Den tjekkiske regering frygter et terror-angreb i hovedstaden Prag, og der er udstationeret ekstra politifolk flere steder i den gamle bydel.

De historiske bygninger er en stor turistattraktion, og bevæbnet politi patruljerer i gaderne. Også i lufthavnen er sikkerheden skærpet.

Indenrigsministeren siger at det er første gang Tjekkiet har stået overfor så alvor en terror-trussel - men han ønsker ikke at komme med flere oplysninger.

Oplysningerne om at et terror-angreb kan være undervejs er opnået gennem et samarbejde mellem den tjekkiske og udenlandske efterretningstjenester.

Facebook
Twitter