Gaza er endnu en gang omdrejningspunkt i konflikt: Det er krigslignende tilstande

14 palæstinensere meldes dræbt og 110 såret efter angreb mod Gazastriben.

En gruppe børn i Gaza betragter skaderne efter det israelske luftangreb fredag. (Foto: Mohammed Abed © Ritzau Scanpix)

Rettelse 26. september 2022:: Artiklen er blevet opdateret, så det tydeligt fremgår, at mellemøstforskeren Sune Haugbølle i maj 2021 var medunderskriver af et debatindlæg, hvor der blev opfordret til sanktioner mod Israel.

Rettelse 10. august 2022: Der stod i en tidligere udgave af denne artikel, at blokaden af Gaza blev indført i 2008. Det var i 2007.

Den ulmende konflikt omkring Gaza er endnu en gang blusset op.

I går indledte Israel et luftangreb mod Gazastriben, hvor 14 blev dræbt, og 110 blev såret. Det beretter sundhedsministeriet i Gaza.

Derefter blev angrebet besvaret med raketangreb affyret fra Gaza ind over Israel af den militante gruppe Islamisk Jihad, som er allieret med Hamas. Der er ifølge israelske myndigheder ingen meldinger om tilskadekomne ved modangrebet.

Og der er ikke udsigt til våbenhvile lige med det samme, siger Jotam Confino, der er freelancejournalist for USA Today og bosat i Tel Aviv.

- Israel siger her til morgen, at de forbereder sig på en uges kampe som minimum. Islamisk Jihad siger også, at de ikke har nogen intentioner om at indgå i fredsforhandlinger med Israel på nuværende tidspunkt, tværtimod er de klar til krig, siger han.

- Der er ikke noget, der tyder på, at de her kampe vil stoppe. Tværtimod vil det sandsynligvis eskalere hen over weekenden.

Den militante gruppe Islamisk Jihad har affyret raketter ind over Israel som modsvar til Israels angreb i Gaza. (Foto: MOHAMMED SALEM © Ritzau Scanpix)

Israel oplyser, at målet med angrebet var at dræbe en leder for Islamisk Jihad i Gaza, Tayseer al-Jabari, som de mener har stået bag en række angreb i Israel de seneste år, og som kunne være i gang med at planlægge et nyt terrorangreb i Israel.

- Det er krigslignende tilstande, og det er ikke sjovt at være inde i Gaza, ligesom det heller ikke er sjovt at være i det sydlige Israel, siger Jotam Confino.

- Det her vil eskalere, indtil Islamisk Jihad og Israel når til et punkt, hvor de kan gå derfra med oprejst pande. Det handler altid om narrativet, og om man kan forklare for sit folk, at man har opnået de mål, man ville. Det ser ikke ud til at komme til at ske lige foreløbig, siger han.

Under blokade siden 2007

Gaza er et lille stykke land på størrelse med Langeland med 2,1 millioner indbyggere. Det gør det til et af de tættest befolkede områder i verden, og siden 2007 har området været underlagt en streng blokade af Israel og Egypten.

Det betyder, at indbyggerne blandt andet ikke har fri adgang til rent drikkevand, byggematerialer, brændstof, medicin eller fødevarer, samt at de fleste indbyggere ikke har mulighed for at forlade området.

- Israel kontrollerer alt, hvad der kommer ind og ud af Gaza, og er medansvarlig for at levevilkårene er på et absolut minimum, siger Sune Haugbølle, der er mellemøstforsker ved Roskilde Universitet. Han var den 25. maj 2021 medunderskriver af et debatindlæg i Politiken, hvor forskere og undervisere med speciale i Mellemøsten udtrykte solidaritet med det palæstinensiske folk og opfordrede til en sanktioner mod Israel.

- Det gør livet vanskeligt og økonomien dårlig i Gazastriben, og det er et sted, hvor folk er meget håbløse, og især de unge har ikke meget håb for fremtiden, siger han.

En gruppe palæstinensere inspicerer resterne af et hus, der blev ødelagt under Israels angreb mod Gaza. På grund af blokaden er der i Gaza ringe adgang til byggematerialer til at genopbygge ødelagte bygninger. (Foto: MOHAMMED SABER © Ritzau Scanpix)

Blokaden blev indført som en reaktion på, at den militante gruppe Hamas i 2006 overtog kontrollen i Gazastriben og med den begrundelse, at Israel ville sikre, at der i Gaza ikke skulle være adgang til materialer, der kunne bruges til at fremstille våben.

