Gidseldrama i Sydfrankrig er slut: Tre personer mistede livet

Den franske præsident Emmanuel Macron betegner episoden som et terrorangreb. Islamisk Stat tager skylden.

Supermarkedet hvor en gidselssituation udspillede sig tidligere i dag. (LA VIE A TREBES/via REUTERS) (Foto: JEAN-PAUL PELISSIER © Scanpix)

Et skud- og gidseldrama har i eftermiddag fundet sted ved et supermarked i det sydlige Frankrig.

To personer blev dræbt og flere såret i forbindelse med selve gidseltagningen, mens gerningsmanden forinden havde skudt og dræbt en person i nabobyen Carcasonne.

Ifølge en lokal tv-kanal, LCI TV, er 12 personer blevet såret.

Gerningsmanden er blevet skudt af de franske sikkerhedsstyrker. Det bekræfter den franske indenrigsminister Gérard Collomb.

Den franske præsident Emanuelle Macron betegner episoden som et terrrorangreb og understreger, at terrortruslen i Frankrig fortsat er høj.

Efterfølgende har terrororganisationen Islamisk Stat påtaget sig skylden. Dog uden at kunne dokumentere det. Det skriver Reuters.

Det franske regionalmedie La Depeche citerer Eric Ménassi, borgmester i byen Trebes for, at den ene døde skulle være slagteren fra supermarkedet.

Ifølge AFP efterforsker den franske anklagemyndighed sagen som terror. Den franske premierminister, Edouard Philippe, siger også ifølge Reuters, at "alt tyder på, at der er tale om en terrorhandling." Det skriver han på sin Twitter-profil.

Inden gidseldramaet i Trèbes skød og dræbte gerningsmanden en person i nabobyen Carcasonne. Det oplyser en talsmand for politiforbundet Bruno Bartocetti ifølge Reuters. Personen blev skudt i hovedet, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge indenrigsministeren kom gerningsmanden netop fra Carcassonne.

French gendarmes block the access to Trebes, where a man took hostages at a supermarket on March 23, 2018 in Trebes, southwest France. At least one person was feared dead after a gunman claiming allegiance to the Islamic State group fired shots in a hostage-taking at a supermarket in southwest France, police said. / AFP PHOTO / ERIC CABANIS (Foto: Eric Cabanis © Scanpix)

Forbindelse til islam

Regionalmediet Sudouest skriver, at gerningsmanden skulle have været bevæbnet med knive, et skydevåben og granater.

Den franske nyhedsstation France Info fortæller, at den mistænkte gerningsmand var en 25-årig fransk-marokkaner, som havde været i efterretningstjenestens søgelys siden 2013, fordi han havde haft relationer til radikaliserede islamister. Han var kortvarigt i fængsel i 2016, oplyser stationen.

Motivet skulle angiveligt være at hævne Syrien. Og gerningsmanden skulle eftersignende have råbt: "Gud er stor" på arabisk og derefter råbt, at han vil dræbe alle.

Advarer folk i området

Attentatet fandt sted i den sydfranske by Trébes med 5.500 indbyggere, syd for Toulouse.

(DR GRAFIK)

Udenrigsministeriet i Danmark opfordrede under gidseltagningen danskere i området til at holde sig væk og følge med i situationen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk