George Floyd blev mindet, mens hundredtusinder demonstrerede: 'Han tændte gnisten, der vil ændre nationen'

De hidtil største demonstrationer efter Floyds død fandt lørdag sted i USA.

I byen Seattle endte det i voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, men mange steder forløb protesterne fredeligt. (Foto: DAVID RYDER © Scanpix)

Det startede med en brutal video af et knæ på en hals. En sort mand, der desperat prøvede at sige, at han ikke kunne trække vejret, men som endte med at miste livet efter en voldsom anholdelse.

12 dage senere fortsætter hundredtusinder amerikanere deres protester over George Floyds død, mod politivold og mod racisme i USA.

I storbyer som Chicago, Washington og Los Angeles strømmede demonstranter igen på gaden lørdag i det, amerikanske

medier
beskriver som de største demonstrationer indtil videre.

Det skete, samtidig med at manden, der startede det hele ved at miste livet, blev mindet ved en

ceremoni
nær sin fødeby, Fayetteville, i staten North Carolina.

En kiste farvet i guld var sat op, mens familier og venner kunne mindes George Floyd, mens præsten Christopher D. Stackhouse hyldede ham.

- En bevægelse er sat i gang i USA, og jeg er glad for, at vi allesammen kan sige, at det var George Floyd, der startede den, sagde præsten.

- Det var George Floyd, der tændte gnisten, som ændrede nationen, sagde han.

Kisten med George Floyd til mindeceremonien nær hans fødeby i North Carolina. (Foto: pool © Scanpix)

Og

ceremonien
understregede, at George Floyds død er kommet til at handle om mere end et enkelt menneskes liv, men i stedet handler om en kultur, hvor noget er helt galt. Sådan formulerede den lokale
sherif
, Hubert Peterkin, det i sin tale til
ceremonien
, hvor han anerkendte, at politiet er en del af problemet.

- Jeg er ligeglad med, hvad George gjorde. Vi har som magtudøvende betjente ikke autoriteten til at

chikanere
, skubbe folk rundt eller dræbe, fordi vi har et skilt og en pistol, sagde han ifølge CNN.

Vreden og frustrationen syder

I nekrologen forud for

ceremonien
blev George Floyd beskrevet som 'en mild kæmpe' for sin rolige personlighed og rare væsen.

Men

reaktionerne
over hans død har langt fra været milde og har ført til 12 dages både fredelige og voldelige demonstrationer over store dele af USA.

Lørdag meldte amerikanske

medier
om primært fredelige demonstrationer. Flere steder, blandt andet i Los Angeles, opfordrede demonstranter ved
tilråb
til at tage penge fra politiet og i stedet bruge dem på
forebyggende
sociale
tiltag
.

For det er tid til forandring, mente Roger Campbell, en sort lærer fra Maryland.

- Fra en helt ung alder fortalte mine forældre mig, at racisme er noget, man kan forvente. Så jeg har altid accepteret det og ikke tænkt så meget over det. Alle de følelser, vreden, frustrationen, smerten, det syder nu i mig, sagde han til CNN.

Forsøger at imødekomme demonstranter

Efter flere voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter og indsættelsen af det militære

Nationalgarden
, der består af
civile
tidligere professionelle soldater, har politiet flere steder nu valgt en strategi om at deeskalere urolighederne.

Det betyder blandt andet, at flere byer har forbudt brugen af

tåregas
for at indbyde til fredelige protester, mens
Nationalgarden
i blandt andet Washington har fået ordrer om ikke at bære våben.

  • Spillerne fra NFL-holdet Denver Broncos gik på gaden med demonstranter lørdag. (Foto: Michael Ciaglo © Scanpix)
  • Spillerne gik side om side med de andre demonstranter på gaderne i byen Denver. (Foto: Michael Ciaglo © Scanpix)
  • Flere bare mundbind med teksten "I can't breathe", som henviser til videoen af George Floyd, der fortæller betjente, at han ikke kan trække vejret. (Foto: Michael Ciaglo © Scanpix)
1 / 3

I Minneapolis, hvor George Floyd mistede livet, da den nu drabssigtede hvide betjent Derek Chauvin havde sit knæ på hans hals i knap ni minutter, er den slags metoder nu blevet forbudt.

- Vi kommer til radikalt at

gentænke
måden, vi tilgår offentlig sikkerhed og nødberedskab på. Det er virkelig på tide, skriver byrådsmedlem i Minneapolis Jeremiah Ellison på Twitter.

Lignende

tiltag
er blevet lovet af borgmesteren i New York, Bill De Blasio.

- I kommer til at se forandringer i New York, og I kommer til at se forandringer i New Yorks politi, siger han ifølge CNN.

Trump holder fast i hård linje

Selvom demonstrationerne lørdag mest foregik fredeligt, var der nogle steder, hvor det alligevel endte i sammenstød.

I byen Seattle brugte politiet chokgranater for at opløse grupper af demonstranter, selvom byens øverste politichef fredag

suspenderede
brugen af
tåregas
.

  • I Seattle endte det lørdag i sammenstød mellem kampklædt politi og demonstranter. (Foto: DAVID RYDER © Scanpix)
  • Det skete efter store demonstrationer, hvor blandt andet ansatte i sundhedsvæsnet var på gaden. (Foto: DAVID RYDER © Scanpix)
  • Flere medier skriver, at politiet brugte chokgranater for at opløse grupper demonstranter. (Foto: ALIYE VOLKAN © Scanpix)
1 / 3

Samtidig holder præsident Donald Trump fast i sin hårde linje over for demonstranter, blandt andet ved at gentage en tidligere kommentar på Twitter, hvor han kalder på "lov og orden".

Han hylder samtidig politiet i Washington samt Secret Service for at have gjort et fantastisk stykke arbejde med at holde antallet af demonstranter lavere end andre dage. En opfattelse, som flere

medier
dog bestrider.

Facebook
Twitter