Goebbels sekretær på 105: Jeg håber ikke, verden vender på hovedet som dengang

Brunhilde Pomsel arbejdede helt tæt på en af det forrige århundreders værste forbrydere. Hun klynger sig til håbet om, at historien ikke gentager sig.

Tidligere sekretær for Joseph Goebbels Brunhilde Pomsel ved præsentationen af dokumentarfilmen 'Et tysk liv', som fik tysk premiere ved filmfestivalen i München i juni. (Foto: Christof Stache © AFP or licensors)

Hun har ikke meget lyst til at være her længere. Efter 105 år, hvor hun har overlevet et af forrige århundredes værste katastrofer og været helt tæt på en af mændene i centrum for det, har Brunhilde Pomsel et spinkelt håb.

- I den smule tid jeg har tilbage - og jeg håber, det er måneder mere end år - holder jeg fast i håbet om, at verden ikke vender på hovedet, som den gjorde dengang. Men der har været en uhyggelig udvikling, har der ikke? Jeg er lettet over, at jeg aldrig har fået børn, som jeg skal bekymre mig om, siger dentyske kvinde i et interview med The Guardian.

Den Berlin-fødte aldrende kvinde har indvilliget i det, der formodentlig bliver et af hendes sidste interview i anledningen af, at dokumentarfilmen 'Et tysk liv' har premiere.

I årene fra 1942 til 1945 arbejdede Brunhilde Pomsel som sekretær for den nazistiske propagandaminister, Joseph Goebbels, og i filmen reflekterer hun over, hvordan det har været at arbejde helt inde i maskinrummet af det tyske regime og være i centrum for et af forrige århundreders værste forbrydelser.

Til trods for flere års tæt samarbejde med Joseph Goebbels - en tid, hvor hun blandt andet lod hans børn lege med hendes skrivemaskine - hævder den 105-årige kvinde intet kendskab at have haft til nazisternes forbrydelser og udryddelserne af de mange millioner jøder.

Hvad der helt præcist foregik blev hun først klar over i 1950, efter hun havde afsonet den fængselsstraf, hun blev idømt efter at have overgivet sig til russerne i foråret 1945.

- Vi vidste, at Buchenwald (koncentrationslejr, red.) eksisterede. Vi vidste, det var en lejr. Vi vidste, at jøderne blev sendt derhen, har hun tidligere fortalt til New York Times.

- Nej, jeg betragter ikke mig selv som skyldig. Medmindre man ender med at holde hele den tyske befolkning ansvarlig for i sidste ende at lade regeringen komme til magten. Det var os alle sammen. Også mig, siger Pomsel i filmen, der blandt andet er instrueret af den østrigske instruktør Christian Krönes.

En tidsløs film

Sammen med tre andre instruktører har han gennemført over 30 timers interview med Pomsel, og han betragter filmen som et historisk vigtigt og interessant perspektiv.

Porten ved indgangen til den tidligere koncentrationslejr Buchenwald, som var en af de første og største lejre under Anden Verdenskrig. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

- Jeg tror, Mrs. Pomsel repræsenterer de millioner af mennesker, millioner af blinde følgere som muliggjorde det tyske system. Filmen beskriver et fungerende samfund, som fuldstændig går i opløsning: En verdensomspændende økonomisk krise, arbejdsløshed, opblomstringen af nazismen. Mindre end et årti senere leder det til en af de største katastrofer i verdenshistorien, siger han i et interview med Deutsche Welle.

- I dag er vi en lignende situation. Det gør filmen tidsløs. Vi er kommet i gennem en økonomisk krise, og vi bliver overrendt af en bølge af flygtninge. Højreorienterede partier rundt om i Europa er på vej frem. Problemet i dag er, at det ikke kun er et enkelt land, som er påvirket - som Tyskland var dengang - men hele det europæiske kontinent, der politisk læner sig mod højre, siger han.

En frygtelig tid

Brunhilde Pomsel arbejdede på kontor hos en jødisk advokat, men da nazisterne kom til magten, fik hun færre timer og mindre i løn. Mistanken om at hendes chef gjorde sig klar til at forlade landet, fik hende til at lede efter at andet job.

- Opblomstringen af nationalsocialismen var en frygtelig tid, meget bekymrende, alt gik i opløsning, fortalte Brunhilde Pomsel i et interview med USA Today sidste år.

En bekendt sikrede hende et job på en radiostation tilknyttet Det Tredje Riges Ministerium for Offentlig Oplysning og Propagandaministeriet, og midt i 1930’erne var alt tilknyttet nazismen vejen til et job og sikker indtjening for Pomsel, der selv erkender at have stemt på Adolf Hitler.

- Mange mennesker i Tyskland ventede bare på, at Hitler kom til magten. Han var en prædikant og fortalte os alle, hvordan vi var blevet forrådt af vores egen regering og af de andre nationer.

Hun beskriver, hvordan hun ikke kunne sige nej, da hun i 1942 blev tilbudt jobbet som sekretær i ministeriet.

Hvordan det var hendes pligt. Men også hvordan lønnen og de gode arbejdsforhold trak i hende.

- Hvorfor skulle jeg lade være? Alle andre gjorde det, sagde hun i juli til New York Times.

Hun giver ikke meget for dem, som står klar til at dømme hende.

- De mennesker, som i dag siger, at de ville have gjort mere for de stakkels, forfulgte jøder. Jeg tror på, at de oprigtigt mener det. Men de ville heller ikke have handlet. På det tidspunkt var hele landet i en boble. Vi var alle sammen fanget inde i en kæmpe koncentrationslejr, sagde hun til New York Times.

Facebook
Twitter