'Goodbye' fra Harley-Davidson er en stikpille til Donald Trump

Motorcykelproducent flytter produktionen for at undgå prishop, forklarer Steffen Kretz.

Et amerikansk flag blafrer ved den ikoniske motorcykel-producent Harley-Davidsons hovedkvarter i Milwaukee, Wisconsin. (Foto: scott olson © Scanpix)

Køber du i fremtiden en Harley-Davidson motorcykel i et EU-land, vil den ikke være produceret i USA.

Det sker som direkte konsekvens af, hvad man efterhånden ikke kan kalde andet end en handelskrig mellem EU og USA.

USA førte an med straftold på stål og aluminium på henholdsvis 25 og 10 procent, og EU svarede igen med strafttold på en række amerikanske varer, herunder Harley-Davidson-motorcykler, Levi's-cowboybukser og bourbon.

Prisstigning på 14.000 kroner

Handelskommissær Cecilia Malmström lod forstå, at man ikke "havde noget valg." Og nu har Harley-Davidson heller ikke andet valg end at flytte produktionen. Ifølge producenten betyder den nye told, at den gennemsnitlige pris på en af selskabets motorcykler stiger med 14.000 kroner i EU.

- Harley-Davidson vil ikke hæve detailprisen for kunder eller engrosprisen til forhandlere for at dække omkostningerne ved gengældelsestolden, lyder det i en fondsbørsmeddelelse.

Sidste år blev der solgt omkring 40.000 Harley-Davidson motorcykler i EU. Det gør markedet til selskabets næststørste, kun overgået af det amerikanske.

- For at imødegå den markante omkostning ved denne byrde vil Harley-Davidson flytte sin produktion af motorcykler til lande i EU fra USA til internationale produktionsfaciliteter, lyder det fra selskabet.

Harley-Davidson har allerede internationale samlefabrikker i lande, som EU forhandler handelsaftaler med, men det er uvist, hvor man vil samle maskinerne til det europæiske marked. Men flytningen vil få konsekvenser for amerikanske arbejdere.

Sigtekornet rettet mod Trump

EU og Kina har med nogen succes målrettet Donald Trumps vælgere og politiske partnere, når de har udset sig, hvilke varer og brancher, der skal underlægges straftold.

For eksempel producerer Harley-Davidson deres motorcykler i Wisconsin, som er staten, hvor formand for Repræsanternes Hus Paul D. Ryan er valgt. Han har for nylig sagt, at han ikke agter at genopstille til midtvejsvalget i november.

Trump og Ryan har haft et besværligt forhold, siden præsidenten tiltrådte, men ikke desto mindre er Wisconsin en stat, hvor det republikanske parti står stærkt.

Et andet eksempel på, at handelskrigen rammer den amerikanske præsident, er, at Kina har indført strafttold på sojabønner. 80 procent af sojabønne-producerende stater valgte Trump som præsident ved valget i 2016.

Men amerikanerne ved også godt, hvor det gør ondt på europæerne, og har således truet med at indføre strafttold på biler produceret i Europa. Et træk, der især kan ramme den store tyske bilindustri.

Steffen Kretz analyserer

DR Nyheders USA-korrespondent, Steffen Kretz, svarer på tre centrale spørgsmål om Harley-Davidsons udflytning:

Hvor overraskende er beslutningen fra Harley-Davidson?

Det er sådan set ikke overraskende, det er forventeligt, at amerikanske fabrikker som netop Harley-Davidson, der nu kan se, at deres motorcykler i Europa vil stige med op til 30 procent på grund af EU nye toldsatser, må finde en anden løsning. Ellers vil salget af motorcykler i Europa formentlig gå i stå.

Er der kun økonomiske grunde til det - eller er det også et politisk signal til præsident Trump?

Det er formentligt også et signal fra Harley-Davidson til præsident Trump, for deres udmelding kommer meget, meget hurtigt efter tolden er indført. Det vil tage et år, måske halvandet at få flyttet fabrikken fra USA til et sted, hvor man ikke bliver pålagt de her toldsatser. Så man kan forestille sig, at Harley-Davidson nu hejser flaget og siger "prøv at hør her, det her kommer til at koste amerikanske arbejdspladser" til og med for et amerikansk ikon som Harley-Davidson motocyklen og i en stat, hvor Trump står stærkt.

Er det en sejr for EU?

For Harley-Davidson, der er Europa et meget, meget vigtigt marked. Det er det næstvigtigste efter det amerikanske hjemmemarked. Så de flytter ud.

Det var sådan set hensigten med EU’s told på amerikanske varer, de her specifikke varer, man har valgt ud, skulle gøre ondt i de områder af USA, hvor præsident Trump har stor opbakning. Det er altså lykkedes.

TOLDKONFLIKT

  • 1. marts: USA's præsident, Donald Trump, varsler nye toldsatser på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.

  • Hensigten med USA's nye told er først og fremmest at ramme kinesisk dumping på det amerikanske marked.

  • 8. marts: Trump underskriver beslutningen og lover at undtage Canada og Mexico fra tolden. Andre af USA's venner kan forhandle om at slippe.

  • EU forbereder en række modtræk i form af mulig told på en stribe amerikanske varer, en klage over USA til verdenshandelsorganisationen WTO og et forsvar mod at blive oversvømmet af billig stål, der omdirigeres som følge af USA's nye told.

  • 1. maj: USA beslutter at forlænge undtagelsen fra de nye toldsatser for EU, Canada og Mexico. Men kun med en måned. EU forlanger en permanent undtagelse. Japan rammes af den nye USA-told.

  • 1. juni: USA ophæver undtagelsen for EU, Canada og Mexico. De svarer kort tid senere, at de vil indføre told på udvalgte amerikanske varer.

  • 14. juni: EU vedtager på et møde i Den Stående Komité for handelsbarrierer sit svar på den amerikanske straftold.

  • 15. Juni: USA og Kina udveksler straftolde på henholdvis 1.104 kinesiske produkter og 659 amerikanske. Begge lande indfører told beløbende på 50 milliarder dollar.

  • 22. juni: EU's straftold på en stribe amerikanske varer træder i kraft.

  • 25. juni: Harley-Davidson siger i en fondsbørsmeddelelse, at de agter at flytte produktionen af motorcykler til det europæiske marked ud af USA.Kilde: Kilde: EU-Kommissionen, Folketingets Europaudvalg, Dansk Industri

Facebook
Twitter