Det er dyrt at være fattig. Den velkendte sandhed er tydelig, når man ser på, hvad lånene til Grækenland er blevet brugt på.

I alt havde Grækenland sidste sommer modtaget 1.687 milliarder kroner i lån fra de andre eurolande, Eurolandenes krisefond (EFSF) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Lånene er kommet i stand via to hjælpepakker siden 2009, hvor det stod klart at den græske regering ikke kunne betale den kolossale gæld, landet havde opbygget siden 1980.

En gæld, der blandt andet er blevet brugt til afholdelsen af de olympiske lege i 2004 og store offentlige udgifter, hvor de regerende partier Pasok og Ny demokrati ofte brugte statskassen og offentlige ansættelser til at pleje det politiske bagland.

Hovedparten af de historisk store beløb, som Grækenland nu har lånt hos de europæiske partnere og IMF er blevet brugt til at betale denne gæld, mens en betydeligt mindre del er brugt på lønninger og andre normale budgetudgifter for den græske stat, da Grækenland de seneste fem år har lavet en historisk stram opbremsning af statens udgifter.

Det viser en opgørelse som den græske nyhedsside MacroPolis.gr har udarbejdet på baggrund af dokumenter fra EU-Kommissionen og det græske statistikinstitut ELSTAT.

Gæld og renter

Europæiske politikere har flere gange fremhævet lånepakkerne som en hjælpende hånd, der har gjort det muligt at betale lønninger og opretholde staten, men det er kun 11 procent af de samlede lån, der er brugt på at dække underskud på statens finanser og ubetalte regninger.

Resten af pengene er blevet brugt på at betale af på gæld og renter, holde bankerne flydende og betale private kreditorer kontante beløb for den gældsnedskrivning, man foretog i 2012, viser opgørelsen fra MacroPolis.

Helt præcist er 55 procent af milliarderne brugt på betaling af forfalden gæld, renter, tilbagekøb af egen gæld.

19 procent er brugt på at understøtte egne banker, der ikke mindst blev hårdt ramt, da Grækenlands private kreditorer fik nedskrevet gælden i 2012.

14 procent er blevet brugt på at motivere disse kreditorer til at acceptere en nedskrivning af gældsposterne ved hjælp en her-og-nu økonomisk gevinst.

88 procent

Alt i alt er 88 procent af de penge, Grækenland har lånt, blevet brugt på forskellige former for gældsafbetaling, restrukturering, renter og landets banker.

En langt mindre del er blevet brugt til at holde den græske stat kørende, da den grundet de drastiske nedskæringer har formået af få statens udgifter og indtægter til at gå op.

Til gengæld står man tilbage med en samlet gæld på 2.389 milliarder kroner, hvoraf hovedparten er de 1.687 milliarder, man skylder Eurozonen og IMF.

Gælden er på 177 procent af Grækenlands bruttonationalprodukt og anses af mange økonomer for at være for stor til, at den kan betales tilbage.