Slangebid er måske ikke lige det, som vi frygter allermest på vores breddegrader.

Men for en stor del af verdens befolkning udgør giftslanger en latent trussel for liv og førlighed.

Omkring 100.000 mennesker dør hvert år som følge af slangebid, mens 400.000 får varige mén og skader, der truer dem på deres levebrød. Blandt andet amputationer.

Derfor har nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser nu udpeget slangebid som en af de oversete kriser, der fortjener mere opmærksomhed.

Og det er der også god grund til, mener kemiingeniør Andreas Hougaard Laustsen, der er en af verdens førende forskere i modgift.

- Det er et problem, som har været der altid. Men det er også noget, som vi kan gøre noget ved nu. Det kræver en kombination af bedre behandlingsmuligheder og måske endnu vigtigere, at folk bliver undervist i, hvordan de undgår at blive bidt af slanger, siger Andreas Hougaard Laustsen.

Han er til daglig lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin på Danmarks Tekniske Universitet og mener, at modgifte burde være til rådighed for langt flere af de mennesker, der ender med at dø eller blive invalideret af slangebid.

- Der eksisterer modgift over for omkring 50 procent af de giftige slanger i verden. Men de er desværre også dyre for en stor del af verdens befolkning, og der er bivirkninger forbundet med mange af dem, siger han.

Andreas Hougaard Laustsen har deltaget i en ekspertgruppe under FN's verdenssundhedsorganiation WHO, der har arbejdet med at kortlægge problemets omfang.

Der findes ikke præcise datagrundlag, forklarer han, men pilen peger på Afrika, som er det kontinent, hvor flest dør af slangebid.

- Der er mange, der bliver bidt i Afrika, og knap så mange, der har adgang til modgift. Det kan koste 1.000 dollar at blive behandlet, og det kan man ikke betale, hvis man tjener, hvad der svarer til fem dollar om dagen.

- I Australien har man også mange giftige dyr, men der er folk til sammenligning rige og har adgang til modgifte. Og så er der samtidig meget få, der går rundt i bare tæer, hvilket er en risikofaktor mange steder, siger han.

Andreas Hougaard Lausten understreger, at de mest giftige slanger i verden ikke nødvendigvis er dem, der slår flest mennesker ihjel.

For eksempel er den australske taipan verdens giftigste slange målt per dråbe gift. Et bid vurderes til at kunne slå 1.000 mennesker ihjel, men slangen er meget sky og bider sjældent mennesker.

Omvendt er den sorte mamba den mest frygtede slange i Afrika på grund af sin aggressivitet, men den er langt mindre giftig end sin australske fætter.

Andreas Hougaard Lausten peger her på fem slanger, som med sikkerhed er blandt de allermest dødelige i verden: