Global mælkekrise: Derfor drukner europæiske bønder i mælk

Forbud i Rusland, afskaffelsen af mælkekvoter og kinesernes lave import af mælk betyder, at markedet er oversvømmet med mælk.

  • Europæiske mælkebønder har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)
  • European Milk Board venter 1000 traktorer fra Frankrig, Tyskland og Holland i byen. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)
  • En mælkebonde står ved siden af EU-Kommissionens hovedkvarter. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)
  • Landmænd og mælkebønder fra hele Europa deltager i demonstrationen. (Foto: ERIC VIDAL © Scanpix)
  • Ko-statuer er malet med de europæiske flags farver med teksten "Fair mælk". (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)
1 / 5

Mælkebønder fra Frankrig, Tyskland og Holland kører i dag protesttog i traktorer til Bruxelles på grund af faldende indtægter i landbruget.

Det sker, mens EU's landbrugsministre mødes for at diskutere, hvad der skal gøres for mælkebønderne.

De faldende mælkepriser har nemlig lagt et tungt økonomisk pres på mælkebønderne, der ikke tjener penge nok til at holde produktionerne i gang.

- De europæiske mælkebønder har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. De har svært ved at få dækket deres omkostninger, siger Susanne Clausen, der er chefkonsulent i Seges, (tidligere Videnscentret for Landbrug).

Kineserne køber ikke så meget mælk

Hun forklarer, at den faldende afsætning til Kina har været en afgørende faktor for de faldende mælkepriser.

- I Kina har man øget importen ganske kraftigt i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014. Desværre afspejlede det ikke et stigende forbrug i Kina, og derfor har landet opbygget lagre af mælkepulver.

Det er de lagre af mælkepulver, som kineserne blandt andet får mælk fra nu, og som er årsag til, at kineserne ikke længere importerer så meget fra Europa, som de gjorde for et år siden, siger hun.

Det rammer alle europæiske mælkebønder, hvor der er lave mælkepriser. Det er ikke kun Kinas manglende import, der har haft negative konsekvenser.

- Det russiske importforbud, som blev indført for godt et år siden, har også en betydning, da både Rusland og Kina er de store efterspørgere af mælk på verdensmarkedet, siger Susanne Clausen.

Oversvømmet i mælk

De europæiske landmænd har derfor en stor overproduktion af mælk.

- Produktionen er steget som følge af, at vi havde meget høje mælkepriser i begyndelsen af 2014, og også som følge af, at EU afskaffede sit følgesystem pr. første april 2015, siger chefkonsulenten.

Følgesystemet med kvoter, som blev introduceret i 1984, betød, at der var grænser for, hvor meget mælk EU-landene måtte producere. Nu er det markedskræfterne, der styrer, hvor meget mælk EU producerer.

Og det kan være svært at komme af med al overskudsmælken, som tidligere har været afsat i Nordafrika, Mellemøsten og Sydøstasien.

Selvom det kan være svært at se, er der lys forude, mener Susanne Clausen.

- Det ser generelt positivt ud, når vi kigger længere frem, lyder vurderingen fra OECD og EU-Kommissionen. Men vi vil samtidig se meget store udsving i priserne, hvor vi har meget høje priser i perioder, men også meget lave i andre perioder, siger Susanne Clausen.

Facebook
Twitter