’Gule Veste’, Da Vinci og ’champagne-terrorister’: Fem sager, der har skabt splid mellem Italien og Frankrig

Frankrig har for første gang siden 1940 hjemkaldt sin ambassadør fra Italien.

De to italienske vicepremierministre, Luigi Di Maio (th) og Matteo Salvini (tv), har i den seneste tid langet kraftigt ud efter den franske regering og præsident Emmanuel Macron. (Foto: REMO CASILLI © Scanpix)

To af EU-samarbejdets grundlæggere, Frankrig og Italien, er endt i en højspændt, diplomatisk strid, der i går nåede sit hidtidige højdepunkt.

Her valgte den franske regering at hjemkalde landets ambassadør i Rom i protest over det, som franskmændene betegner som en serie af provokationer fra den italienske regerings side.

- I adskillige måneder har Frankrig været udsat for gentagne beskyldninger, ubegrundede angreb og vilde påstande, lød det fra det franske udenrigsministerium.

- Alle disse handlinger skaber en alvorlig situation, som rejser spørgsmål om, hvad der er den italienske regerings hensigt.

Det er første gang siden 1940, hvor Italien erklærede krig mod Frankrig, at franskmændene hjemkalder deres ambassadør fra Rom.

Men hvorfor er striden nået så vidt?

Her er fem sager, der har fået forholdet mellem franskmændene og italienerne til at nå frysepunktet.

1

Det omstridte møde med ’De Gule Veste’

Her ses Luigi Di Maio sammen med flere af de 'gule veste', der vil stille op til valget til Europa-Parlamentet. (Foto: Luigi Di Maio © facebook)

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for den franske regering, var det møde, der tirsdag fandt sted mellem den italienske vicepremierminister, Luigi Di Maio, og medlemmer af den franske protestbevægelse 'De Gule Veste'.

Luigi Di Maio er leder af protestpartiet Femstjernebevægelsen, som udgør den ene halvdel af Italiens nuværende regeringskoalition, der kom til magten sidste år.

Og han har længe bakket op om ’De Gule Veste’, som opstod sidste år i protest over den franske præsident, Emmanuel Macron.

Flere af de 'gule veste', Luigi Di Maio mødtes med, stiller op i Frankrig til det kommende europaparlamentsvalg. Og den italienske vicepremierminister, der i modsætning til den EU-begejstrede Emmanuel Macron er stærkt kritisk over det fælleseuropæiske samarbejde, ønsker nu at støtte deres valgkamp.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er blevet skydeskive for den italienske regering. (Foto: Yoan Valat © Scanpix)

Det er bestemt ikke normalt, at en toppolitiker fra ét land blander sig et i andet lands indenrigspolitik, og det blev da også skarpt kritiseret af det franske udenrigsministerium.

Men Luigi Di Maio mener selv, at han er i ”sin gode ret til at mødes med andre politiske kræfter, der repræsenterer det franske folk”.

- Mødet med dem var ikke tænkt som en provokation mod den nuværende franske regering. Det var i stedet et møde med en politisk bevægelse, som vi deler ret meget med, heriblandt ønsket om at indføre direkte demokrati for at give borgerne mere magt, skrev han torsdag på sin Facebook-profil.

Han understregede dog også, at han er klar til at mødes med den franske præsident.

2

Striden om migranter og flygtninge

Italien og Frankrig har længe været i strid over hvilken asylpolitik, EU skal føre. (Foto: FEDERICO SCOPPA © Scanpix)

Det vakte stor vrede i den franske regering, da Luigi Di Maio i januar beskyldte franskmændene for at være hovedårsag til, at hundredtusindvis af afrikanere i de senere år er emigreret til Europa.

- Hvis folk vælger at forlade Afrika, skyldes det europæiske lande – Frankrig, frem for alt – som aldrig er holdt op med at kolonisere dusinvis af afrikanske lande, lød det fra Femstjernebevægelsens leder, der længe har kritiseret den franske regering for ikke at tage imod nok migranter og flygtninge.

Her opfordrede han samtidig EU til at indføre sanktioner ”mod Frankrig og andre lande som Frankrig, der udpiner Afrika, og som får disse mennesker til forlade deres hjemlande.”

Den italienske ambassadør blev efterfølgende indkaldt til en alvorssnak i det franske udenrigsministerium. Men det var ikke første gang, at migranter og flygtninge skaber splid mellem de to nabolande.

Det højrenationalistiske og stærkt indvandringskritiske parti Lega, der udgør den anden halvdel af den italienske regering, har også kritiseret franskmændene for ikke at gøre nok for at bremse de mange migranter og flygtninge, der er ankommet til Italien med båd fra Nordafrika.

Matteo Salvini har for nylig nægtet at tage imod migrantskibe i Italien. (Foto: Orietta Scardino © Scanpix)

Og i januar beskyldte partileder Matteo Salvini, der også er Italiens indenrigsminister, franskmændene for ”ikke at have nogen interesse i at stabilisere situationen” i det borgerkrigshærgede Libyen, hvor mange af afrikanerne stævner ud fra.

- Sandsynligvis fordi de har olieinteresser, der strider med Italiens interesser, lød beskyldningen fra indenrigsministeren, der samtidig betegnede sin franske kollega som "en elendig præsident".

