Håndbold-VM er et udstillingsvindue for Egypten - men det er ikke spillere, der skal sælges

Den store sportsbegivenhed skal brande Egypten som en stabil nation og helst overskygge revolutionens ti års fødselsdag.

Det er ikke kun revolutionen, der sender skygger til håndbold-VM. Det gør coronaen også. Her bliver der desinficeret inden en kamp. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)

I sin tale ved åbningen af herrernes håndbold-VM bød Egyptens præsident, Abdel-Fattah el-Sisi, stolt velkommen til “den største sportsbegivenhed", der løber af stablen midt under anden bølge af corona-pandemien.

Sisi gentog et mantra, som har runget i Egypten siden covid-19 brød ud. Nemlig at egypterne skal sameksistere med coronavirus.

- Vi sender en besked, der bekræfter hvordan verden nu har omstillet sig til den nye virkelighed, bemærkede præsidenten, hvis styre siden 2014 har iværksat et væld af prestigeprojekter, og som virker til at finde det helt naturligt at afholde håndbold-VM midt i en coronatid.

Præsident Abdel Fattah al-Sisi holder åbningstale. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)

At være værtsnation for internationale sportsbegivenheder er også et branding-pust. En chance for Egypten til at vise, at landet - selv under en buldrende pandemi - kan afholde et coronafrit håndbold-VM.

Turneringen foregår i isolerede bobler for at undgå smitte. Nogle vil måske mene, at der også er tale om en fantasi-boble.

Holder slutrunde, mens omverden lukker

For nord for Egyptens vinterlune himmelstrøg kæmper et nedlukket Europa med det muterede og særligt smitsomme virus. Andre lande i Mellemøsten reagerer også kraftigt på anden virusbølge.

Akkurat mens præsident Sisi skyder et håndbold-VM i gang for de 32 deltagende nationer, lukker Libanon totalt ned. I elleve dage skal libaneserne opholde sig hjemme, hvorfra de kan bestille mad. Selv supermarkeder er lukket for fysiske indkøb.

I Egypten uden for håndbold-boblen går folk derimod stadig på restaurant og cafe. De sidder stadig tæt i Kairos metro og minibusser. På den vis “sameksisterer” egypterne med coronavirus i et land, der ikke som Danmark har råd til den totale nedlukning. Der kan oven i købet blive afholdt håndbold-VM og før det - internationale filmfestivaler.

Det officielle tal for nye smittede er de seneste dage dalet en anelse, men eftersom der ikke foregår smitteopsporing og det samtidig koster penge - en månedsløn for de fattigste - at blive coronatestet, er tallene langt fra retvisende.

En mand med mundbind sidder ved Nilen i Kairo. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)

Alene det seneste døgn er seks egyptiske læger døde af corona, ifølge lokale medier. Og meget mod sin vilje besluttede Egypten kort før turneringsstart at aflyse tilskuere på 20 procent af pladserne, som ellers var planen. Dermed bliver tilskuere fra det pulserende Kairo holdt uden for boblen, som spillere, trænere og journalister befinder sig i på deres respektive hoteller, som de ikke må forlade under turneringen.

I skyggen af revolutionen

For Egypten er det afgørende at lykkes med sin internationale sportsbegivenhed, når alle verdens øjne ser mod Kairo.

Dem, der vil se lidt mere end håndboldkampe, vil få øje på et land, der 25. januar midt i håndbold-VM markerer 10-året for den historiske revolution, der afsatte diktatoren gennem tre årtier, Hosni Mubarak.

Men det egyptiske styre håber, at håndbold-VM overskygger revolutionens fødselsdag. Allerede nu er politi- og sikkerhedsstyrker massivt til stede i downtown og på den legendariske Tahrir-plads, hvor det ti år efter omvæltningerne er umuligt at demonstrere eller markere revolutionen. Det er som om, den er slettet fra historien, og Egypten er langt fra de historiske dage, hvor de unges hår lugtede af tåregas og frihedstrang.

  • Under 'Det Arabiske Forår' i starten af 10'erne demonstrerede folk i tusindvis for demokrati og for, at den daværende diktator gennem 30 år, Hosni Mubarak, skulle gå af. Her ved Tahir-pladsen i Kairo i 2011. (Foto: SUHAIB SALEM © Scanpix)
  • Demonstranter og politiet stødte sammen flere gange under de store protester, men demonstranterne fik deres ønske opfyldt: Mubarak gik af. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)
  • I 2012 blev en ny præsident valgt - Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab. (Foto: Peter andrews © Scanpix)
  • Det blev fejret i gaderne, men blot to år senere blev den nuværende præsident el-Sisi valgt som landets leder, efter at han ledte an i et blodigt kup mod Mursi. (Foto: STEVE CRISP © Scanpix)
  • Hundredevis af mennesker har mistet livet under demonstrationer igennem de sidste mange år. (Foto: AMR ABDALLAH DALSH © Scanpix)
1 / 5

Den nuværende præsident el-Sisi blev valgt som landets leder i 2014, efter at han som general og forsvarsminister ledte an i et blodigt kup mod den demokratisk valgte præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.

En del egyptere støttede ham i et opgør med den religiøse stat og islamisterne, og siden er fulgt et massivt pres mod og fængslinger af først islamisterne fra broderskabet, som Egypten har erklæret som en terrororganisation. Siden er presset vokset mod blandt andre aktivister, advokater, journalister, akademikere og menneskerettighedsfolk i en sådan grad, at EU i december udtrykte en sjælden hård kritik af det egyptiske styre og blandt andet opfordrede til løsladelse af navngivne politiske fanger.

To sider af landet

Præsident Sisi styrer Egypten med en jernnæve. USA’s præsident Trump har kaldt ham sin “yndlings-diktator”. Andre har kaldt ham Egyptens nye farao. En del egyptere elsker Sisi, netop fordi han er en stærk mand på posten.

Han har iværksat upopulære men nødvendige økonomiske reformer, der har ramt mange egyptere hårdt. Han har indledt massive byggeprojekter, der skal bære landet ind i en ny tid og være et udstillingsvindue mod verden.

Hans tilhængere stemmer på ham, fordi han skaber stabilitet, udvikling og arbejdskraft og tiltrækker udenlandske investorer. Hans modstandere kunne kun stemme på ham og en Sisi-støtte ved det seneste præsidentvalg i 2018, så de stemte ikke, og 97 procent af stemmerne gik til Sisi.

I 2018 blev Abdel Fattah al-Sisi genvalgt. Ingen kandidater, der kunne have udfordret Egyptens præsident, fik lov til at opstille ved valget. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)

På rekordtid skabte han en omfattende udvidelse af Suez-kanalen, der blev indviet til stor fanfare i 2015, og en ny kæmpeb(ab)y er ved at vokse frem af ørkensandet.

Den har endnu ikke andet navn end New Administrative Capital (NAC) eller i visse folkemunde Sisi-City. En gigantisk planlagt hovedstad med luksushuse, hoteller, golfbaner, operahus, Formel 1-bane, forretningsdistrikter, lufthavn, parlamentsbygning og et præsidentpalads langt større end Det Hvide Hus, samt ikke mindst én af de sportshaller, hvor nogle af VM-kampene bliver spillet.

Det er det overdådige Kairo, seerne af håndbold-VM bliver præsenteret for. Et Egypten langt fra de smalle gyder i det gamle Kairo eller i landsbyerne, hvor der en fredag eftermiddag lugter af simregryde og pis, og hvor støvet hvirvles op, når grøntsagshandleren kommer ridende på sit æsel.

Langt fra de områder, hvor den store del af de fattige egyptere bor, der ikke har råd til at være med i Sisis nye Egypten og kan købe en lejlighed i den nye hovedstad eller en billet til en håndboldkamp - eller en corona-test for den sags skyld.

  • Egyptere med udsigt til New Capital Stadium, hvor slutrunden finder sted. (Foto: SHOKRY HUSSIEN © Scanpix)
  • Efter kritik fra spillerne blev det besluttet, at kampene skulle afholdes uden tilskuere. (Foto: SHOKRY HUSSIEN © Scanpix)
  • Ansatte i beskyttelsesdragter gør banen corona-sikker inden kampen. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Scanpix)
1 / 3

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter