Frygten for russisk gasstop får EU til at rette blikket mod Algeriet, Norge og Qatar

Det kan komme til at gøre ondt på Europa, hvis Rusland vælger at bremse leverancerne af naturgas.

Ifølge EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er der "flere tegn på", at Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen bruger gasleverancerne til presse Europa. (Foto: Wang Zhao © Ritzau Scanpix)

Det nytter ikke noget, at EU-landene er så afhængige af naturgas fra Rusland, som de er i dag, hvor lige knap halvdelen af importen kommer fra russiske leverandører.

Det gør nemlig Danmark og de andre medlemslande særdeles sårbare, hvis den russiske præsident, Vladimir Putin, skulle beslutte sig for at lukke for gashanerne som følge af den højspændte konflikt med Ukraine og Vesten.

Det er budskabet fra EU-toppen, som har igangsat et intenst, diplomatisk lobbyarbejde for at finde alternative gasforsyningskilder og importruter til Europa.

- Der er flere tegn på, at Rusland bruger gasleverancerne til Europa som en måde at udøve politisk pres på, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen tidligere på dagen.

I den seneste tid har Europa-Kommissionen taget fat i lande som Qatar, Aserbajdsjan, Algeriet, Norge og USA for at høre, om de kan hjælpe til ved at øge deres leverancer af flydende naturgas – også kendt som LNG.

Derudover holder EU’s udenrigschef, Josep Borrell, og energikommissær, Kadri Simson, i dag møde med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, for blandt andet at drøfte, hvordan de europæiske lande kan løsrive sig fra gassen østfra og styrke deres energisikkerhed.

- Vi er midt i en voldsom diplomatisk krise med Rusland. Som I ved, tøver Rusland ikke med at bruge energiforsyningerne til Europa som et våben for egen geopolitiske vindings skyld, siger udenrigschefen.

Dyb afhængighed

Allerede i forrige uge annoncerede Europa-Kommissionen og den amerikanske regering, at de sammen vil arbejde for at sikre en "tilstrækkelig og rettidig levering af naturgas til EU fra forskellige kilder rundt om i verden."

- Det sker for at undgå forsyningschok, heriblandt dem, der kan opstå som følge af en yderligere russisk invasion af Ukraine, lød det i en fælles udtalelse fra USA’s præsident, Joe Biden, og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

For krisen med Rusland har blotlagt, hvor dybt afhængige europæerne er af gas fra russerne.

Rusland er nemlig den største leverandør af naturgas til Europa, og 46,8 procent af den gas, EU-landene importerede i første kvartal af 2021, kom fra russiske leverandører.

(© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

Det er dog fortroligt, hvor meget naturgas de enkelte medlemslande helt specifikt importerer fra Rusland.

Men ifølge tal fra EU’s statistikkontor, Eurostat, fik ti af landene, heriblandt Bulgarien, Letland, Ungarn, Østrig og Finland, mere end 75 procent af deres naturgasimport fra Rusland i første del af 2021.

Derudover har Tyskland, som allerede i dag modtager over halvdelen af sin naturgas fra Rusland, planer om at øge sin import af russisk gas, når den omstridte Nord Stream 2-gasrørledning bliver taget i brug.

Derfor frygter både medlemslandene og Europa-Kommission for konsekvenserne, hvis gasforsyningerne fra Rusland skulle stoppe helt eller delvist som følge af sanktioner eller embargoer.

"Mærkeligt"

Det kan nemlig gå hen og blive koldt i de kommende måneder, hvis landene skal undvære den russiske gas.

Derudover er energipriserne i forvejen steget voldsomt i den seneste tid som følge af blandt andet øget energiefterspørgsel på verdensplan efter coronakrisen.

I EU er gaspriserne mellem seks og ti gange højere, end de var for blot et år siden. Det presser om noget europæerne på pengepungen, som nu skal betale tusindvis af euro ekstra for at varme deres hjem op og sikre strøm i stikkontakterne.

Styret i Moskva har dog ikke indikeret, at det overvejer at lukke for gassen til Europa, og Rusland leverer som aftalt den gas, som medlemslandene allerede har bestilt.

Men det russiske olie- og gasselskab Gazprom, hvor den russiske stat ejer mere end 50 procent af aktierne, afviser ifølge Europa-Kommissionen at genopfylde deres europæiske lagre. Det virker ifølge Ursula von der Leyen "mærkeligt", eftersom efterspørgslen fortsat er stor, og derfor har det vakt bekymring i de europæiske hovedstæder.

Ifølge Europa-Kommissionen bør medlemslandene nu overveje at etablere fælles, strategiske gasreserver, hvor de kan opbevare ekstra gas til krisetider, samt købe gas ind i fællesskab. Derudover viser den igangværende krise ifølge EU-toppen, at der er brug for at få sat ekstra skub på den grønne omstilling, så EU-landene på sigt bliver mindre afhængige af energi fra Rusland og andre lande uden for unionen.

Nord Stream 2-gasrørledningen, der skal levere russisk naturgas til Tyskland, har længe vakt bekymring i især USA, men også flere europæiske lande. (Foto: Anton Vaganov © Ritzau Scanpix)

Landenes eget ansvar

I de kommende måneder handler det dog ifølge Europa-Kommissionen om at mindske de umiddelbare konsekvenser - eksempelvis ved at give en økonomisk håndsrækning til de folk, der bliver påvirket af de voldsomme energipriser.

- Det kan ikke afvises, at gaspriserne vil forblive på højt niveau i et stykke tid, sagde Ursula von der Leyen tidligere i dag.

Men selv hvis EU-landene kan finde alternative gasleverandører, er det ikke sikkert, at de i givet fald vil kunne erstatte leverancerne fra Rusland.

Qatars udenrigsmister, Saad Sherida Al-Kaabi, understregede i sidste uge, at intet land på egen hånd vil kunne dække Europas naturgasbehov, uden at det samtidig vil gå ud over leverancerne til resten af verden.

Derudover er det de enkelte medlemslande, som selv bestemmer, hvilke energiformer de vil have i deres energimiks – og hvor de vil importere dem fra. Så sent som i sidste uge mødtes den ungarske premierminister, Viktor Orbán, med præsident Putin for blandt andet at bestille mere naturgas fra Gazprom. Det mødte hård kritik fra den ukrainske regering.

Dertil har Tysklands regering endnu ikke meldt klart ud, hvorvidt den fortsat vil tage Nord Stream 2-gasrørledningen i brug, selv hvis Rusland skulle ende med at invadere Ukraine.

Den tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, der i dag er på visit hos den amerikanske præsident, har dog udtalt til avisen The Washington Post, at "det er absolut klart, at alle muligheder er på bordet i sådan en situation". Den amerikanske regering er blandt dem, der presser hårdt på for, at gasrørledningen skal bremses, hvis Ukraine bliver invaderet.

- I må forstå, at jeg ikke kan komme ind på de nærmere detaljer, men vores (Europas og USA’s, red.) svar bliver enstemmigt og markant, siger Olaf Scholz til avisen.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, mødtes i dag med den tyske kansler, Olaf Scholz, i Det Hvide Hus. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)