G7-landene skal hjælpe med at løse EU's tre største kriser

ANALYSE: EU har brug for G7 til at løse migrationskrisen, forholdet til Rusland og Storbritanniens forhold til EU.

G7-lederne nyder udsigten i Ise-Shima i Japan under det traditionelle familiefoto. (Foto: ASAHI SHIMBUN / POOL © Scanpix)

EU er på mange måder en stormagt. EU-landene udgør for eksempel verdens største sammenhængende marked, og EU er verdens største yder af udviklingsbistand.

Men når det kommer til tre af EU's absolut største udfordringer, så er EU ikke større, end at der er behov for hjælp udefra til at løse problemerne. Og det mærker den amerikanske præsident Obama, Canadas premierminister Trudeau og Japans premierminister Abe ved det igangværende G7-topmøde ved i Ise-Shima i Japan.

Gigantiske udfordringer

EU står netop nu med tre gigantiske udfordringer, som alle presser sammenholdet i EU-samarbejdet: Flygtninge- og migrantkrisen, Storbritanniens mulige exit ud af EU-samarbejdet og endelig EU's anstrengte forhold til den store nabo i øst, Rusland.

Alle tre emner har været med til at smadre sammenholdet i EU-kredsen, og de påvirker den europæiske økonomi, som stadig har svært ved at finde en vej ud af krisen. Og for EU-landene er udfordringerne nu så store, at de søger hjælp og opbakning fra de øvrige deltagere i G7-kredsen.

Migrantkrisen

Når det gælder flygtninge og migranter, så kom formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, inden topmødets start med en appel til USA, Japan og Canada om at hjælpe mere til med at håndtere krisen.

Der er i dag det største antal flygtninge og internt fordrevne siden anden verdenskrig - især på grund af krigen i Syrien.

Donald Tusk anerkendte, at det er EU og det europæiske kontinent, som har hovedansvaret for at håndtere krisen. Men han opfordrede samtidig de øvrige G7-lande til at hjælpe mere. Både med økonomisk hjælp til nærområderne. Det vil sige Jordan, Tyrkiet og Libanon - tre lande som i dag er værtsland for millioner af syriske flygtninge.

Men samtidig opfordrede EU-formanden også G7-landene til at tage flere flygtninge fra lejrene. Tanken er, at hvis flygtninge har en større udsigt til at komme videre til mere ordnede forhold, så vælger de ikke selv at forsøge den farefulde rejse fra for eksempel Tyrkiet eller Libyen til et af EU-landene.

Forholdet til Rusland

Når det gælder Rusland, så er det en helt anden type af hjælp, som EU har brug for. EU's økonomiske sanktioner overfor Rusland udløber ved udgangen af juli måned. Sanktionerne udløber automatisk, hvis ikke EU-landene kan enes om at forlænge dem. Og det er ikke ligetil.

Den tyske udenrigsminister Frank Walter Steinmeier forudså i dag under et besøg i Litauen, at det denne gang vil være sværere for EU at nå til enighed om en forlængelse af sanktionerne. Sanktionerne gør ondt i Rusland, men de rammer også en række europæiske virksomheder – for eksempel kan dansk landbrug mærke sanktionerne og de russiske modtræk overfor dem.

Netop derfor har flere EU-lande argumenteret for, at tiden måske var inde til en diskussion om en eventuel lempelse af sanktionerne overfor Rusland. Blandt andet Italien har været inde på den linje.

EU-formand Donald Tusk hører derimod til på strammer-siden som ønsker sanktionerne mod Rusland ført videre – uden nogen svækkelse. Det sagde Donald Tusk også, da han ankom til G7-topmødet i Ise-Shima.

Også her har EU-sammenholdet brug for en håndsrækning, og når det gælder Rusland, så er det den amerikanske præsident Obama, som skal levere den. På G7-topmødet ventes Obama at lægge pres på den italienske premierminister Matteo Renzi for at få ham til at acceptere en fortsættelse af sanktionerne. Og hvis Renzi bøjer sig, og G7-landene er enige om, at sanktionerne mod Rusland bør fortsættes, så er der også udsigt til at hele EU følger med.

Briternes folkeafstemning

Og så er der endelig den kommende britiske folkeafstemning om landets EU-medlemskab.

G7-landenes finansministre har allerede præsenteret deres vurdering af situationen og konkluderede for få dage siden, at en britisk exit fra EU-samarbejde risikerer at bringe hele verdensøkonomien i problemer. En såkaldt Brexit vil skabe usikkerhed og det kan bremse et opsving, fordi investorer venter med at investerer på grund af usikkerhed om fremtiden.

Både den amerikanske præsident Obama, chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde og flere andre deltagere ved G7-topmødet har tidligere været ude og advare mod konsekvenserne, hvis Storbritannien forlader EU-samarbejdet. For alle deltagerne ved topmødet er der villighed til at gentage advarslerne. Spørgsmålet er, hvor stor en håndsrækning den britiske premierminister David Cameron egentlig ønsker.

Flere af deltagerne, EU-formændene Juncker og Tusk, den franske præsident, Francois Hollande, og den italienske premierminister Renzi er næppe personer, hvis holdninger vil have den store effekt i en britisk valgkamp. Måske kan støtte til britisk EU-medlemskab endda have en negativ effekt for David Cameron. Men der er andre deltagere ved topmødet - som Barack Obama og den tyske kansler Angela Merkel - som kan have større betydning i en britisk debat.

Men samlet set, så er der tre store kriser i EU, hvor EU-landene og lederne af de to EU-institutioner håber, at G7-topmødet vil give Europa en kærkommen håndsrækning ved topmødet i Japan.

Facebook
Twitter