G7 vil bremse fremtidens pandemier på bare 100 dage - men kan man overhovedet det?

Corona har forberedt os på kommende pandemier - men det vil kræve globalt samarbejde, vurderer folkesundhedsforsker

En bedemand forbereder begravelsen af en afdød corona-patient i Zipaquira i Colombia i går. (Foto: RAUL ARBOLEDA © Ritzau Scanpix)

Under corona tog det 300 dage. Men i fremtiden skal det kun tage 100 dage, før verden er klar til at sætte en stopper for en pandemi.

Det er ambitionen for G7, gruppen af syv af verdens rigeste lande, der i weekenden holdt topmøde i Cornwall i England.

Ifølge den såkaldte ”100 Days Mission” – ”100 dages missionen” – er det ambitionen, at verden inden for 100 dage skal kunne udvikle sikre tests, behandling og vacciner, sådan at en fremtidig epidemi ikke udvikler sig til en pandemi på lige fod med corona.

Det vil kræve forberedelse, investering og en stålfast indsats – men det er også realistisk, ikke mindst set i lyset af de erfaringer det globale samfund har gjort sig under pandemiens hærgen, lyder det i missionens beskrivelse.

- Covid-19 har vist os egenskaben hos vores forskere, sundhedsvæsen, industri, internationale organisationer og befolkninger til at reagere hurtigt. Af denne grund bliver vi nødt til at være ambitiøse, lyder det.

Skal ambitionen opfyldes, vil det kræve "fortsat, koncentreret samarbejde mellem offentlige og private sektorer og lederskab fra internationale sundhedsorganisationer at gøre det, der har være exceptionelt i denne krise, til rutine i fremtiden", lyder det i en udtalelse efter G7-mødet.

Meget afhænger af virusset

Selvom det kan lyde ambitiøst, så er det før lykkedes at bremse pandemier, inden de for alvor fik taget om den globale sundhed. Alligevel er spørgsmålet, om det kan lykkes i fremtiden, ikke så let, siger Christian Morberg Wejse, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Hvis vi kigger på historien, så lykkedes det jo faktisk med SARS-1 og måske i nogen grad med H1N1-influenza og ebola, og i mindre grad med zicavirus.

Meget kommer dog an på, hvad den næste pandemi består af og ikke mindst, om dem, som bliver smittede, også viser symptomer, siger han.

- Det har været virkelig vanskeligt i den nuværende pandemi, at smitten breder sig så meget, inden man får symptomer, og at nogle kan smitte helt uden at få symptomer. Det gør det virkelig svært at slå pandemien ned.

Til forskel fra ebola, hvor patienter meget hurtigt bliver meget syge, så kan en virus som corona nemlig sprede sig under radaren.

Derfor bliver symptomerne - eller fraværet af dem - også et springende punkt i den fremtidige håndtering af vira af netop denne type. Og det er kun med meget strikse tiltag, at man kan inddæmme den type virus, siger Christian Morberg Wejse.

- Vi så det i New Zealand, som er et af de lande, der har haft nogle af de mest strikse restriktioner, at personer, der var smittet, men ikke viste symptomer, nåede at blive smitsomme under den lange flyrejse, hvor de så smittede andre ombord, siger han og fortsætter:

- Den eneste grund til, at det ikke spredte sig, da de ankom til New Zealand, var, at de ved ankomsten skulle i 14 dages karantæne. Og det er den slags tiltag, man bliver nødt til at tage i brug, hvis man vil inddæmme den type virus, siger han.

Mere beredt end før corona

Alligevel er der god grund til at tro, at vi i fremtiden vil være langt bedre forberedt på en eventuel pandemi, end vi var før - takket være de erfaringer, vi har gjort os under corona, vurderer Christian Morberg Wejse.

- Næste gang vi står med et nyt patogen, så tror jeg, vi er klar til at slå betydeligt hårdere til for at inddæmme. Det vil sige indføre restriktioner inklusive rejseforbud, der hvor udbruddet er, siger han og fortsætter:

- Det var vi ikke klar til januar 2020. Ingen blandede sig i, hvordan Kina håndterede det, eller om rejsende fra Kina kunne rejse ind med smitte. Hvis der var blevet slået tilstrækkeligt hurtigt, men også hårdt ned i Wuhan, så kunne vi i princippet have holdt det der.

Slut med at famle i blinde

Det er også en stor fordel, at man har lært, hvordan man hurtigt og effektivt kan teste mange mennesker på en gang, siger Christian Morberg Wejse.

- Nu man vil kunne teste millioner af mennesker hurtigt, i stedet for at bruge de første 100 dage på at bekæmpe pandemien i blinde, som det jo skete denne gang, siger han.

Også på vaccineområdet er verden i dag bedre rustet, end vi var før corona.

På rekordtid har man udviklet flere vacciner mod virusset og ikke mindst udviklingen af mRNA-vaccinerne fra Biontech-Pfizer og Moderna har været banebrydende. Det tyder også godt for hurtigudviklingen af vacciner i fremtiden, siger Christian Morberg Wejse.

- MRNA vaccinerne er en ny, lovende og hurtig teknologi, som formentlig betyder vi meget hurtigere kan sætte en vaccine ind næste gang. Nok ikke så hurtigt at vi kan lukke pandemien ned inden 100 dage, men hurtigere end nu, siger han.

Kræver et enormt samarbejde

Det vil dog kræve et enormt internationalt arbejde at få alle verdens lande med - ikke mindst, når det kommer til testindsatsen.

- Omfattende test af befolkningen er svære at få op at stå, og store testplatformer er svære at sætte op i udviklingslande. Og så er man slet ikke nået til spørgsmålet om, hvem der skal betale for det, siger han og tilføjer, at det samme til en vis grad også gør sig gældende i forhold til vacciner - selv med indsatser som Covax.

- Mange lande halter håbløst bagefter, når det kommer til at få vaccineret befolkningen, og vil først være færdige med at vaccinere om flere år - hvis de nogensinde når dertil.

Selv med stor fattigdom og et haltende sundhedsvæsen kan det dog i visse tilfælde lykkes at få en smitsom pandemi under kontrol, siger Christian Morberg Wejse.

- Det kan lade sig gøre. Det så man, da ebola brød ud i de vestafrikanske lande Sierra Leone, Guinea og Liberia. Her taler vi om nogle af verdens fattigste lande med nogle af de dårligste sundhedssystemer, og alligevel lykkedes det at få virusset under kontrol, da man først for alvor satte ind.

Mellem 2013 og 2016 var flere vestafrikanske lande ramt af et voldsomt ebola-udbrud, der endte med at koste over 11.000 mennesker livet. Udbruddet blev erklæret endeligt slut i efteråret 2016, og man har siden udviklet to vacciner, der kan forebygge smitte. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix Denmark)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk