Guvernør: 300 bortførte skoledrenge er blevet frigivet

Det vides dog ikke, om alle de bortførte børn er i sikkerhed, fortæller DR's Afrika-korrespondent.

Skolen i Kankara blev angrebet af bevæbnede mænd i fredags. (Foto: KOLA SULAIMON © Scanpix)

I sidste uge blev over 300 skoledrenge bortført i den lille landsby Kankara i det nordlige Nigeria.

Her lød meldingen fra politiet, at mænd bevæbnet med AK-47-rifler skød omkring sig, da de slog til mod landsbyen og bortførte de mange drenge fra deres skole.

Nu lyder meldingen fra den lokale guvernør, at drengene er frigivet.

- Drengene er overleveret til sikkerhedsfolk fra regeringen, siger guvernør Aminu Bello Masari i et tv-interview.

Angrebet mod skolen fandt sted i den nordlige del af landet.

Kriminelle grupper fik først skylden for skoleangrebet, der fandt sted sidste fredag, men tirsdag tog den islamistiske gruppe Boko Haram ansvaret for bortførelserne.

Gruppen har blandt andet offentliggjort video-optagelser, som efter sigende viser nogle af de mange bortførte børn.

Der kan stadig være tilbageholdt flere skolebørn, taktikken med angreb på skoler er langt fra enestående i området, lyder det fra DR's Afrika-korrespondent.

Fortsat usikkerhed

De nærmere omstændigheder omkring frigivelsen er stadig uvisse, fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

- Vi har fået nogle billeder af en gruppe drenge, der er mast sammen på ladet af en bil, og de viser angiveligt, at drengene er på vej til provinshovedstaden, hvor de skal mødes med guvernøren, siger han.

- Derudover ved vi ikke ret meget, siger korrespondenten, der peger på, at myndighederne i Nigeria er kendt for at være utroværdige og rose sin egen indsats i disse tilfælde.

I forbindelse med fredagens bortførelse meldte myndighederne eksempelvis, at det kun var 10 børn, der var blevet bortført, påpeger korrespondenten.

- Vi ved heller ikke, om der er givet løsepenge, om der har været kampe eller andet om de omstændigheder, der har gjort, at de her drenge nu skulle være på vej i sikkerhed, siger korrespondenten.

Han peger på, at det fortsat ikke vides, om alle drengene er blevet frigivet. De seneste dage har der været flere meldinger om, at op mod 333 drenge var blevet bortført, mens Boko Haram hævdede, at tallet var 520. Samme meldinger har der været fra flere lokale kilder, og hvis det er rigtigt, så kan der stadig være op mod 200 gidsler.

Nu siger den lokale guvernør, at 344 børn er løsladt.

Tidligere på ugen sad desperate forældre og ventede foran skolen:

Børn risikerer deres liv ved at gå i skole

De mange drenge er bortført fra en skole, der ligger nogle hundrede kilometer fra Boko Harams base i det nordøstlige Nigeria. Gruppen har som mål at oprette en islamisk stat i Nigeria og har flere gange stået bag bortførelser af skolebørn.

Søren Bendixen peger på, at skolebørn i Vestafrika lever livet farligt. Her går islamistiske fundamentalister i form af Boko Haram og andre terrorgrupper nemlig direkte efter skolerne, som de beskylder for at forurene børnene med vestlig undervisning.

Det har ført til tusindvis af lukkede skoler i lande som Burkina Faso, Mali og Niger.

Boko Haram har siden sin fødsel været nådesløs i gruppens kamp for at stoppe skoleundervisningen i Nigeria. I 2018 rapporterede Unicef, at mindst 2.295 skolelærere var blevet slået ihjel i det nordlige Nigeria i løbet af de seneste ni år, mens 1.400 skoler var blevet ødelagt.

- Det er mange hundredtusinder børn, der ikke kommer i skole på grund af det her, og her taler vi altså om et af områderne i verden, hvor færrest kan læse, siger Søren Bendixen.

Efter kidnapningen har Nigeria besluttet at lukke skolerne ned i et større område.

Guvernør Aminu Bello Masari vil have flere bevæbnede vagter ved skolerne:

Mens den lokale guvernør efterlyser mere politi og flere bevæbnede vagter, er der ikke tale om en holdbar løsning, siger Søren Bendixen.

- Det kan måske gøre noget på den meget korte bane, men jeg tror faktisk ikke, at det kan lade sig gøre at beskytte skolerne. De er oppe imod nogle, som tilsyneladende er rimeligt våbenstærke, og regeringshæren har altså ikke formået at bekæmpe dem.

- Så jeg tvivler på, at man kan løse problemet på den vej. Hvis man komme dette problem til livs, bliver man nødt til at tilbyde noget bedre, end det Boko Haram gør. Man er simpelthen nødt til at respektere og beskytte sin befolkning som det første.

Utilfredshed med myndighederne

I Nigeria hersker der generelt en frustration over de nigerianske myndigheders manglende evne til at beskytte landets indbyggere, fortæller Søren Bendixen.

- Der er en meget stor utilfredshed, som mest er rettet mod myndighederne, fordi de ikke er i stand til at sætte noget ind over for de her grupper, siger korrespondenten, der peger på, at det ikke kun er Boko Haram, der kidnapper skolebørn i landet.

Et andet problem er, at nogle lokalbefolkninger ikke nødvendigvis vender sig væk fra Boko Haram, fordi de ikke ser regeringen som en meget bedre alternativ.

- For mange er det faktisk et valg mellem pest eller kolera.

  • Kidnapningen af næsten 300 skolepiger i Chibok fik hele verdens opmærksomhed. (Foto: Reuters Tv © Scanpix)
  • Det skete efter en stor kampagne i Nigeria. (Foto: AFOLABI SOTUNDE © Scanpix)
1 / 2

Boko Haram fangede for alvor verdens opmærksomhed tilbage i 2014, hvor gruppen stod bag en storstilet bortførelse af 276 piger fra en kostskole i det nordlige Nigeria. Episoden satte gang i en stor international kampagne under hashtagget #BringBackOurgirls (Bring vores piger tilbage).

Senere blev en del af pigerne sat fri, men omkring 100 af de bortførte piger er stadig ikke fundet.

Det har siden vist sig, at en del af dem er blevet voldtaget, tvangsgiftet eller brugt som selvmordsbombere, påpeger Søren Bendixen.

Facebook
Twitter