Grønland udfordrer Løkke: Selvstændigheds-forfatning skal ligge klar om to år

Statsministeren har tidligere sagt, at en vedtagelse vil blive set som en skilsmissebegæring, selvom forfatningen først træder i kraft i fremtiden.

Forfatningsarbejdet hører under den grønlandske finansminister Vittus Qujaukitsoq, som er stifter af selvstændighedspartiet Nunatta Qitornai. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Trods advarsler fra den danske statsminister har den grønlandske regering besluttet at gå direkte i gang med at lave et udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland, som skal ligge færdig i 2021.

Det fremgår af det nye kommissorium for den såkaldte Forfatningskommission, som blev nedsat i 2017, men nu har fået nye ordrer.

Dengang var det meningen at kommissionen skulle udarbejde en forfatning i to tempi: En del skulle gælde, imens Grønland er i Rigsfællesskabet, og en del skulle først gælde, når Grønland bliver en nationalstat.

Men nu er første del, som de grønlandske politikere forestillede sig skulle supplere det danske riges grundlov, blevet droppet.

I stedet har Forfatningskommissionen fået besked på kun at koncentrere sig om en grundlov, som skal træde i kraft, når Grønland en dag i fremtiden bliver selvstændigt.

- Forfatningens formål er at blive det demokratisk vedtagne lovgrundlag for en selvstændig suveræn grønlandsk stat, lyder Forfatningskommissionens opgave.

Vil have folkeafstemning om forfatning

Af en ledsagende pressemeddelelse fra minister for finanser, Vittus Qujaukitsoq, som arbejdet hører under, fremgår det, at der efterfølgende skal afholdes en folkeafstemning om forfatningen.

- Efter færdiggørelsen vil udkastet danne grundlag for en folkelig debat, som blandt andet en folkeafstemning, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Vittus Qujaukitsoq om folkeafstemningsplanerne.

Men chef i i departementets afdeling for selvstændighed, Natuk Lund Olsen, bekræfter, at en afstemning er på dagsordenen.

Hvornår er endnu uklart - forfatningskommissionen forventes at komme med en anbefaling til køreplan. I sidste ende er det det grønlandske landsting, Inatsisartut, som skal beslutte, hvad der skal ske med forfatningen.

Løkke: Vedtagelse er udmeldelse af Rigsfællesskabet

Det kan resultere i store spændinger internt i Rigsfællesskabet, hvis flertallet af grønlænderne godkender forfatningsudkastet,.

I maj 2017 advarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under en forespørgselsdebat om, at en demokratisk vedtagelse af en selvstændighedsforfatning ville blive betragtet som en de-facto udmeldelse af Rigsfællesskabet.

Også selvom forfatningen først skal træde i kraft på et ukendt tidspunkt i fremtiden, hvor Grønland økonomisk kan stå på egne ben.

- Det er klart, at en sådan afstemning om selvstændighed med udskudt ikrafttræden i givet fald ville sætte gang i en proces, der skal finde sted mellem regeringen og landsstyret om gennemførelse af Grønlands selvstændighed, sagde han.

Vil medføre udfasning af bloktilskud

Lars Løkke Rasmussen understregede, at det blandt andet ville indebære en afvikling af bloktilskuddet og for eksempel det danske forsvars tilstedeværelse i Grønland.

Udtrædelsesforhandlingerne vil også skulle behandle spørgsmålet om "statsborgerforhold for personer, som bliver berørt af Grønlands selvstændighed", sagde han.

Kort sagt en dansk-grønlandsk miniudgave af brexit.

- I det lys er temaet for en eventuel folkeafstemning i Grønland naturligvis helt centralt, og jeg går ud fra, at der vil være en dialog mellem regeringen og naalakkersuisut, inden et forslag i givet fald sendes til afstemning, lød det fra statsministeren i 2017.

Han henviste til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) politik, da Færøerne i 2001 lagde op til folkeafstemning samme år om gradvis løsrivelse frem til en selvstændighedsafstemning i 2012.

Her fastslog Nyrup at folkeafstemningen ville medføre en udfasning af bloktilskudet over fire år. De færøske politikere droppede efterfølgende ideen.

- Dengang anså regeringen den første afstemning, Færøerne ville lave, for at være en de-facto-afstemning om selvstændighed, selvom der først skulle stemmes endeligt om selvstændighed 10 år senere, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren.

Facebook
Twitter