Flygtningestrømmen mod Europa får det politiske landsskab til at ændre sig med en hast, man ikke er vant til at se i EU-systemet.

For kort tid siden diskuterede EU-landene, hvordan man frivilligt skulle fordele 40.000 flygtninge for at lette presset på Italien og Grækenland.

Men i august eksploderede antallet af flygtninge og migranter, som tog til Grækenland fra Tyrkiet og - i langt de fleste tilfælde - rejste videre mod nordligere EU-lande - og i dag har EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker så fremlagt en plan for en tvungen omfordeling af yderligere 120.000 flygtninge fra Italien, Grækenland - og som noget nyt - Ungarn.

De i alt 160.000 flygtninge skal ifølge planen omfordeles over de kommende to år.

Planen om tvungne kvoter ventes at føre til hård debat blandt EU-landene. Uanset hvad man kan blive enige om, står Danmark, Storbritannien og Irland står som udgangspunkt udenfor aftalen på grund af forskellige forbehold.

Vægte tager hensyn

EU-Kommissionens fordelingsnøgle tager en række hensyn, som styrer det antal asylansøgere, man vil have det enkelte medlemsland til at modtage som led i omdelingen.

Konkret er der indbygget fire vægte: Befolkningstal, bruttonationalprodukt, arbejdsløshed og det antal asylansøgere, som et land har modtaget i 2010 til 2014.

Modstand fra øst

Planen fra EU-Kommissionen vil blive diskuteret på et møde mellem EU-landenes justits- og indenrigsministre på mandag 14. september.

På forhånd har Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Rumænien udtrykt modstand mod tvungne kvoter.

I går blødte Polen dog en smule op, da regeringsleder Ewa Kopacz sagde, at landet vil acceptere flere asylansøgere end de 2.000, man oprindeligt havde tilbudt.

Jean-Claude Junckers plan fik i sidste uge forøget sin rygvind, da Frankrigs præsident Francois Hollande skiftede position og på forhånd godtog de omkring 24.000 asylansøgere, som den nye plan lægger op til.