Grækerne skal stemme - men om hvad...

Der hersker mystik om den græske folkeafstemning på søndag. Flere kalder den absurd.

Pensionister kigger gennem gitteret til den lukkede Alpha Bank i Athen. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Scanpix)

De græske vælgere skal på søndag træffe et valg med meget vidtrækkende konsekvenser. Men det er langt fra givet, at grækerne inden da når at finde ud af, hvad det egentlig er, de stemmer om.

Efter fem års økonomisk krise og fem måneders intense forhandlinger opgav den græske regeringsleder Alexis Tsipras fredag at nå til enighed med landets kreditorer. I stedet valgte han at sende kreditorernes seneste kompromisforslag til folkeafstemning - med en klar anbefaling om at stemme nej.

I går godkendte det græske parlament folkeafstemningen, hvor vælgerne skal sige ja eller nej til følgende:

Græske personer bedes hermed afgøre, om de accepterer et forslag til aftaledokument, afleveret af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, ved Eurogruppens møde, der blev holdt 25. juni.

Bizar afstemning

Men giver det spørgsmål overhovedet mening, spørger flere iagttagere i dag.

EU-Kommission har højst utraditionelt valgt at offentliggøre den ti sider lange - og svært tilgængelige - aftaletekst, som den græske folkeafstemning refererer til.

Aftaleteksten bygger på en præmis, der knytter sig til datoen 30. juni. Her skal Grækenland betale et tilbagebetale et lån til Den Internationale Valutafond på 1,6 milliarder euro, og samme dag udløber eurolandenes seneste økonomiske hjælpepakke til Grækenland.

valgdagen vil de to deadlines være overskredet, og dermed er præmissen ændret radikalt.

- Kort sagt vil folkeafstemningen være baseret på et meningsløst spørgsmål, skriver økonomen Tristram Sainsbury.

Ja eller nej til euro

EU-korrespondent i DR Niels Kvale bekræfter, at folkeafstemningens spørgsmål er med til at mudre debatten i Grækenland, hvor han finder sig:

- Der er megen mystik om, hvad man reelt skal stemme om. Regeringen siger, det er et ja eller nej til aftaleforslaget. Grækenlands kreditorer siger, at det reelt er euroen, man stemmer om. Og stemmer man nej, er man ude, siger Niels Kvale.

Fronterne bliver allerede trukket hårdt op. Græske medier oplyser i dag, at regeringen har sørget for, at “Nej” kommer til at stå over “Ja” på stemmesedlen.

https://twitter.com/theEUpost/status/615490661052190720

Samtidig siger EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på et pressemøde, at et nej på søndag er et nej til Europa.

Facebook
Twitter