Fugleinfluenza-epidemi vil koste kassen

En voldsom fugleinfluenza-epidemi blandt mennesker kan koste den globale økonomi op mod 12.000 milliarder kroner. Og risikoen for en sådan er ikke blevet mindre det seneste halve år, oplyser WHO.

Det vil tage hårdt på den globale økonomi, hvis en fugleinfluenza-epidemi spreder sig blandt mennesker.

En voldsom fugleinfluenza-epidemi blandt mennesker kan koste den globale økonomi op mod 2000 milliarder dollar - eller hvad der svarer til omkring 12.000 milliarder kroner.

Det oplyste Verdensbanken i går.

Det er et væsentlig højere beløb, end Verdensbanken tidligere har vurderet.

Bankens vurdering kommer samtidig med, at verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at truslen fra den særlige fugleinfluenza af typen H5N1 er lige så stor (eller lille, red.) i dag, som den var for et halvt år siden.

Facebook
Twitter