Græsk centralbank advarer regering: Vi risikerer EU-exit

Det bliver pinefuldt for Grækenland, hvis ikke regeringen når til enighed med långivere, siger centralbank.

Der skal mirakler til at redde den græske økonomi, mener demonstranter, der foldede bannere ud foran det græske finansministerium 11. juni. (© Scanpix)

Hvis ikke regeringen i Athen meget snart når til enighed med EU og Den Internationale Valutafond om landets omstridte låneprogram, kan det få alvorlige konsekvenser for den græske økonomi.Det skriver den græske centralbank i en rapport med en direkte advarsel til regeringen.Mislykkes det at nå en aftale, vil det være begyndelsen på en pinefuld kurs, som i første omgang vil føre til græsk misligholdelse og i sidste ende til landets exit fra eurozonen og - højst sandsynligt - EU.Rapport fra den græske centralbankIngen underskrift, ingen euroUnderskrives aftalen ikke, kan grækerne være på vej ud af eurozonen, og det kriseramte land risikerer ifølge banken at måtte forlade EU.- Mislykkes det at nå en aftale, vil det være begyndelsen på en pinefuld kurs, som i første omgang vil føre til græsk misligholdelse og i sidste ende til landets exit fra eurozonen og - højst sandsynligt - EU, hedder det i bankens rapport.

Aktuelle forhandlinger er kørt fast mellem EU, IMF og Den Europæiske Centralbank på den ene side og Grækenland på den anden om frigivelsen af de sidste 7,2 milliarder euro i det eksisterende låneprogram.- Underskrivelsen af aftalen med vore partnere er en historisk nødvendighed, som vi ikke har råd til at ignorere, skriver centralbanken i sin opfordring til regeringen.Låneprogrammet udløber med udgangen af juni.Eurogruppeformand: Meget lille chance for græsk løsningIfølge Eurogruppens formand, den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, er chancen for en løsning mellem gruppens finansministre i morgen, torsdag, meget lille.

Formanden fastslår, at man ikke har i sinde at afvige fra de allerede udmeldte principper, og man vil ikke opfylde grækernes drøm om at nedskrive gælden./ritzau/AFP

Facebook
Twitter