- Israel ser Hamas som en komplet uforsonlig modstander, og for Israel er blokaden og luftangrebene en måde at lave en kollektiv afstraffelse af de palæstinensiske indbyggere i Gaza, fordi Hamas stadig har kontrollen i området, siger Sune Haugbølle.

Og når Israel udfører luftangreb i Gaza, er der ikke mange steder at gemme sig for civilbefolkningen.

- De har ikke bombesikrede rum, og dem, jeg taler med, sover ikke. Når man hører F16-fly flyve over sit hoved hele natten, så bliver man jo på en måde terroriseret. De civile er ekstremt ramte af posttraumatisk stress, siger Jotam Confino.

Gaza er ofte under angreb

Siden Hamas overtog styringen i Gazastriben i 2006, har der været flere deciderede krige mellem Israel og Hamas i den lille enklave, både ved årsskiftet 2008/2009, i sommeren 2014 og senest i maj 2021.

Men hvorfor er det ofte netop Gaza, der er centrum for de blodige konflikter?

- Israel er bekymrede for, at militante grupper som Islamisk Jihad og Hamas kan øge deres kapacitet til at angribe ind i Israel. Nogle gange angriber Israel præventivt, og andre gange kan det være, at de blander sig i palæstinensisk politik, hvor man for eksempel ønsker at svække Hamas internt og få dem til at fremstå svage. Der er både politik og storpolitik i angrebene, siger Sune Haugbølle.

Han understreger, at Hamas ligeledes bruger deres militære magt politisk for at presse Israel til i sidste ende at kunne forhandle en ophævelse af blokaden.

Israel ved jo, at når de bomber i Gaza, så vil der også komme en form for modsvar fra for eksempel Islamisk Jihad eller Hamas. Hvorfor angriber de alligevel?

- Det er en kalkuleret risiko, hvor den israelske regering og militæret ønsker et opretholde en magtbalance og bevise overfor deres egen befolkning, at de er i stand til at forsvare sig mod grupper som Islamisk Jihad og Hamas, siger Sune Haugbølle.

Israelsk politi inspicerer en bil, der er blevet ramt af raketter affyret fra Gaza. Der er endnu ikke meldinger om omkomne i Israel. (Foto: AMIR COHEN © Ritzau Scanpix)

Og ifølge Jotam Confino kan det også have spillet en rolle for gårsdagens angreb, at israelerne står overfor endnu et valg til november.

- Sikkerhedsspørgsmålet i Israel spiller en enorm rolle, og alt hernede er politisk orienteret, så når den nye premierminister, Yair Lapid, som kun har været på posten i lidt over en måned, træffer en beslutning om at gå ind og straffe Islamisk Jihad, som er Israels ultimative fjende, så er det hans måde at vise overfor befolkningen, at han er stærk, siger han.

- Som regel støtter folket op om de her operationer mod Islamisk Jihad og Hamas, så det er en måde at vinde noget tillid og nogle stemmer.

Et ulige styrkeforhold

Og når der er krig i Gaza, så lider palæstinenserne ofte langt større tab end israelerne.

Ved krigen i sommeren 2014 blev der ifølge FN dræbt 2.100 palæstinensere, hvoraf de fleste var civile og mange børn, mens 73 israelere blev dræbt, hvoraf de fleste var soldater.

Under urolighederne i maj 2021 blev der dræbt 256 personer i Gaza, og 14 i Israel.

Ifølge Sune Haugbølle understreger tabstallene det ulige styrkeforhold mellem de to parter.

- Israel har en af verdens bedst udrustede hære, og Hamas og Islamisk Jihad er militært ret svage. Selvom Israel påstår, at de prøver at undgå civile mål, så er Gaza så tæt befolket, at det stort set er umuligt at undgå civile mål, når man laver angreb her, siger han.

Begravelse for et af ofrene for Israels luftangreb i Beit Hanun i den nordlige del af Gazastriben i dag. (Foto: ANAS BABA © Ritzau Scanpix)

Hvad vil det betyde, hvis Hamas også går ind i konflikten og begynder at sende raketter ind over Israel?

- Så får vi en eskalering, som kan føre til endnu en regulær krig i Gaza, men det tror jeg ikke, at Hamas er interesseret i i det her tilfælde. Deres arsenaler er ikke genopbygget tilstrækkeligt efter sidste år til at lave en længere kampagne, som kan presse Israel, siger Sune Haugbølle.

- Til gengæld er de heller ikke interesserede i at se alt for svage ud i forhold til Islamisk Jihad, og derfor kunne det godt tænkes, at Hamas vælger at sende nogle raketter ind over Israel for at vise deres støtte. Men jeg tror ikke, at vi vil se en langtrukken kamp mellem Hamas og Israel denne gang.