Grækenland bløder op før deadline

Forud for forhandlingerne på mandag er Grækenland klar til at smide kompromiser på bordet.

Den græske Premierminister Alexis Tsipras er hjemvendt fra Rusland og håber, at parterne kan mødes på mandag. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

Grækenland er ved at bløde op, her hvor vi nærmer os deadline for en aftale med kreditorerne.Grækenlands nuværende hjælpeprogram udløber om 10 dage, og på mandag mødes parterne igen til forhandlinger.Kilder tæt på premierminister Alexis Tsipras siger, at grækerne er villige til at bøje af for at nå en aftale.- Vi vil forsøge at supplere vore forslag, så vi kommer nærmere en løsning.- Vi kommer ikke med vores tidligere forslag. Vi arbejder på tingene, så må vi se, om vi kan nærme os hinanden, så vi får en gensidig fordelagtig løsning, sagde minister Alekos Flabouraris til græsk tv i dag.

Premierminister Alexis Tsipras er tilbage efter et besøg i Rusland og vil mødes med sin stab i Athen, ligesom han formentlig vil tale med formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i telefonen for at komme ud af dødvandet forud for det hasteindkaldte møde mandag.Advarsel fra MerkelTysklands forbundskansler Angela Merkel advarer grækerne om, at en aftale mellem Athen og dets kreditorer skal være på plads, inden de 19 eurolandes stats- og regeringschefer holder topmøde på mandag.- Hvis det ikke er tilfældet, så vil det ikke være muligt at træffe beslutninger på topmødet, hedder det i en erklæring fra kansleren.

I går fik Grækenland en økonomisk indsprøjtning af Den Europæiske Centralbank (ECB) på 1,8 milliarder euro, så grækerne kan klare den weekenden over. Grækerne har i panik hevet milliarder ud af bankerne den seneste uge.Grækenlands nuværende låneprogram udløber den 30. juni. Den græske statskasse er ved at være tom, og Grækenland risikerer at gå statsbankerot, med mindre der kommer en aftale på plads med de græske kreditorer inden den 30. juni.

Facebook
Twitter