GRAFIK Forstå Grækenlands økonomiske hovedpine

Grækenland er faretruende tæt på at gå bankerot. Se her, hvor meget landet skylder, hvornår pengene skal falde og til hvem.

Grækenland står i gæld til halsen.

Inden året er omme, skal de betale 139 milliarder lånte kroner tilbage til forskellige kreditorer. Men pengekassen er tom, og påmindelser om sidste betalingsdag vælter ind.

Selv hvis hver enkelt græker tilbød at betale af egen lomme for at redde sit land, ville det blive en dyr omgang. Det svarer nemlig til, at hver eneste af landets cirka 11 millioner grækere skal punge ud med 12.636 kroner. Kontant. Og det er bare i år.

- Havde Grækenland været navnet på en person eller et firma, var det formentlig endt i en grim konkurs for længst, siger Jacob Graven, som er cheføkonom i Sydbank.

Men for lande gælder nogle helt andre regler, tilføjer han:

- Det her firma skal køre rundt. De andre EU-lande har stor interesse i, at Grækenland bliver holdt oven vande, selvom det hele ser håbløst ud. Hvis man lod grækerne sejle deres egen sø, ville det stride mod ånden af hele EU-samarbejdet, siger han.

Langt over sidste rykkerdag

Jacob Graven har indvilliget i den svære opgave, det er, at forklare, hvorfor det står så slemt til med den græske økonomi – på en nogenlunde overskuelig måde.

Cheføkonomen starter med at tegne et billede af Grækenland som en person, der skylder virkelig mange penge, fordi han eller hun i mange år har levet over evne. Men nu går den ikke længere.

Senest på tirsdag for eksempel skal Grækenland betale 11,4 milliarder kroner tilbage til Den Internationale Valutafond, IMF, som de lånte penge af for fem år siden.

Og falder pengene ikke inden den 30. juni, risikerer Grækenland at gå statsbankerot.

- De er allerede langt over sidste rykkerdato. Nu er der ikke længere nogen vej udenom. De skal falde den 30. juni, siger Jacob Graven.

Måske kan man låne af Rusland eller Kina

Som det kan ses i grafikken i toppen af artiklen, har Grækenland mange af disse betalingsdeadlines.

Landet har lånt penge af både Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og af adskillige private kreditorer. Alene siden 2010 har Grækenland lånt i alt 1.687 milliarder kroner af Den Internationale Valutafond og eurolandende, og de lån skal der betales af på.

Men for at få råd til at betale lånene tilbage, har Grækenland brug for at låne flere penge.

En model, der umiddelbart kan lyde ’gak’, siger cheføkonomen, men som ikke desto mindre er vurderet nødvendig.

- Det lyder jo fuldstændig gak i låget, at man skal låne flere penge for at løse gældsproblemer – Grækenland har jo allerede lånt alt for meget. Men hele humlen er, at vi bliver nødt til at låne Grækenland de her penge akut, så de kan overleve – på den måde køber vi også tid til, at de på et tidspunkt kan få tjent så mange penge, at de kan få nedbragt deres gæld, siger Jacob Graven.

Det mål kan tage mange år at nå til, tilføjer han.

Tvunget til reformer og nedskæringer

Årsagen til, at Grækenland står i gæld til halsen, minder på mange måder om tv-programmet "Luksusfælden."

I mange år har grækerne nemlig levet over evne, siger cheføkonomen. Derfor var det tiltrængt, da landet i april 2010 tog sit første kriselån på 825 milliarder kroner fra Den Internationale Valutafond.

Til gengæld for milliardlånet har Grækenland forpligtet sig til at få styr på sin skrantende økonomi ved at gennemføre omfattende reformer og nedskæringspakker. Men gældskrisen er fortsat alt for stor til, at landet – uden hjælp – kan betale så mange penge tilbage.

- Så har man diskuteret, om Grækenland kan låne penge af Rusland, Kina eller nogen helt tredje. Men det er helt utænkeligt, at landene ville kunne træde til med så store beløb. Lige nu er der ingen langsigtet løsning, kun akut hjælp, vurderer Jacob Graven.

Grækerne vil have skrottet gælden

Alternativet til at låne flere penge er enten at gå bankerot, som Grækenland risikerer i næste uge, eller at kreditorerne eftergiver gælden. Det vil sige, at Grækenland får lov til aldrig at skulle betale den tilbage.

Den model er grækerne mest stemte for. Men da langt størstedelen af de mange lånte milliarder er fundet i andre eurolandes statskasser, så tegner det projekt til at blive lidt af en udfordring, siger Jacob Graven.

- Det er ikke langtidsholdbart. Hvis man bare eftergiver gælden, er det heller ikke sikkert, at grækerne forbedrer sig. Ved at tvinge dem til at betale gælden af, kan man derimod også tvinge dem til at reformere deres økonomi, siger han.

Farligt at lade dem sejle deres egen sø

Uanset hvad, så nærmer deadline for en løsning på den græske krise sig hastigt.

Ifølge cheføkonomen tyder noget på, at Grækenland får lov til at låne flere penge af de andre eurolande.

- Det er det mest sandsynlige. Man har jo et land, der skal køre videre, og man er ikke interesseret i, at det her skal smitte af på andre gældsplagede europæiske lande, siger Jacob Graven.

Men hvis de går bankerot. Hvad sker der så?

- Så har man vist, at man ikke betaler sine regninger til tiden, og så risikerer Grækenland, at Den Europæiske Centralbank også smækker kassen i. Det vil kvæle den græske økonomi, og så tror jeg, at den græske regering begynder at trykke deres egne penge, siger Jacob Graven.

Facebook
Twitter