Det afviste den franske præsident efterfølgende at kommentere. Men han har tidligere advaret mod stigningen af det, som han betegner som "nationalistisk spedalskhed" i Europa.

En kommentar, der fik Matteo Salvini til at skyde igen.

- Det kan godt være, at vi er spedalske populister. Men jeg lytter kun til dem, der er klar til at åbne deres egne havne. Lad os tale sammen, når I har taget imod tusindvis af migranter.

3

Højhastighedstoget mellem Lyon og Torino

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, ses her ved den nye højhastighedstogbane, der er ved at blive bygget. (Foto: MARCO BERTORELLO © Scanpix)

- Hvem gider overhovedet at rejse til Lyon?

Den italienske transportminister, Danilo Tonielli, lagde ikke fingre imellem, da han tidligere på ugen blev interviewet om den nye højhastighedstogforbindelse mellem den italiensk by Torino og den franske by Lyon, der er ved at blive etableret.

Danilo Toninelli kommer fra Femstjernebevægelsen, som længe har været stor modstander af projektet, der samlet set forventes at koste knap 200 milliarder kroner.

Godt 64 milliarder kroner skal alene bruges på at bygge en 57 kilometer lang tunnel igennem Alperne, og den regning skal deles mellem EU, Italien og Frankrig, hvoraf italienerne skal betale 35 procent af den.

Men ifølge en dugfrisk analyse, som den italienske regering har bestilt, vil projektet give italienerne et nettotab på mere end 52 milliarder kroner, hvis det bliver ført ud i livet, og derfor ønsker den italienske regering nu at revurdere projektet med den franske regering.

En del af tunnelen er dog allerede blevet udboret, og derfor er den franske regering bestemt ikke begejstret for italienernes modvilje mod projektet.

Tidligere på ugen understregede den franske transportminister, Élisabeth Borne, at hun fortsat er ”fortrøstningsfuld” hvad angår projektet.

Men hun understregede også, at italienerne bør respektere de internationale forpligtelser, de allerede har sagt god for, og at der er deadlines, der skal overholdes, hvis de fortsat vil have økonomisk støtte fra EU.

4

Kampen om Da Vinci

Den italienske renæssancekunstner Leonardo Da Vinici har også skabt diplomatisk splid mellem Italien og Frankrig. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

Det kan godt være, at renæssancekunstneren Leonardo Da Vinci blev født i den toscanske by Vinci.

Men i oktober er det præcis 500 år siden, at han døde i den franske by Amboise, hvor han også ligger begravet. Og hans mest berømte værk, ’Mona Lisa’, hænger i dag på Louvre-museet i Paris.

Derfor ønsker det verdensberømte museum at hylde Leonardo Da Vinci med en særudstilling, og i 2017 gik den daværende italienske regering med til at udlåne en stor del af kunstnerens værker til parisermuseet.

Men i november sidste år lød der pludselig nye toner fra italienerne. Ikke mindst fra Lega-partiet, der nu beskylder franskmændene for kulturel tilegnelse.

- Leonardo er italiener. Han døde blot i Frankrig, lød det fra den italienske vicekulturminister, Lucia Borgonzoni.

Ifølge den italienske regering har franskmændene behandlet Italien med ”mangel på respekt”, og hun prøver nu at annullere den aftale, som hendes forgængere indgik med franskmændene.

5

De ’champagnedrikkende terrorister’

Cesare Battisti ankom i januar til Rom efter årtier på flugt. (Foto: MAX ROSSI © Scanpix)

Frankrig huser lige nu ”et antal terrorister, som har begået drab i Italien”, og de bør hurtigst muligt udleveres til italienerne.

Sådan lød kritikken i sidste måned fra Lega-leder Matteo Salvini, efter at den nu 64-årige italiener Cesare Battisti var blevet udleveret af bolivianerne efter årtier på flugt.

- Jeg beder den franske præsident om at udlevere flygtningene til Italien. De skal rådne op i fængsler i Italien frem for at drikke champagne under Eiffeltårnet, lød det fra den italienske politiker.

Cesare Battisti var medlem af den militante, kommunistiske gruppe PAC, der spredte skræk rundt om i Italien med nedskydninger og terrorangreb, og i slutningen af 1970’erne blev han idømt 12,5 års fængsel for sin medvirken.

Han flygtede dog fra fængslet, og efter år på flugt ankom han i 1990 til Frankrig, hvor han sammen med en række andre yderliggående venstrefløjsaktivister fik lov til at opholde sig. Det skete under beskyttelse fra den daværende socialistiske præsident, Francois Mitterand, og det mødte stor modstand hos den italiensk regering.

Cesare Battisti blev efterfølgende idømt livstidsstraf i Italien for mordet på fire personer, hvorefter han flygtede til Sydamerika.

Men ifølge den italienske regering opholder der sig lige nu ”et antal terrorister” i Frankrig, som Matteo Salvini, der også er Italiens indenrigsminister, nu vil have udleveret.

Det franske justitsministerium har udtalt til den franske radiokanal RFI, at man ikke har en detaljeret liste over italiensk flygtninge i Frankrig.