GRAFIK Vi skal ændre vores vaner, hvis ikke kloden skal blive for varm

Hvis verden kun må blive to grader varmere, skal vi lave drastiske ændringer, siger klimaforsker.

Vi bliver nødt til at sætte langt færre og mindre markante klimaaftryk, hvis ikke vi vil efterlade en alt for varm klode til de næste generationer.

- Vi skal skære voldsomt i vores udledninger af drivhusgasser, og det skal gå stærkt. Vi gør ikke nok i dag, siger Jørgen Villy Fenhann, der er seniorforsker ved partnerskabet mellem FN-organisationen UNEP og Danmarks Tekniske Universitet, UNEP/DTU Partnership, der holder til i FN Byen.

Siden industrialiseringen gik i gang i midten af 1800-tallet har vi udledt alt tonsvis af drivhusgasser som CO2, lattergas og metan for at holde gang i vores fabrikker, kraftværker og fly.

Drivhusgasser er egentligt helt naturlige luftarter, som er med til at holde på jordens varme, når de ligger sig i atmosfæren. Men jo større koncentrationen af drivhusgasser er, des sværere er det for jordens varme at nå ud i verdensrummet, og derfor er temperaturen på kloden gradvist steget.

Sidste år blev verdens lande enige om på FN’s klimatopmøde i Paris, at den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige med to grader celsius – og helst blot 1,5 grader – inden dette århundrede er omme i forhold til tiden før industrialiseringen.

Hvis det bliver varmere, vil der komme mere forurening, mere ekstremt vejr og højere vandstand. Det betyder ifølge FN, at vi i højere grad skal droppe fossile brændsler som olie, gas og kul og i stedet fokusere på vedvarende energikilder som sol, biomasse og vind.

- Vi skal helt af med fossile brændsler i 2050, hvis vi skal nå målet. Ellers ender vi med en verden, som er tre grader varmere, og den har vi ingen ide om, hvordan ser ud, siger Jørgen Villy Fenhann, der selv befinder sig til FN's klimakonference, COP22, i Marrakesh i Marokko.

Verden bevæger sig fremad

Samlet set skal der ifølge Klimaministeriet investeres mere end 13.500 milliarder dollars –mere end 92.000 milliarder kroner – frem mod år 2030, hvis Paris-aftalens mål skal indfries.

Der sker dog meget på den grønne front i disse år. Lande, byer, regioner og delstater over hele verden poster milliarder af kroner i solceller, vindmøller og biomasseanlæg.

I 2015 udgjorde produktionen af vedvarende energi i Danmark ifølge Danmarks Statistik 23 procent af vores samlede energiproduktion.

Mere end halvdelen af de elproduktioner, der er blevet etableret i verden siden 2015, er ifølge Klimaministeriet baseret på vedvarende energi – særligt vind- og solenergi.

Og elproduktionen af vedvarende energi forventes at stige med 40 procent frem mod år 2021 sammenlignet med sidste år. Hvis det holder stik, vil 28 procent af hele klodens elektricitet ifølge det Internationale Energi Agentur komme fra vedvarende energikilder om bare fem år.

Jørgen Villy Fenhann bekræfter, at der meget i disse år.

- Vedvarende energi som sol og vind er blevet rasende billigt, og vi vil se en voldsom vækst ret hurtigt, for det kan simpelthen betale sig rent økonomisk. Så selv hvis Donald Trump (USA's kommende præsident, der er skeptisk over klimaforandringerne, red.) vil støtte kulkraftværkerne, så nytter det jo ikke noget, hvis det er billigere at investere i sol og vind.

Opdatering: Flere har undret sig over, at Island er det land med størst CO2-udledning i verden, og at lande nogle kan have et negativt udslip af drivhusgasser. Det er der en logisk forklaring på, forklarer Jørgen Villy Fenhann:

- Islands samlede udledninger af drivhusgasser stammer fra deres anden Biennual Report til UNFCCC, og de tal, der er blevet brugt, inkluderer også udledninger fra skov og land. Her har Island et meget højt udslip. At der er lande, som har et negativt udslip, skyldes, at deres optag af drivhusgasser er større end det, de udleder. Det skyldes blandt andet, at de udvider deres skove, som optager CO2’en fra luften.

Facebook
Twitter