Julen er højtid for duften af hjemmebag med vanilje. Men selv om vi rask væk giver over 20 kroner for en stang vanilje, er det de færreste der af os, der ved, hvordan vaniljen egentlig er produceret.
Det er et stort arbejde, og det er små familiedrevne landbrug, der producerer størstedelen af verdens vanilje.
Men det store slid lønner sig ikke, for andre end bønderne scorer fortjenesten på de sorte korn, fortæller P1 Dokumentar, der sammen med mediet Danwatch har undersøgt forholdene hos vaniljebønder i Madagskar - verdens største producent af vanilje.
Bønder frygter for deres liv
Alle de bønder, Danwatch har mødt og talt med i Madagaskar, fortæller, at de lider under, at store dele af deres høst bliver stjålet, inden de selv kan nå at høste.
En af dem, der selv har oplevet det, er vaniljebonden Liliane.
- Tyvene er problemet, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal stoppe dem, for de har våben med, så jeg er bange for at blive slået ihjel, fortæller Liliane, der ikke ønsker at få sit efternavn frem.
Hendes historie bakkes op af en anden familie, der gør alt, hvad de kan for at beskytte deres afgrøder.
- Der er flere tyve, end der er bønder. De stjæler hele planten, så de kan plante den selv. De stjæler det hele. Min mand holder vagt ved vaniljeplanterne hele dagen, men kommer hjem om aftenen. Han er bange for at blive dræbt, fortæller moren i familien, Rosenette.
Børn går ud af skole for at hjælpe
Når vaniljen bliver stjålet, er det flere måneders arbejde, der forsvinder i nattens mulm og mørke.
Det er et stort arbejde overhovedet at få planeterne til at bære frugt, for vaniljeorkideens blomster blomstrer nemlig kun én dag.
Så det er alt for risikabelt at regne med, at bierne når at bestøve, inden den lukker sig igen.
Derfor skal bønderne selv håndbestøve alle deres planter, og da det er en kamp mod tiden, hjælper børnene.
Arbejdet foregår i junglen og det er mange timer børnene er i marken, fortæller vaniljebonden Rosenette.
- En af konsekvenserne er, at mit barn måtte stoppe med at gå i skole for at komme hjem og hjælpe, fortæller hun.
Ingen kan kende forskel på stjålet og ikke stjålet
Den høje pris på vanilje gør planten eftertragtet blandt tyvene, som kan tjene styrtende på andres arbejde.
Tyvene sælger vaniljen videre til nogen, som sælger den videre til eksportørerne, som så sælger den videre til Europa.
Den hollandske ngo ‘FairFood’ beskrev allerede i 2013 problemet med stjålet vanilje. I deres rapport fandt de, at 82 procent af bønderne har oplevet tyveri af vanilje inden for det seneste år.
En eksportør, der ikke vil have sit navn frem, fortæller til Danwatch, at han godt ved, at der er et stort omfang af tyveri og at han ikke ved, om den vanilje, han sælger til det europæiske - og altså også det danske - marked, rent faktisk er hælervarer.
- Al vaniljen blandes sammen, inden den eksporteres. Både den, som bønderne har solgt og den, tyvene har stjålet. Der er ingen, der kan kende forskel, så meget af vaniljen, der ender i Europa er stjålet, fortæller han til Danwatch.
Supermarkeder tror på eksportører
P1 Dokumentar har forholdt Tørsleff, Dansk Supermarked, og Coop de kritisable forhold i vaniljeproduktionen på Madagaskar, men ingen af dem har ønsket at stille op til interview.
Tørsleff og Dansk Supermarked skriver i en mail, at de eksportører, de køber fra, skriver under på det såkaldte Code of Conduct, der er et sæt etiske retningslinjer, der sikrer, at vaniljen er produceret under ordentlige vilkår.
Men det er ikke godt nok, mener forsvars- og menneskerettighedsadvokat Poul Hauch Fenger, der har flere års erfaring inden for FN.
- Man kan jo ikke bare tro på sådan en mellemhandlers blå øjne og så tro, at den hellige grav er velforvaret. Når forbrugere køber ting på en internettjeneste, har man et ansvar for at sikre sig, at varen ikke er stålet. Det har du selvfølgelig også som virksomhed, der køber varer fra Madagaskar, siger han.
- Det er ikke nok bare at kigge på et stykke papir, og så sige, at det ser ud som om, alting er i orden. De har en forpligtelse til at kende alle led i deres varekæde.