Gletsjere i Alaska smelter med rekordfart

Amerikanerne bærer et stort ansvar for den globale opvarmning. Ingen nation har udledt så meget CO2 som USA, og nu mærker landet også konsekvenserne.

DR er taget til Alaska, hvor klimaforandringerne sætter deres tydelige spor. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

Meget få mennesker i verden har et job som Leighan Falley: Et job, som giver hende mulighed for selv at se, hvordan vores hjem - vores planet - hastigt forandrer sig på grund af den globale opvarmning.

Leighan Falley er pilot i Alaska og har i 18 år fløjet rundt i et kolossalt bjergmassiv med over 100 gletsjere.

Gletsjere, som nu smelter i rekordfart, fordi temperaturen i Alaska og de arktiske områder stiger dobbelt så hurtigt som i resten af verden.

Naturkræfter løbet løbsk

Hun er med andre ord vidne til naturkræfter, som ser ud til at være løbet løbsk. Til det, som tusinder af internationale klimaforskere og regeringer verden over betegner som en nødsituation og den vigtigste krise, som vi mennesker står overfor.

Jeg møder Leighan Falley i den meget lille lufthavn i Talkeetna, netop som solen står op. Talkeetna er en flække, som ligger ved foden af Denali-bjergmassivet et par timers kørsel nord for Alaskas hovedby, Anchorage.

Indbyggertallet runder lige de 1.000 personer i højsæsonen, hvor Talkeetna er base for bjergbestigere, turister og forskere, som har kurs mod Nordamerikas højeste bjerg og den imponerende Denali nationalpark.

Fra dybfrost til regn

Vi har ventet på godt vejr for at kunne gøre turen ind over Denali i et én-motors Cessna fly med Falley ved rorpinden. Planen er at lande på en gletsjer mellem tinderne. Undervejs vil vi med kameraer dokumentere afsmeltning fra det, der engang var “den evige is.”

- Jeg har set helt utrolige forandringer i de 18 år, jeg har fløjet her, siger Leighan Falley.

Hun virker på overfladen genert. Spinkel og måske endda lidt skrøbelig. Men der må gemme sig en hel del viljestyrke under pilotjakken: Hun har deltaget som bjergbestiger i 15 ekspeditioner her og har syv gange nået toppen af Denali-bjerget, som med sine knap 6.200 meter er blandt de højeste i verden.

- Det er ikke kun gletsjerne, der smelter. Vi mærker også, at vores vintre bliver varmere. Da jeg voksede op midt inde i Alaska, som er et meget koldt sted, var det ofte minus 20 grader om vinteren. I de sidste år har vi haft regnvejr - selv midt om vinteren, siger hun.

De højere temperaturer giver mindre snedække i bjergene.

Alaska varmer hurtigst op

- Alaska er ét af de steder i verden, hvor klimaet forandrer sig hurtigst.

Vi kryber ind i Cessna´en og ruller ud på startbanen. Falley kommunikerer med kontroltårnet, som her i Talkeetna befinder sig i et kontor i en lav bygning. Et øjeblik efter er vi i luften og på vej mod Denali.

På få sekunder forsvinder civilisationens sparsomme markører: Den sidste vej. Det sidste hus. Foran rejser et imponerende bjergmassiv sig.

Det indeholder over 100 gletsjere, og den højeste top rager over 6.000 meter op i den klare blå himmel. Under os løber snoede floder af smeltevand gennem vildmarken.

Smeltevand kan mærkes i Danmark og ses fra rummet

Der er langt til Danmark. Men vores liv hænger sammen med forholdene her.

Gletsjerne i Alaska smelter hurtigere end gletsjere noget sted på kloden. Smeltevandet skaber brusende floder, som løber ud i havet. Det får vandstanden i verdenshavene til at stige, og det påvirker os i Danmark.

De smeltende gletsjere skaber enorme floder.

Næste gang, at jeg hører om stormflod i de indre danske farvande, vil jeg tænke på floderne her: Verdenshavene hænger sammen. Det, der sker i Alaska, påvirker mennesker alle steder på kloden - og omvendt.

Afsmeltningen kan ses fra rummet

Isen her og andre steder på jorden er det tydeligste bevis på, hvad der sker med vores klode nu.

Is, der er tusinder af år gammel, drypper og smelter.

Verdens gletsjere mister nu omkring 250 milliarder tons is hvert eneste år. Det amerikanske rumforskningsinstitut, NASA, følger udviklingen fra satellitter. Især de sidste ti år er afsmeltningen gået stærkt, viser optagelserne.

