G8-lande enige om overgangsregering i Syrien

Der skal hurtigt oprettes en overgangsregering i Syrien. Men en aftale på G8-mødet nævner intet om præsident Assads rolle.

Deltagerne i G8 er trods russisk modstand blevet enige om en erklæring om Syrien, der ikke nævner noget om præsident Assads fremtidige rolle. (Foto: © Ian Langsdon, Scanpix)

G8-landene er blevet enige om en erklæring om Syrien. Der skal så hurtigt som muligt etableres en overgangsregering, men der er intet er om præsident Bashar al-Assads fremtidige rolle.

Det siger diplomatiske kilder ved G8-topmødet i Nordirland til nyhedsbureauet dpa.

Forinden havde det ellers forlydt, at der havde været store problemer mellem Rusland og de øvrige G8-lande.

Putin mod de andre

Som en kilde formulerede det, så var det "tæt på" at være præsident Vladimir Putin mod alle de andre.

De sagde også, at en fredskonference for Syrien, der er planlagt til at finde sted i Geneve, ikke bliver til noget i juli, men måske i august.

De øvrige G8-lande er USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada og Japan.

/ritzau/