Giftigt mudder er nået til Donaus biflod

Det røde giftige mudder som er væltet ud fra en fabrik i Ungarn er nu begyndt at flyde ud i en flod. Ingen ved endnu hvilke miljøkonsekvenser det får.

Markafgrøder og andre planter er i stor stil blevet dræbt af det giftige mudder. Det er fisk også i åer og floder i området. (Foto: TAMAS KOVACS © Scanpix)

Det røde giftige mudder, som er væltet ud fra alumina-fabrikken i Ungarn er nu begyndt at flyde ud i en nærliggende flod, som løber sammen med Donau længere nede af strømmen. Det oplyser en talsmand for sikkerhedsmyndighederne.

Alle frygter, at mudderet kommer ud i Donau, som er en af Europas største og vigtigste vandveje, men det er heldigvis ikke sket endnu.

Mudderet er stærkt ætsende og har en Ph-værdi på omkring 9, og myndighederne er i fuld gang med at analyse indholde for at få et overblik over hvilke miljøkonsekvenser man kan forvente.

Miljø og sikkerhedsmyndighederne i Ungarn fortæller, at mudderet har været årsag til fiskedød i åer og mindre floder som allerede er ramt.

I alt menes der at være tale om mindst 700.000 kubikmeter giftigt mudder som har overskyllet et kæmpe stort område. De ungarnske myndigheder siger der er tale om landets værste forurenings katastrofe.

Facebook
Twitter