Grækenland: Stadig tid til at nå enighed med kreditorer

Grækenland risikerer at gå statsbankerot, med mindre der kommer en aftale med kreditorerne inden den 30. juni

Den græske finansminister Yanis Varoufakis mener stadig, der er mulighed for en aftale. (Foto: THIERRY MONASSE © Scanpix)

Tiden er ved at løbe ud, men den græske finansminister, Yanis Varoufakis, mener stadig, at der er tid nok til at indgå en aftale mellem Grækenland og kreditorerne.

Samtidig erkendte Varoufakis, at Grækenlands økonomi har behov for omfattende reformer, og han sagde, at han har haft en række nye idéer med til mødet torsdag med de øvrige eurolandes finansministre i Luxembourg.- Vi er farligt tæt på en situation, hvor vi accepterer en ulykke, sagde Varoufakis og beklagede, at eurogruppens formand, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, på det resultatløse eurogruppemøde valgte at koncentrere sig om "grækernes ansvar i stedet for alles ansvar".Kassen ved at være tomGrækenlands nuværende låneprogram udløber den 30. juni. Den græske statskasse er ved at være tom, og Grækenland risikerer at gå statsbankerot, med mindre der kommer en aftale på plads med de græske kreditorer inden den 30. juni.

Den dag skal de gældsplagede grækere betale 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond (IMF), og det er formentlig penge, grækerne ikke har, uden en ny aftale med kreditorerne.De internationale kreditorer nægter at frigive indefrosne lån til Grækenland eller tale om en ny hjælpepakke, før den græske regering binder sig til klare budgetmål og en plan for, hvordan disse mål skal nås.Varoufakis afviser på pressemødet at spekulere i, hvad der vil ske, hvis Grækenland og kreditorerne ikke bliver enige.- Men denne regering blev ikke valgt til at at følge krav, som dem, der stiller dem, ikke har ret til at stille, og dem, der accepterer dem, ikke har ret til at acceptere, siger han.Sammenlagt skal Grækenland inden for de kommende to måneder betale regninger til internationale kreditorer på i alt 8,7 milliarder euro./rritzau/

Facebook
Twitter