Columbia-gletsjeren i Alaska er et eksempel på en gletsjer, der har smeltet voldsomt over de seneste år

I samme tidsrum er temperaturer på Nordpolen nået over frysepunktet midt om vinteren - det har rystet forskerne. Mange steder kan forandringerne nu ses fra det ene år til det næste.

Leighan Falley flyver os op langs Ruth-gletsjeren. Set fra vores lille fly virker den kolossal.

Gletsjeren har skåret en 35 kilometer lang kløft ind i klipperne. Den får Grand Canyon til at blegne: Halvanden kilometer bred, næsten tre kilometer dyb.

Fyldt med en flod af is, som virker helt uforanderlig. Frosset i tusinder af år.

Kæmpe krater i isen

Men for det trænede øje ses tegnene på forandringerne overalt. Falley viser os en høj bræmme, der løber vandret langs bjergsiderne på begge sider af gletsjerens overflade.

Det ligner en ring i et badekar, hvor vandet er ved at løbe ud. Det er den på en måde også: Aftegningerne på klippesiderne viser, hvor høj gletsjeren var, før afsmeltningen tog fart.

- Og her i sommer har et kæmpe hul også åbnet sig i gletsjeren, siger Falley i sin mikrofon. Jeg hører hendes stemme i mine høretelefoner.

Hun vipper flyets højre vinge nedad, så vi kan se direkte ned på gletsjerens overflade gennem det lille flys vinduer. Et kæmpe krater har åbnet sig i isens overflade, og smeltevand har skabt en sø. Derfra løber nye floder hen langs isens overfalde og forsvinder.

- Du kan se, at isen er kollapset og sunket ind i sig selv. Smeltevandet løber ned under gletsjeren og får isen til at bevæge sig hurtigere nedad, siger Falley.

- Det samme sker langs alle gletsjerne her. Det sker i et hastigt tempo. Bjergene er så store, at de ser uovervindelige ud. Men det er faktisk et meget skrøbeligt miljø.

USA betaler prisen for udledninger

USA bærer et stort ansvar for den globale opvarmning. Ingen nation har udledt så meget CO2 som USA.

Nu mærker USA også konsekvenserne.

Jeg har rapporteret om klimaforandringer i mange år - fra alle dele af verden. Der har været masser af advarselstegn. Men sommeren i år har været anderledes særlig her i USA.

Det er som om, at videnskabsfolkenes værste fremtidsscenarier er blevet til virkelighed - meget hurtigere, end de selv havde forudset.

En ud af tre amerikanere bor i et område, som denne seneste sommer har været ramt af ekstremt vejr forstærket af klimaforandringer.

Sidste august blev blandt andet delstaten Oregon ramt af ekstrem varme. Det betød, at der måtte åbnes nedkølingscentre i delstaten. (Foto: MATHIEU LEWIS-ROLLAND © Ritzau Scanpix)

Rekordhede, tørke, oversvømmelser, voldsomme orkaner. Folk er druknet i deres kældre i New York, andre er døde af hedeslag i områder, hvor der almindeligvis er dansk vejr og ingen airconditioning.

Sommeren 2021 har slået alle rekorder.

Den tropiske storm Ida gav i starten af sidste måned anledning til bizarre scener i New York. (Foto: CAITLIN OCHS © Ritzau Scanpix)

Varme slår 150 år gammel skov ihjel

I Alaska betyder det også, at selve landskabet ændrer sig. Alaska ser simpelt anderledes ud nu, hvor både vintre og somre er varmere. For klimaændringerne har fået bestanden af en særlig art barkbiller til at eksplodere, og de har stort set udryddet de grantræer, som man ellers finder på stort set alle turistplakater fra Alaska.

150 år gamle og 50 meter høje grantræer. De har overlevet to verdenskrige og et hav af amerikanske præsidenter. Men den globale opvarmning tog livet af dem.

Hele skovområder er nu grå og visne, og når det blæser vælter de døde træer og river alt med sig på vejen ned.

Også de strømledninger, som holder lyset tændt i Talkeetna. Før vores flyvning med Leighan Falley var vi uden strøm i otte timer, fordi et råddent grantræ havde revet hovedledningen til byen ned.

Biller æder træernes bark

- Klimaforandringerne er ikke til at komme udenom. De kommer til at påvirke os alle. Hvis du synes, at du kan mærke det endnu, så bare vent. Det kommer du til, siger Howard Carbone.

