Det russiske energiselskab Gazprom vil sende 42,7 millioner kubikmeter naturgas til Europa, og vejen hertil kommer til at gå gennem Ukraine.

Meldingen fra Gazprom kommer kun få timer efter, at de havde forlænget lukningen af rørledningen Nord Stream 1, som plejer at sende gas fra Rusland til Europa.

Gasledningen har været lukket siden onsdag, da den kompressor, som pumper gas ned i rørene, ifølge selskabet skulle vedligeholdes.

Egentlig skulle arbejdet have været færdigt lørdag, men forklaringen fra Gazprom var i går, at den nu vil holde lukket på ubestemt tid, fordi der er sket en olielækage ved en kompressorstation.

Men nu er den seneste melding, at der alligevel bliver sendt gas til Europa - dog ikke gennem Nord Stream 1, men derimod gennem en rørledning i Ukraine.

Russisk dilemma

Ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vidner Gazproms kovending om, at Rusland står i et dilemma.

- Dilemmaet for russerne er, at de forsøger at presse os mest muligt for at få os til at genoptage naturgasimporten. Men de vil ikke presse os så hårdt, at de ender med at være med til at forstærke fortællingen om, at vi slet ikke kan stole på russerne, siger Flemming Splidsboel.

Og det er altså derfor, at der ifølge Splidsboel nu alligevel ser ud til at komme naturgas til Europa.

- Jeg kan se nogle, der siger, at vi slet ikke kan stole på russerne. At vi er nødt til at gøre os 100 procent uafhængige af dem, og det vil være en endnu større katastrofe for Rusland, siger han.

Læk på rørene - kan vi stole på det?

Når Rusland sætter en prop i Nord Stream 1 med den begrundelse, at der er olielækage på røret, bliver det modtaget med en vis skepsis fra flere parter.

Blandt andet fra professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

- Antallet af tekniske hændelser inden for det seneste halve år er så stort, at de ikke alle sammen kan være tilfældige perfekte storme, der rammer Nord Stream 1, siger han.

Han peger samtidig på, at der i mange år er strømmet gas gennem ledningen uden de store problemer.

- Der har i rigtig mange år været tale om en meget stabil forsyning, hvor gasflowet har kørt, som det skulle. Så det er helt givet, at de hændelser, der er sket, ikke er tilfældige. Det bliver brugt som våben, siger han.

Flemming Splidsboel stemmer i.

- Netop i den her situation, hvor det er så anspændt og tilspidset, er jeg ikke i tvivl om, at de bruger det politisk, siger seniorforskeren.

Hos Siemens Energi, som normalt står for at servicere Nord Stream 1's turbiner, siger de, at en lækage som den beskrevne ikke bør forhindre rørledningen i at fungere.

Siemens Energi har givet tilsagn om, at de gerne vil hjælpe med at udbrede skaderne, men der er ingen steder, hvor de kan udføre arbejdet, hedder det i en pressemeddelelse fra Gazprom.

Lukning kan sende Danmark ud i forsyningskrise

Med lukningen af Nord Stream 1 kan vi altså være sikker på, at der i hvert fald ikke kommer gas til Europa ad den vej.

Netop det kan potentielt sende Danmark ud i en forsyningskrise, mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), som kalder situationen for meget alvorlig.

- Hvis nedlukningen viser sig at være en permanent beslutning, betyder det, at vi kan komme i en situation, hvor vi har deciderede forsyningssikkerhedsproblemer, udtaler han.

På papiret er de tiltag, Danmark allerede har gjort for at spare på gassen, nok til at komme igennem vinteren.

Men situationen er meget usikker, understreger Dan Jørgensen. Det betyder også, at han ikke vil afvise, at Danmark på sigt må lave politiske rationeringsplaner for energien, ligesom det er sket i Tyskland.