Gidseltagning i Frankrig slut - alle fire gidsler er frigivet

En 17-årig holdt tidligere på aften fire kvinder fanget i en tobaksforretning i Sydfrankrig.

Politiet var mødt talstærkt frem under gidseltagningen. (Foto: PASCAL Pavani © Scanpix)

Alle fire kvinder, som tidligere på aftenen, blev taget som gidsler i en tobaksforretning i den sydfranske by Blagnac, er blevet frigivet, ifølge franske La Depeche.

Der er ikke rapporter, om at gidslerne er kommet til skade. Gidseltageren har endnu ikke overgivet sig.

Ifølge det franske medie blev den ene af kvinderne frigivet først på aftenen, imens de øvrige tre kunne eskorteres væk af politiet omkring klokken 21.

Et billede på avisens hjemmeside viser dem forlade stedet, tilsyneladende uskadte.

Gidseltageren, som er bevæbnet og stadig befinder sig i forretningen, skal være en 17-årig dreng, som er tidligere kendt af politiet.

Han skød flere gange op i luften, da politiet nærmede sig. De lokale myndigheder har afvist, at der var tale om en terrorrelateret situation.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan gidseltagningen i stedet være et mislykket væbnet røveri, der udviklede sig.

Facebook
Twitter