Han flyttede ud i Alaskas skove for 25 år siden. Sammen med sin kone ryddede han et stykke skov og byggede et bjælkehus i nærheden af Talkeetna. Siden har parret levet af at være naturguider for turister.

Howard Carbones hus set fra luften. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

- Vi har hørt om klimaforandringer i årtier, men det virkede ret fjernt altsammen. Da de ramte os, så gik det pludselig op for os, at opvarmningen ændrer alt.

Carbone viser mig rundt i en skov af døde fyrrestammer, som nu omkranser hans hus.

En gang i mellem hører vi et brag. Det er et træ, som brækker over og falder til jorden. Med en kniv fjerner han den smuldrende bark på én af træstamme og peger med spidsen af knivsbladet på de gange, som barkbillerne har efterladt.

'Hvor slemt vil vi lade det blive?'

- Barken er træernes hud. Den fører vand og næring fra rødderne op til nålene. Når barken bliver ædt, så dør træerne, siger han.

Livet i skoven er blevet vendt på hovedet på bare fire år. De majestætiske fyrreskove, som før tiltrak turister fra hele verden, er nu et risikabelt området at færdes i. De massive træstammer, som i generationer er blevet fældet og brugt til at bygge huse af her i Alaska, er væk.

- Jeg er ikke i tvivl, om at vi bliver nødt til at handle nu, før problemet bliver værre. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er for sent. Det er et spørgsmål om, hvor slemt har vi tænkt os at lade det blive, siger Carbone.

Fly med ski lander på gletsjeren

Kun en håndfuld piloter i verden er uddannet til at kunne sætte et fly ned i sneen på toppen af en gletsjer her i Denali-bjergmassivet. Leighan Falley er én af dem.

Hun flyver hen over området, hvor hun har tænkt sig at lande, et par gange for at se forholdene an.

- Gletsjeren er lidt ujævn, siger hun i mikrofonen.

Den lille flyvemaskine er udstyret med ski, som Falley manuelt har sænket ned under landingshjulene ved at pumpe snesevis af gange i et håndtag, mens vi har fløjet. Det er ret lav-teknologisk. Men hun har landet her mange gange før, så jeg føler mig helt tryg.

Pludselig rammer skiene sneen. Det er som at lande på en dyne, og ret par minutter efter står jeg sammen med Falley og DR's fotograf, Jacob Lorenzen, på en gletsjer midt i det kolossale bjergmassiv.

Vi er omgivet af imponerende tinder på alle sider. Stilheden er nærmest larmende, efter at Cessna´ens motor er slukket.

300 meter tyk is

Vi bevæger os gennem dyb sne. Nedenunder må isens overflade være revnet og spaltet, for det er svært at bevare fodfæstet.

- Der er nok to meters sne pakket sammen på overfladen her og mellem 150 og 300 meters is nedenunder, siger Falley.

Det er næsten umuligt at forstå, at vi mennesker kan påvirke et bjergmassiv, som er så kolossalt - og så dybfrossent. Men beviserne findes alle steder. Og de er særligt tydelige for Leighan Falley, som kender hver en top og tinde her.

Om få dage mødes verdens ledere til et klimatopmøde i Glasgow i Skotland. Videnskabsfolk betegner det som sidste chance for verden for at bremse de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

COP26 er blevet udnævnt til sidste chance for verdens ledere til at redde klimaet. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Stille bøn til verdens ledere

Uanset, hvad lederne måtte beslutte, så kommer vi til at leve med voldsomme forandringer i de næste årtier. Verdens samlede udledninger af CO2 stiger fortsat, og selv hvis vi standsede al udledning i morgen, ville det tage mange år, før koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren begynder at dale igen.

Verden har de teknologiske løsninger til at sige farvel til de fossile brændstoffer, som skaber opvarmningen.

Spørgsmålet er, om verdens politiske ledere er villige til at betale prisen for at sige farvel til olie, kul og gas.

Her fra det højeste bjerg i Nordamerika har Leighan Falley en stilfærdig bøn til dem.

- Det bliver kun værre, hvis vi ikke ændrer tingene, ikke? Vil vi virkelig overlade sådan en verden til vores børn? Det vil jeg helst ikke. Jeg mener, at vi bør gøre noget ved det med det samme, siger hun.

Du kan se mere til klimasituationen i Alaska i aftenens 21 Søndag på DRTV

FacebookTwitter